Dansk prøve 1 regel

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kazakh
Indlæg: 6
Tilmeldt: 03.12.2013 00:56:24

Dansk prøve 1 regel

Indlæg af Kazakh » 21.01.2014 17:57:56

Hejså!

Håber der er en venlig sjæl herinde der kan hjælpe mig med at besvare et spørgesmål..

Min kæreste er i Danmark på besøgsvisum, den udløber d30 januar. Vi skal giftes her på fredag og vil indsende FS ansøgning inden hendes visum udløber. For så kan hun blive her med mig mens de bahandler vores ansøgning. Jeg opfylder alle krav som sådan, men...der står at jeg skal dokumentere at jeg har bestået dansk prøve 1.. Det har jeg aldrig gjort, så vidt jeg husker nu. Jeg har heller ikke taget uddannelse her i landet, der vil kunne svare til dansk prøve 1...de 2 uddannelser jeg tog var på engelsk...

De sprogskoler jeg talte med, siger at man kan først tage det prøve i maj måned..her kommer mit spørgesmål:

Kan man ikke få et eller andet frist af US til det, så at vi kan indgive vores ansøgning og jeg har fx 4 måneder til at tage prøven?

Eller skal hun rejse tilbage til Ukraine og vente til jeg har bestået prøven??

Har været i landet i 14 år nu, taler flydende dansk. Men det er US måske ligeglad med?

Tusind tak på forhånd!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Dansk prøve 1 regel

Indlæg af fundiver199 » 21.01.2014 18:26:49

Hvis du hverken er dansk statsborger eller flygtning og har fået permanent opholdstilladelse før 2010, skal du leve op til den regel, der hedder "overførsel af betingelser for permanent ophold".

Der er en række måder, du kan dokumentere sprogkravet, som er en del af denne regel. Men nej det nytter ikke noget at søge, før du kan dokumentere opfyldelse af både sprogkravet og de andre "overførte betingelser for permanent ophold". Disse betingelser skal være opfyldt den dag, hvor I søger.

Kazakh
Indlæg: 6
Tilmeldt: 03.12.2013 00:56:24

Re: Dansk prøve 1 regel

Indlæg af Kazakh » 21.01.2014 20:50:41

Hvilke måder Fundiver? Eller hvor kan man læse noget om det?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Dansk prøve 1 regel

Indlæg af fundiver199 » 22.01.2014 21:42:04

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/p ... ansk-1.htm

Her følger listen over prøver på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1:

•Danskuddannelsernes Prøve i Dansk 1 bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen), Prøve i Dansk 2 bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). Prøve i Dansk 3 bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner. (Ved beregning af en gennemsnitskarakter for Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 tæller karakteren i mundtlig kommunikation dobbelt).
•Folkeskolens afsluttende prøve 9. eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
•Bevis for gymnasiale uddannelser - den almene gymnasieuddannelse (studentereksamen og HF) og den erhvervsgymnasiale uddannelse (HHX og HTX).
•Højere Forberedelseseksamen (hf): Dansk og dansk som andetsprog med et karaktergennemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen.
•Almen voksenuddannelse (avu): Dansk som andetsprog niveau G, dansk som andetsprog niveau D, dansk niveau G eller dansk niveau D, med et karaktergennemsnit på mindst 02 (efter 7-trins-skalaen). Bevis for almen forberedelseseksamen.
•Bestået FVU-læsning trin 2, trin 3 eller trin 4.
•Bevis for erhvervsuddannelse (f.eks. bevis for gennemført grundforløb (grundforløbsbevis) med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på niveau A-F eller ved afbrudt grundforløb et skolebevis med oplysning om gennemført undervisning og aflagte prøver indeholdende en prøvekarakter på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller mindst 02 (efter 7-trins-skalaen) i dansk på niveau A-F.
•Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København og Odense samt Århus Kommunes Sprogcenter.
•Bevis for videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier m.v., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Ældre, godkendte prøver
•Sprogcentrenes Almenprøve 1 og 2 med et karaktergennemsnit på mindst 6.
•Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).
•Sprogskolernes Profiltest med et gennemsnit på 3 eller derover.
•Sprogskolernes erhvervsforberedende prøve (ERH), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.
•Sprogskolernes voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.
•Bestået dansk som andetsprog trin 1, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu)
•Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen og landbrugsuddannelsen med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
•Bevis for erhvervsuddannelse (f.eks. bevis for gennemført grundforløb (grundforløbsbevis) eller ved afbrudt grundforløb et skolebevis med oplysning om gennemført undervisning og aflagte prøver indeholdende en standpunktskarakter eller en prøvekarakter på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i dansk på niveau A-F.

Sprogkrav for tidligere danske statsborgere og for personer født i Sydslesvig:
•Ansøgere, der tidligere har haft dansk indfødsret, med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d (eller tidligere § 9, stk. 1, nr. 1), der har haft mindst seks års skolegang i dansk skole, anses for at have et danskniveau på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1
•Ansøgere, der er født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, anses for at have et danskniveau på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1

Besvar