Hjemrejsetilladelse + skatteforhold

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kasper86
Indlæg: 2
Tilmeldt: 09.10.2014 07:44:04

Hjemrejsetilladelse + skatteforhold

Indlæg af Kasper86 » 09.10.2014 08:08:27

Hej med jer!

Først og fremmest - sikke et herligt forum! Hvor er det fedt at se folk hjælpe hinanden i anstrengelserne med det snæversynede danske bureaukrati på dette område.

Jeg er kommet hjem til DK den 15. august, efter at have været på rygsækrejse i et år. På rejsen mødte jeg min amerikanske kæreste - og vi skal nu giftes i Danmark om et par uger. Umiddelbart herefter søger vi om FS. I et par uger i perioden mens vi venter på svar på ansøgningen, vil min kæreste (på det tidspunkt 'kone' :shock: ) og jeg gerne besøge hendes forældre i USA til Thanksgiving.

Mine spørgsmål:

1 - Hvad kræver det at få tilladelse til at tage på ferie i hjemlandet, mens ansøgningen er under behandling? Er det noget der går relativt hurtigt at få, eller hvordan? Det er meget begrænset, hvad jeg har kunnet finde af oplysninger på NyiDanmark.dk.

2 - Hvis vi tager hjem på ferie under behandlingen af ansøgningen, kommer det så til at påvirke min kærestes skatteforhold, og dermed hvor meget personfradrag jeg kan få overført?

3 - Da jeg har rejst i et år (1. sept. 2013 til 15. aug. 2014) og ikke haft bolig herhjemme i mellemtiden, kan jeg forstå på SKAT, at jeg ikke har været fuldt skattepligtig og derfor kun får personfradrag, fra jeg vendte hjem den 15. august. Hvilken indflydelse har dette på det personfradag, jeg kan få overført fra min kæreste?

Hvis I kan hjælpe med at besvare et eller flere af disse spørgsmål, er vi utroligt taknemmelige!

K & S

Kasper86
Indlæg: 2
Tilmeldt: 09.10.2014 07:44:04

Re: Hjemrejsetilladelse + skatteforhold

Indlæg af Kasper86 » 09.10.2014 09:40:50

Endnu et spørgsmål:

- Min kæreste er her p.t. på et 3 måneders automatisk turistvisum (som amerikansk statsborger). Derfor har hun stadig amerikansk adresse. Hvordan får vi hende registreret på min adresse, når hun ikke har et CPR-nummer endnu? Kan man undgå de 500 kroner, det koster at blive gift, hvis man har udenlandsk adresse?

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Hjemrejsetilladelse + skatteforhold

Indlæg af Pelle » 09.10.2014 10:31:53

Uden at have personlig erfaring på området tror jeg ikke I kan regne med at I kan få en udrejsetilladelse for at rejse til USA til Thanksgiving. Så vidt jeg har kunnet læse mig til på dette forum er det kun noget der gives i ekstraordinære tilfælde (dødsfald og lignende), men du må ikke holde mig op på det.

Når I udfylder ansøgningen om FS skriver I at hun bor på din adresse (en såkaldt ℅ adresse), så bliver al post fra US sendt til denne. Det er ikke muligt at få hende registreret på din adresse i CPR før hun modtager en opholdstilladelse.

Vær forresten opmærksom på at I nok ikke behøver at opfylde boligkravet nu hvor du har været uden for Danmark i mere end 1 år. Igen, det er ikke noget jeg har personlig erfaring omkring, men det kravet kan læmpes når man har levet uden for DK i længere perioder (som du jo har).

Mht. skat ved jeg ingenting, men det kan være andre ved noget om det.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjemrejsetilladelse + skatteforhold

Indlæg af mh1 » 09.10.2014 21:07:47

Der skal skam ikke nogen særlig tilladelse til, for at man kan FORLADE Danmark mens ens sag behandles.

Der skal derimod en tilladelse til, for at man kan komme tilbage til DK, hvis man har opbrugt de 90 dage som man enten har visum til, eller må opholde sig visumfrit.

Hvis din (om kort tid) kone rejser ud, mens hun stadig har visumfri dage tilbage, så kan hun frit indrejse i DK igen. Hvis hun får tildelt processuelt ophold - hvilket man normalt får - bør US (udlændingeservice) orienteres om en smuttur ud af DK.

Du vil kunne få din ægtefælles uudnyttede fradrag for det år, hvor hun 1) bliver din ægtefælle og 2) opholder sig sammen med dig i DK, mens hun venter på at få sin opholdstilladelse.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar