Overskredet frist for danskprøve

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af leasvane » 04.11.2013 10:04:49

Kære ÆUG
Vi er kommet i klemme, fordi vi har overset fristen for at bestå danskprøve A1. Min mand blev familiesammenført i oktober 2012 - på det tidspunkt var prøven ikke etableret. Nu er der gået over 6 måneder siden den trådte i kraft, men det er simelthen smuttet for os i travlheden omkring flytning, jobsøgning, sprogskole, børnepasning etc. - vi har ikke været opmærksomme på at læse vores papirer godt nok og følge lovudviklingen. Vi har nu fået brev om partshøring fra Udlændingestyrelsen. De skriver, at de har oplyst os om etableringen af prøven i slutningen af februar. Denne oplysning har vi dog aldrig fået. Mit spørgsmål er, om manglen på denne oplysning kan have betydning for sagens forløb. Jeg har lige ringet til US, men de kan ikke rigtig give nogle oplysninger. Vi skal indgive vores bemærkninger skriftligt, og jeg ville gerne lige vende den med jer herinde inden vi sender afsted. Sidst i brevet står der også, at der er mulighed for at søge familiesammenføring forfra hvis min mand går op og består A1-prøven nu. Mit andet spørgsmål er da: ville han i så fald komme på processuelt ophold indtil vi får godkendt en ny familiesammenføring? Og ville hans ret til at arbejde da forsvinde? Han startede på en erhvervs-phd i juli måned, så det ville selvfølgelig være ret problematisk.
Tak på forhånd. Mvh Lea

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af fundiver199 » 04.11.2013 11:45:40

Det kan nok i praksis være svært at dokumentere, at man ikke har modtaget et brev. Og desuden er der formentlig også oplyst om prøvekravet i det brev, hvor din mand fik opholdstilladelse. Og så kan man vel også sige, at det er jeres egen pligt at holde øje med prøvefristen f.eks. ved at læse nyhederne på Nyidanmark, hvor der blev oplyst om det. Eller I kunne have ringet til US og spurgt. Eller din mand kunne have tilmeldt sig prøven, uanset om han vidste, hvad fristen var eller ej. Nu prøver jeg bare at lege djævelens advokat....

Mht. om din mand kan få lov at aflevere en ny ansøgning i Danmark, er der heldigvis ikke nogen erfaringer med denne problemstilling endnu. Så det bliver jer, der er "pionerer", og derfor må I meget gerne fortælle om udfaldet her i forum, så det kan indgå i ÆUG`s rådgivning fremover.

Jeg har hidtil haft det indtryk, at opholdstilladelsen ville blive inddraget, og at din mand derfor skal rejse hjem og aflevere den nye ansøgning til den danske ambassade i sit hjemland. Og for mig at se blev den opfattelse mere eller mindre bekræftet af det svar, som ÆUG fik under høringen om lovforslaget.

Så jeg er bange for, at det her er en "hvad man ikke har i hovedet må man have i benene" ting. Men ønsker jer selvfølgelig held og lykke med sagen.

Alternativt kan din mand måske søge om en opholdstilladelse på baggrund af sin erhvervs-phd? Det kunne måske også være en mulighed? Det skal han så nok skynde sig gøre, før hans nuværende opholdstilladelse bliver inddraget, da han ellers heller ikke kan få lov at aflevere den ansøgning i Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af fundiver199 » 04.11.2013 12:30:47

PS. I må gerne scanne en kopi af brevet og sende til rådgivningsmailen, så vi kan se, hvordan US håndterer disse sager. Som sagt er det den første, vi hører om i ÆUG.

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

leasvane
Indlæg: 21
Tilmeldt: 10.10.2011 11:30:52

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af leasvane » 04.11.2013 14:29:47

Hej og mange tak for hurtigt svar.

Partshøringen er hermed scannet og indsendt til adressen og vi informerer gerne om sagens videre forløb.

Du har selvfølgelig ret i, at det er os, der har begået en fejl ved ikke at holde os opdaterede. I en slags fortrængningsmanøvre havde vi forvekslet fristen med de 3 år (eller er det 5), som staten financierer selve danskundervisningen. Suk.

Hvorom alting er, så skriver US i brevet (som det kan ses), at det er op til en vurdering, hvorvidt opholdstilladelsen skal inddrages eller ej - derunder forhold som tilknytning til Danmark, tilknytning til herboende personer etc. Og der står, at dokumentation for disse forhold kan havce væsentlig betydning for vurderingen. Vi må jo gøre vores bedste for at tale vores sag - at min mand har indgået en 3-årig kontrakt med et stort ingeniørfirma + DTU, at vores barn går i vuggestue her, at hans sprogniveau er langt højere end A1 og det derfor udelukkende skyldes en forglemmelse og ikke manglende vilje til at lære sproget, etc. Altså alt i alt, at han er godt på vej til at blive "integreret" i det danske samfund. Men jeg aner ikke hvor meget vægt det kan have.

At søge opholdstilladelse på baggrund af erhvervs-phd'en, som du siger, er måske under alle omstændigheder det sikreste bud. Har du da noget bud på hvilken ordning der ville være den smarteste at søge? Som bygningsingeniør falder han ind under Positivlisten og måske også beløbsordningen. Vi ansøgte i sin tid også om et Greencard, som vi fik positivt svar på – efter 12 måneders ventetid. Der havde vi kort forinden fået opholdstilladelse via FS i stedet, så vi valgte at annullere Greencard. Men dengang var der enorme ventetider på Greencard (2011-2012) og vi har ikke råd til at gå rundt i Danmark et år uden at han må arbejde.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af fundiver199 » 04.11.2013 15:45:52

Umiddelbart er beløbsordningen vel den enkleste. Men servicemålet er det samme for begge ordninger.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Myndighe ... cemaal.htm

Jeg er ikke særlig optimistisk omkring udfaldet af partshøringen, da han alene vil kunne få lov at bevare sin opholdstilladelse, hvis det vil medføre et konventionsbrud at inddrage den. Og det vil det næppe, når han har været her så kort tid, og der givetvis ikke er noget til hinder for, at hele den lykkelige familie kunne flytte til hans hjemland og bo sammen der.

Hvis lovgivningen om Danskprøve1 overhovedet skal give nogen form for mening, må man også skulle tillægge det en betydelig vægt ved vurderingen, at din mand havde kendskab til dette krav, da han søgte og fik opholdstilladelse. Og at han derfor ikke kan have haft en berettiget forventning om at kunne fortsætte sit familieliv i Danmark, hvis han lod være med at gå op til prøven.

Hvis det vil være konventionsbrud at inddrage din mands opholdstilladelse, vil det vel være konventionsbrud i alle sager af denne type, og så kunne man lige så godt lade være med overhovedet at stille kravet.

Det kunne man måske også set med ÆUG´s øjne lige så godt lade være med. Men skal det give bare den mindste form for mening, kan jeg ikke se nogen vej uden om, at US som den altovervejende hovedregel må inddrage opholdstilladelsen, når folk ikke tager eller består prøven rettidigt.

ThomasMagnusson
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10.01.2014 02:27:59

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af ThomasMagnusson » 10.01.2014 02:42:31

Hej jeg står i samme situation at vi glemte at gå op til danskprøven.
Vi skulle også aflevere en partshøring. Vi fik at vide at hvis vi aflagde prøven inden for den tidsfrist der var til at aflevere partshøringen så skulle vi for en sikkerheds skyld samtidigt aflevere en ny førstegangs ansøgning. Det skulle vi gøre for hvis vi får afslag på partshøringen (hvilket US mente at vi sikkert får) kan vi klage over afgørelsen, klagebehandlingen tager minimun lige så lang tid som en ny førstegangs ansøgning tager så man kan på den måde undgå at blive udvist. Og i den tid beholder min kone opholdstilladelsen og kan fortsat arbejde. Afleverer man IKKE en ny førstegangs ansøgning sammen med partshøringen og får afslag på denne, så skal man forlade landet i 3 eller 6 måneder og starte helt forfra.

ThomasMagnusson
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10.01.2014 02:27:59

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af ThomasMagnusson » 10.01.2014 02:44:39

Jeg glemte lige at sige at vi stadig venter på svar på partshøringen. Har ventet et par måneder. Jeg skal nok vende tilbage med brugbar information hvis der kommer komplikationer ifb. med vores situation

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af fundiver199 » 10.01.2014 11:55:21

Lyder fornuftigt altsammen. Den langt enklere løsning for andre, der måtte læse det her, er at huske at tage prøven rettidigt. Men det giver vel mere eller mindre sig selv :wink:

H_Larsen
Indlæg: 233
Tilmeldt: 18.03.2012 19:28:54

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af H_Larsen » 15.01.2014 09:44:03

Hej

Jeg spekulerede på om der ikke var en ide, så at skynde sig at tilmelde sig A1-prøven, der er ingen ventetid, oh hvis man har fulgt sprogskolen siden efteråret 2012, burde det ikke være et problem at bestå prøven.

Så ville man i hver tilfælde vise man gør en indsats på at oprettet fejlen og så er den bestået, i forhold til, hvis man skal indgive en ny ansøgning

med venlig hilsen

H_Larsen

Lelou
Indlæg: 19
Tilmeldt: 24.07.2011 15:41:09

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af Lelou » 15.11.2014 18:12:57

Hej, jeg står i samme situation. Vi skal aflevere en partshøring da vi desværre ikke fik tilmeldt danskprøve rettiddigt. Er der nogen af jer her i tråden, eller andre, som vil dele jeres erfaringer med med process og udfald af jeres partshøringer? Ved godt tråden er gammel... På forhånd tak.

Bernt
Indlæg: 3
Tilmeldt: 25.09.2014 13:04:23

Smidt ud da frist på A1 blev overskredet

Indlæg af Bernt » 13.09.2016 00:39:13

Hører gerne andres erfaringer med dette.

Vi overskred fristen for A1 og min thailandske hustru, vores fælles datter og undertegnede blev efterfølgende kylet ud af DK (jeg og datteren kan vidst nok blive i dk, da vi er danske statsborgere, men ifølge ordlyden i brevet, er vi at betragte som udenlandsk affald,dvs jeg er ikke syg og vores baby har ingen tilknytning i DK - så med ud med jer).

Vi har klaget til Udlændingestyrelsen, og afventer afgørelse. Vi har indtil november 2016, hvor vores klage bliver behandlet.

Min hustru har i mellemtiden bestået både A1 og A2, men mon ikke vi ryger ud alligevel? Det var først i år, at hun bestod, og vi blev gift for to år siden.

Jeg læser i tråden, at man måske skal søge om familiesammenføring forfra, mens hun er i DK, er det klogt? Det koster 6500 kroner, så man kan ikke tillade sig at gætte jo.

Til gengæld taler det for, at Inger Støjberg har posen fuld af nye stramninger, og det kan jo ødelægge det for stedse, så vi aldrig kan blive familie igen i DK.

Der er mange detaljer i sagen, men her er en kort baggrund for de interesserede:
Vi blev gift 17. marts 2014. Jeg troede, at modulprøver i dansk kunne gøre det ud for A1-prøven, så derfor tænkte jeg ikke så meget på prøvekravet. Men så fik vi brev om partshøring sommeren 2015, altså over et år senere, og langt efter tidsfristen. Jeg fik et chok og plæderede for at modultest i Dansk burde være nok, samt det faktum, at hun havde været på barsel fra december 2014 til august 2015. Jeg ønskede at få en ny tidsfrist, vel vidende, at det nok selv med barselsperioden fratrukket var for sent. Der gik et lille halvt år, før vi fik "svar" i form af en udvisning: Den 17 december 2015 fik vi en måned til at komme ud af landet. Tak for julegaven. Vi klagede afgørelsen til Udlændingestyrelsen, da der ikke var taget hensyn til barselsperioden. Vi får først svar på denne klage i november 2016.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af closed1 » 13.09.2016 09:21:54

Der er desværre intet at gøre , der er lavet princip afgørelser at den sprogtest skat tages inden 6 måneder . Der er ikke andet for at din kone må tage hjem og så komme på turist visum , hvor i så søger fs igen .

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af fundiver199 » 13.09.2016 09:42:03

Hvis I har klaget inden for 7 dage, kan en ny ansøgning om familiesammenføring indgives i Danmark og behandles samtidig med klagen over inddragelse af hendes opholdstilladelse.

Bernt
Indlæg: 3
Tilmeldt: 25.09.2014 13:04:23

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af Bernt » 13.09.2016 10:45:34

Er du sikker fundiver199? Har du et link evt.? Vi klagede inden syv dage, så vi har jo mulighed for at vedlægge en ny ansøgning, tænker jeg. Det er vel lige meget om den ansøgning sendes ind flere måneder efter vi sendte klagen ind?

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Overskredet frist for danskprøve

Indlæg af closed1 » 13.09.2016 11:43:22

Hvis i har klaget inden de 7 dage så har din kone lovligt ophold og så kan man godt søge igen.
Så skynd jer at sende ansøgningen inden der kommer afslag på klagen - Husk at betale gebyret,

Besvar