Må man samle flasker under processuelt ophold?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
AcrossTheNight
Indlæg: 66
Tilmeldt: 03.06.2014 12:23:20

Må man samle flasker under processuelt ophold?

Indlæg af AcrossTheNight » 08.06.2015 20:13:48

Hej,

Det her er måske et lidt mærkeligt spørgsmål, men måske én af jer kan svaret?
Min mand og jeg vil meget gerne på Roskilde festival her til sommer. Han er på processuelt ophold, og da vi kun har min SU at leve for er pengene små. Derfor overvejer vi nu at tage på Roskilde festival og samle flasker til at tjene billetpriserne ind og måske lidt ekstra. Det er vel hverken som sådan arbejde eller frivilligt arbejde, og derfor tænker jeg om det er tilladt mens han er på processuelt ophold?

På forhånd tak :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Må man samle flasker under processuelt ophold?

Indlæg af skaanebo » 08.06.2015 20:55:38

Svaret er nej. Roskilde Festival ER frivilligt arbejde. Derimod må man gerne på eget initiativ samle flasker alle andre steder, men altså ikke i organiseret form.

AcrossTheNight
Indlæg: 66
Tilmeldt: 03.06.2014 12:23:20

Re: Må man samle flasker under processuelt ophold?

Indlæg af AcrossTheNight » 08.06.2015 21:09:00

Jamen hvis vi kun gør det selv og altså ikke med tilknytning til en organisation eller for at få gratis billetter, så er det vel ikke anderledes end hvis vi samler flasker andre steder? Så er det vel ikke frivilligt arbejde?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Må man samle flasker under processuelt ophold?

Indlæg af skaanebo » 08.06.2015 21:18:24

Jeg troede, du mente i organiseret form.

Hvis man ikke samler ind for en organisation, men kun på egen hånd, så er det ikke noget problem.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Må man samle flasker under processuelt ophold?

Indlæg af fundiver199 » 17.06.2015 10:31:17

Dog vil jeg tilføje, at hvis man sådan på mere fast basis render rundt i f.eks. det indre København og samler flasker ind, så kan det nok godt blive bemærket af politiet og give anledning til tvivl omkring karakteren af ens ophold i Danmark. Så det er ikke noget, jeg specielt vil anbefale folk på processuelt ophold at gøre. "Den, der lever stille, lever godt" kan man sige :wink:

Besvar