Ugift FS og den berygtede bankgaranti

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Karsten A.
Indlæg: 3
Tilmeldt: 01.01.2008 23:05:43

Ugift FS og den berygtede bankgaranti

Indlæg af Karsten A. » 01.01.2008 23:14:25

Hej alle sammen, og godt nytår!

Jeg vil gerne søge om familiesammenføring med min udenlandske kæreste, der har studeret her i landet i en del år efterhånden. Men sagen er den, at vi ikke er gift (og heller ikke har planer om at blive det). Så jeg har to spørgsmål:

1. Så vidt jeg kan forstå, kan man stadig søge om familiesammenføring, hvis man har boet sammen i halvandet år. Og da vi har boet sammen i to år, skulle den sag vel være klaret. Eller hvad? For hvordan i alverden beviser man lige, at man har boet sammen? Det eneste "bevis" vi har, er det gule sygesikringsbevis.

2. En anden ting er den berygtede bankgaranti. Må min udenlandske kæreste have lov at betale den? Jeg har brugt alle mine penge på at købe lejlighed (for at opfylde dén del af reglerne), og hun har rigeligt med penge. Så selv om jeg selvfølgelig godt kunne låne yderligere penge i banken, ville det jo være nemmest, hvis hun stod for dén del. Men hvis hun bare overførte pengene til mig, ville det se noget skummelt ud... Hvad gør vi?

Resten af reglerne for familiesammenføring opfylder vi til punkt og prikke. Så indtil videre er jeg håbefuld, på trods af de mange triste historier, man desværre kan læse her på siderne...


Mvh. Karsten

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 02.01.2008 02:11:36

Hej Karsten.

Ad 1) Jeg vil tro det er rigeligt, at din kæreste hos Folkeregisteret har været registreret med samme bopæl som dig. Bedre dokumentation kan man vel næppe udbede. Og det er det, sygesikringen bevidner. Evt. hvis I har breve liggende adresseret til hende og med poststempeldatoer tilbage fra begyndelsen. Altså ikke i stakkevis. Bare et par ½årlige udpluk for ligesom at understrege rigtigheden af jeres "påstand". Men jeg tror nu ikke det er nødvendigt...

Ad2) Der er tale om en garanti, ikke et lån! Det er banken, der stiller sig som garant for pengene. Hvis I på et eller andet tidspunkt skulle komme i økonomisk bekneb og være nødsaget til at søge eks kontanthjælp, ja så bliver pengene hævet af Kommunen og du skylder herefter banken pengene - det bliver da et lån med påløbende renter osv.
Hvis I selv har pengene til rådighed er der også den mulighed at deponere dem på en lukket konto i de 7 år garantien skal løbe (garantien kan nedsættes til det halve beløb, når ægtefællen har gennemført danskuddannelsen). I kan ikke røre pengene, men I vil i det mindste få renter og slippe for at skulle betale provision. I dette tilfælde er det sandsynligvis lige godt, om det er din kones penge eller dine. Hun kan jo bare flytte dem til din konto inden de deponeres.

Håber det hele lykkes.
Godnat herfra...

Karsten A.
Indlæg: 3
Tilmeldt: 01.01.2008 23:05:43

Indlæg af Karsten A. » 02.01.2008 14:38:18

Tak for det opmuntrende svar, ABJ78.

Jeg håber på det bedste så. Selv om vi har rent mel i posen, frygter jeg mistænksomme blikke fra Udlændinge-Service, hvis der pludselig er overført 57.000 til min konto. Og det er jo ikke svært at sende et postkort til CPR-registret, hvis man er ude på at snyde. (Man skal selvfølgelig have været forudseende og gjort det halvandet år forinden så.)

Af erfaring ved jeg, at der er forskel på at have ret og at få ret. Nu må vi se, om de to ting også kan hænge sammen...

Mvh. Karsten

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 02.01.2008 18:36:29

Hej Karsten.
Ja det har du selvfølgelig ret i. Hvis US ikke tror jer over en dørtærskel kan det være I har nogle flinke naboer som kan bevidne, at din kone rent faktisk har boet sammen med dig, underskriftindsamling eller hvad ved jeg. Hvis I er gift, har man ikke automatisk fælleseje? Dvs. om det er dine eller konens penge er vel hip som hap, det vigtige er at I har dem og er villige til at deponere dem på en lukket konto i 7 år. Prøv at ringe til banken og hør dem ad, om de tror det vil være et problem. Hos Nordea kan man ringe anonymt og stille spg.
Det skal nok gå det hele :D

Woolmer
Indlæg: 1
Tilmeldt: 30.03.2015 08:49:19

Re: Ugift FS og den berygtede bankgaranti

Indlæg af Woolmer » 30.03.2015 08:51:22

Din kone kan først få adresse i DK når hun får personnummer, det vil sige når I er blevet FS og hun har fået opholdstilladelse. Så indtil da må hun beholde sin adr i Zambia.
Cut down your exam stress by using our latest ccna exam and high quality and testkingmcdst demos. We provide updated questions with principiacollege pass guarantee along with www.hood.edu training.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ugift FS og den berygtede bankgaranti

Indlæg af fundiver199 » 30.03.2015 11:56:47

Indlægget er fra 2008, så det har Karsten forhåbentlig fundet ud af for længe siden :wink:

Besvar