Tvivl om Familiesammenforing og tilknytningskrav

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
AngelicaSommer
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26.10.2013 00:32:25

Tvivl om Familiesammenforing og tilknytningskrav

Indlæg af AngelicaSommer » 26.10.2013 00:56:06

Kaere Medlemmer
Jeg har laest en del i dette forum, men er desvaerre ikke blevet meget klogere paa familiesammenforingskravene. Jeg ville vaere meget taknemmelig hvis en venlig sjael ville hjaelpe med nedenstaaende.
Min mand og jeg bor paa nuvaerende tidspunkt i Australien, hvilket vi har gjordt de sidste 1,5 aar.
Min mand er Australsk statsborger, mens jeg er fodt og opvokset i Danmark, Dog har jeg vaeret svensk statsborger indtil jeg fyldte 18 aar, men aldrig boet i Sverige. Min mand er 26 aar og jeg er 25 aar, hvilket vi stadig vil vaere paa ansogningstidspunktet, men jeg vil vaere 2 maander fra at fylde 26.
Vi vil gerne flytte til Danmark i July saa jeg kan starte min kandidat uddannelse i September.
Min mand har aldrig vaeret i Danmark og vi taenker at ansoge om familiesammenforing her fra Australien, men jeg er i tvivl om vi opfylder tilknytningskravet eftersom jeg har vaeret uden for Danmark i en laengere periode og min mand aldring har vaeret i Danmark.
Er det et krav at min mand har vaeret i Danmark for vi kan soge?
Ville vi vaere bedre stillet hvis vi rejse til Danmark sammen paa et visum og derefter sogte familiesammenforing? I saa fald ville denne mulighed tage laengere tid for han kan faa opholdstilladelse?
Min mand vil ligeledes gerne starte studie i Danmark, hvilket jeg forstaar er en mulighed hvis han har opholdstilladelse?
Endvidere er jeg i tvivl vedrorende boligkravet, eftersom vi ikke paa nuvaerende tidspunkt ikke har adgang til en bolig paa minimum 40 kvm. Mit sporgsmal er derfor, er det et krav at vi raader over en saadan bolig naar vi ankommer til Danmark eller kan vi bo hos min familie mens vi soger bolig?
Tusind tak paa forhaand.
Angelica

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tvivl om Familiesammenforing og tilknytningskrav

Indlæg af fundiver199 » 26.10.2013 05:00:30

AngelicaSommer skrev:Er det et krav at min mand har vaeret i Danmark for vi kan soge?
Man kan altid søge, hvis man ønsker det. Men det er et krav, at din mand har været i Danmark, for at han kan opfylde sin del af tilknytningskravet. Og det tjener vel ikke så meget formål at søge, hvis I på forhånd ved, at det bliver et afslag, fordi tilknytningskravet ikke er opfyldt.
AngelicaSommer skrev:Ville vi vaere bedre stillet hvis vi rejse til Danmark sammen paa et visum og derefter sogte familiesammenforing?
Han er visumfri i Schengen. Man ja hvis han kommer hertil som visumfri turist, så opfylder han sin del af tilknytningskravet.
AngelicaSommer skrev:I saa fald ville denne mulighed tage laengere tid for han kan faa opholdstilladelse?
Længere tid end hvad?
AngelicaSommer skrev:Min mand vil ligeledes gerne starte studie i Danmark, hvilket jeg forstaar er en mulighed hvis han har opholdstilladelse?
Ja hvis han bor lovligt i Danmark, kan han studere her.
AngelicaSommer skrev:Endvidere er jeg i tvivl vedrorende boligkravet, eftersom vi ikke paa nuvaerende tidspunkt ikke har adgang til en bolig paa minimum 40 kvm. Mit sporgsmal er derfor, er det et krav at vi raader over en saadan bolig naar vi ankommer til Danmark eller kan vi bo hos min familie mens vi soger bolig?
Som hjemvendende udlandsdansker kan du få 6 måneders udsættelse med at opfylde boligkravet. Der er intet krav om, at boligen skal have en vis størrelse, når I kun skal være 2 personer i den. Men du skal være ejer, andelshaver eller have lejekontrakt for mindst 3 år.

Har du læst ÆUG`s vejledninger om familiesammenføring og om at udnytte retten til fri bevægelighed i EU? De ligger under menupunktet "rådgivning".

AngelicaSommer
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26.10.2013 00:32:25

Re: Tvivl om Familiesammenforing og tilknytningskrav

Indlæg af AngelicaSommer » 27.10.2013 01:26:07

Hej fundiver199
Mange tak for dit svar.
Jeg har nu laest om retten til fri bevaegelighed i EU. Dette er bestemt en mulighed, dog har vi ikke meget interesse i at flytte til Sverige eller et andet EU land i 8 uger og isaer ikke hvis min mand ikke kan faa SU de forste 2 aar vi flytter til Danmark.
Har du eventuelt nogen ide om hvor laenge det vil tage at faa opholdstilladelse hvis vi kommer til Danmark paa et turistvisum og soger familiesammenforing derfra? Det virker til at vaere den eneste mulighed hvis vi ikke vil flytte til et andet EU land forst.
Jeg undrer mig ligeledes over at du naever at der intet boligkrav er naar vi er 2. Saa vidt jeg forstaar skal vi raade over en lejlighed/vaerelse af minimum 40Kvm eller bo i en 2 vaerelses bolig. Maaske jeg har misforstaaet betydningen:
For at opnå ægtefællesammenføring efter Udlændingelovens §9, skal referencen råde over en passende bolig, som opfylder mindst et af følgende:
• Efter familiesammenføringen bor der højest 2 personer i hvert beboelsesrum
• Efter familiesammenføringen bor der højest 1 person pr. 20 m2 beboelsesareal

Mange tusind tak for din hjaelp igen
Mvh Angelica

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tvivl om Familiesammenforing og tilknytningskrav

Indlæg af fundiver199 » 27.10.2013 06:45:49

AngelicaSommer skrev:Har du eventuelt nogen ide om hvor laenge det vil tage at faa opholdstilladelse hvis vi kommer til Danmark paa et turistvisum og soger familiesammenforing derfra?
Du kan læse om de forventede maksimale sagsbehandlingstider (servicemål) her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Myndighe ... cemaal.htm
AngelicaSommer skrev:og isaer ikke hvis min mand ikke kan faa SU de forste 2 aar vi flytter til Danmark.
Din mand kan blive ligestillet efter EU-reglerne, hvis du er arbejdstager i Danmark. Men jeg er enig med dig i, at besværet og udgifterne med at flytte 2 gange vejer tungt, hvis man har mulighed for at opfylde de danske krav. Men I kan jo have EU-reglerne i baghovedet som en mulighed, hvis I får afslag pga. tilknytningskravet, eller hvis det viser sig svært at finde en bolig i Danmark, der opfylder boligkravet.
AngelicaSommer skrev:Jeg undrer mig ligeledes over at du naever at der intet boligkrav er naar vi er 2. Saa vidt jeg forstaar skal vi raade over en lejlighed/vaerelse af minimum 40Kvm eller bo i en 2 vaerelses bolig.
Der er et boligkrav, også selvom man kun er 2. Men ingen boliger kan være for små til at opfylde det. Måske misforstår du betydningen af ordet "beboelsesrum"? Et "beboelsesrum" er alle rum, der ikke er såkaldte funktionsrum såsom badeværelse, køkken, bryggers, krybekælder eller entre. Altså alle rum, hvor man i princippet kunne forestille sig at stille en seng op.

Så en 1-værelses lejlighed har 1 beboelsesrum, en 2-værelses lejlighed har 2 beboelsesrum og så videre. Hvis man er 2 personer og bor i en 1-værelses lejlighed, så bor der højest 2 personer i hvert beboelsesrum, og dermed er den størrelsesmæssige del af boligkravet opfyldt:

• Efter familiesammenføringen bor der højest 2 personer i hvert beboelsesrum

Your Europe
Indlæg: 6
Tilmeldt: 28.10.2013 16:37:06

Re: Tvivl om Familiesammenforing og tilknytningskrav

Indlæg af Your Europe » 28.10.2013 16:44:22

Kære AngelicaSommer. Du rejser en række spørgsmål vedr. familiesammenføring i Danmark, og da Danmark jo er medlem af EU, så gør en række EU-regler sig også gældende. På webportalen har du mulighed for at læse mere om, hvad der er op og ned. Her er linket til information, som jeg håber, at du finder relevant: http://europa.eu/youreurope/citizens/re ... 20forum_MC

Besvar