HJÆLP! Chilensk kæreste til Danmark

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Renysal
Indlæg: 3
Tilmeldt: 07.05.2015 20:05:32

HJÆLP! Chilensk kæreste til Danmark

Indlæg af Renysal » 12.05.2015 01:30:22

Hej ÆUG,

Min chilenske kæreste (24) og jeg (26) er lidt i et dilemma. Vi er i øjeblikket i Chile, men vil utrolig gerne rejse til Danmark og bo sammen i slutningen af året. Det skal lige siges at vi ikke er gift - endnu.
Vi har studeret lidt de forskellige muligheder, men jeg synes det er svært at vurdere hvad der er vores bedste chance er, da kravene virker urimeligt høje.

Her er de muligheder, som vi har undersøgt:

1. Green card.
Min kæreste er uddannet økonom og opfylder lige akkurat de 100 point der påkræves. Dog er hans engelske ikke særlig godt, men det er noget vi arbejder intensivt på. Vores problem er, at vi ikke har mulighed for at skaffe de 130.000 der skal stilles som garanti. Kan man evt. låne pengene i banken (eller hos familie) og bare have dem stående uden at bruge dem? Og er der nogen tidsgrænse for, hvor lang tid pengene skal stå på kontoen? Kan man f.eks. sætte dem ind og tilbagebetale dem alle en uge senere eller skal de stå der hele det første år?

2. Working Holiday.
Chile og DK har en aftale om WH. Er der nogen der ved om det påvirker hans ophold med WH hvis vi gifter os i mens han er i DK? På den måde kunne vi nemlig vinde noget tid til at forberede alt til at søge om permanent opholdstilladelse.

3. Familiesammenføring.
Her har vi undersøgt det meste. Her ville det være det smarteste, at jeg tog til DK først og ordnede alt med at finde lejlighed, arbejde og at stille en garanti på 50.000. Vi vil bare så nødigt være skilt ad i flere måneder! Vores håb er at kunne rejse sammen til DK. Jeg har modtaget SU og SU-lån de sidste mange år - men så vidt jeg kan se har dette ikke nogen indflydelse. Men ved i om der er noget minimum som jeg skal tjene på ansøgningstidpunktet for at kunne bevise at jeg kan forsørge ham?

Jeg har også set noget med at man kan rejse til Sverige og bo. Men den mulighed har jeg ikke rigtigt nærstuderet endnu.

Har i noget forslag til hvad vores bedste mulighed er? Og er der nogen muligheder vi har overset?

På forhånd tak!

Hilsen S.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: HJÆLP! Chilensk kæreste til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 12.05.2015 06:50:04

1) Så vidt jeg ved, foregår kontrollen alene ved, at man sammen med ansøgningen vedlægger kontoudtog, hvoraf det fremgår, at man råder over det nævnte beløb. Så ja man kan i princippet låne pengene af familie og venner og betale dem tilbage ganske kort tid senere.

Naturligvis skal pengene ikke stå på kontoen hele det første år. For meningen er jo netop, at man skal kunne leve af dem, medens man går rundt i Danmark og søger arbejde. Pengene skal blot - lige som ved visumansøgninger - sandsynliggøre, at man vil kunne overleve i Danmark uden at ty til kriminalitet, tiggeri, sort arbejde, prostitution, narkosalg osv. For kontanthjælp er det jo ikke meningen, at en greencard indehaver skal leve af.

Greencard er for mig at se et på mange måder attraktivt alternativ til at søge om familiesammenføring, da I slipper for al hejset med boligkrav, bankgaranti og danskprøve, hvor danskprøven dog mest skal ses som en udgift (godt 2.500 kroner) og en ulejlighed, da alle, der forsøger reelt, består den.

Ulempen er et ret hampert ansøgningsgebyr, at man skal dokumentere 130.000 kroner på sin konto, og at der er skrappe betingelser for at forlænge opholdstilladelsen ud over 3 år. Men ansøgningsgebyret kan måske spares ind igen ved ikke at skulle stille garanti i mindst 5 år og ved ikke at skulle betale for at deltage i danskprøven.

Endelig er der den store fordel, at opholdstilladelsen er uafhængig af dig, og det er op til jer selv, om I vil gifte jer eller fortsætte med at leve på "polsk". Og lever din kæreste ikke op til kravene for forlængelse efter 3 år, kan I gifte jer og søge FS til den tid.

2) Det er ikke til hinder for working holiday at være eller blive gift. Løsningen er kun midlertidig men kan købe jer noget tid, før I behøver at gifte jer og leve op til kravene for FS. Eller naturligvis søge om greencard.

3) Nej der er heldigvis ingen indtægtskrav i Danmark. Det skal vi prise os lykkelige over, for i Norge tales der om at hæve kravet til 300.000 NOK om året. Og så kan temmelig mange nordmænd nok godt skyde en hvid pind efter enhver tanke om at opnå familiesammenføring.

Er du udvandret fra Danmark pt. og frameldt CPR? I så fald kan I jo bruge "coming home" reglen og få 6 måneders udsættelse med boligkravet, hvis I søger enten før din indrejse i Danmark eller i naturlig forlængelse af denne (dvs. inden for 1 måned).

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: HJÆLP! Chilensk kæreste til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 12.05.2015 06:58:54

Sammenfattende synes jeg, at Working Holiday ordningen lyder som den rigtige løsning for jer. Og hvad der herefter skal ske, synes jeg bør komme an på resultatet af din kærestes jobsøgning i Danmark.

Får han tilbudt en fast stilling, kan han enten søge om opholdstilladelse efter beløbsordningen, hvis stillingen kan opfylde lønkravet i den, eller om et greencard.

I sidstnævnte tilfælde vil han have gode udsigter til at kunne forlænge sin opholdstilladelse efter 3 år, da han jo dermed vil være i arbejde fra dag 1, og dermed kan I formentlig slippe uden om hele hejset med at søge familiesammenføring.

Går det omvendt ikke så godt med jobsøgningen, så gifter I jer og søger om familiesammenføring, inden de 12 måneder er gået.

Renysal
Indlæg: 3
Tilmeldt: 07.05.2015 20:05:32

Re: HJÆLP! Chilensk kæreste til Danmark

Indlæg af Renysal » 15.06.2015 19:34:17

Tusind tusind tak for hjælpen! Det sætter jeg virkelig pris på!!

Besvar