I er jo de eneste, som kan afgøre, om din indtægt er nok for at forsørge din ægtefælle. Og det har I åbenbart allerede gjort. Men US blander sig ikke ind i det.
For mange år siden, da jeg først søgte opholdstilladelse, var der et indtægtskrav. Men det var kommunen, som bestemte, om den herboendes indtægt var nok. Kravet kunne være meget højere i København end f.eks. Gram Kommune. Som udgangspunkt skulle man tjene mindst så meget som kontanthjælp var dengang.
I løbet af mine mange år som tidsbegrænset blev det lavet om, så både min indtægt og min mands var taget i betragtning, når US skulle vurdere, om vi opfyldte forsørgelseskravet ved ansøgning om forlængelse. Og så senere var det sådan, at så længe vi ikke modtog offentlig hjælp, så var det nok. Så skulle vi ikke længere aflevere lønsedler sammen med ansøgning om forlængelse. Min mand har ikke haft indtægt i nogle år, og vi har levet alene af min indtægt, som ikke er mere end din. Men alligevel fik jeg permanent ophold i januar. Vi søgte aldrig om offentlig hjælp og vi var aldrig for sent med at betale skat.
Sådan har vi oplevet det. Jeg siger ikke, at det ikke bliver lavet om igen på et tidspunkt, og det kan du holde øje med på US hjemmeside
http://www.nyidanmark.dk
Ret til arbejde er normalt med i opholdstilladelse grundet på ægtefællesammenføring. Det fremgår af brevet og kortet, din ægtefælle får, om ret til at arbejde også gives i jeres tilfælde. Personligt ville jeg ikke anbefale at din ægtefælle tager
fuldtids arbejde, indtil den sidste prøve i sprogskolen er bestået. Men
deltids arbejde kan virkelig fremme din ægtefælles danskkundskab.