24års-reglen

[dma003]

Nå... lidt lettere at skrive fra computer end fra telefon...
Jeg er også selv modstander af point-systemet. Er ked af - og kan godt forstå - misforståelsen, da jeg sagde man skulle se på sagerne individuelt. Men mente mere med hensyn til det proportionlle i at give afslag eller imødekomme en ansøgning: såsom fælles børn, uanset alder - og ikke udvise folk som i den seneste tid har været i medierne, om vedkommende kan og vil bidrage til samfundet osv. Jeg mener ikke på den måde at nogle er bedre end andre. Men mente mere ren afskaffelse af aldersgrænsen - eller flere dispensationsadgange Fx er det grotesk at vi kunne få dispensation hvis jeg nåede at få et job i mit fag, fordi det ville være et job på den såkaldte positivliste. Men man burde se på helheden. Jeg har fx haft ufattelig mange ansøgninger ude, og de fleste har modtaget 100 og op til 800 ansøgninger til 1-2 stillinger. Når man så kommer til samtale bliver man fravalgt fordi man sidder med en mave på, som ikke sådan er at skjule (selvom de ikke må, sker det - ligesom folk som ikke hedder -sen til efternavn ofte bliver fravalgt). Og blev gravid stort set samtidig med jeg blev færdig med studiet.
Med hensyn til at blande politik ind i det, tror jeg ikke jeg startede det politiske... når man begynder på den samfundsøkonomiske debat, bør man måske se på hvem som bedst kan integreres og bidrage, frem for fx en bagatel som alder hvis man skal kunne foretage en frasortering og igen se på konsekvensen af hvad et eventuelt afslag vil kunne betyde. Hvis man så på fx min mand: efter 3 uger i Frankrig havde han et velbetalt job og lejlighed osv. At han valgte at opsige det, efter et stykke tid, for at være sammen med mig, er set i bakspejlet knap så smart - han kunne have fået forlænget sin opholdstilladelse dernede, og vi kunne have ventet til han var 23½ år... Men igen: vi mistede 2 gange hvor jeg var gravid, så desto tættere vi kom, desto mere trak det i ham at være hos mig.

Men igen: vi fik via den tunesiske ambassade kontakt til en person heroppe i Danmark som de bruger til støtte for tunesere her, idet de jo ikke længere har et konsulat heroppe. Efter en lang samtale med ham, er vi lidt mere rolige. Han påpegede nogle ting over for os, og tilbød sin hjælp på alle tænkelige måder, hvis vi skulle få et afslag. Han sagde han havde haft sager som mindede meget om vores. Hvor ægtefællesammenføringen først blev afvist, men hvor de fik den kringlet i sidste ende til at den udenlandske ægtefælle fik lov at blive, uden at skulle hjem før de godtog en familiesammenføring. Ligesom han havde set eksempler på sager, hvor de - grundet sagens omstændigheder (også fællesbarn)- ikke gav afslag pga alderskravet fordi der var så kort tid til vedkommende fyldte 23½ år. Han var positiv og sagde vi kunne slappe mere af end vi gjorde...

Og ja... mht. arbejde for min mand, har vi fået tilbudt 2 stk - hvis han havde papirerne - på baggrund af hans sprog. Det ene vil gerne vente og se om de senere, når han - forhåbentlig - får sine papirer om der stadig er plads til ham. Og dette uden

Og desuden kan han mig bekendt kun få et visum ved at søge der, hvor han er statsborger eller bor "fast", så han var kommet til at rejse en tur hjem til Tunesien alligevel, da hans "faste" ophold i Frankrig jo er forbi.

Kan fortælle jeg fik at vide at man godt kan ansøge andre steder end hvor man bor fast/er statsborger, så længe man opholder sig legalt der hvor man søger, og kan begrunde hvorfor man ikke søger fra sit hjemland.

Nå... vi tager kampen op, uanset hvad den bringer. Efter 2½-3 år er vi vandt til lidt modstand Da vi skulle giftes her i DK, havde vi også nok så mange problemer (papirer som blev væk i posten, kommunen som lavede fejl osv.) Vi er vandt til det efterhånden.

[fundiver199]

Men hensyn til visum har du ret. "Lovligt ophold" er nok til, at man kan aflevere en ansøgning i et givet land. Men i hvert fald tidligere var det sådan, at hvis man boede i landet, så skulle ens opholdstilladelse være gyldig i 3 måneder ud over rejsens varighed. Og det var vel noget med at sikre, at man kunne vende tilbage igen, så man ikke strandede i Danmark.

Men i sidste instans er det vel bare noget med, at man skal have til hensigt at rejse ud. Så hvis man søger visum i Frankrig og ikke kan vende tilbage til Frankrig efter rejsen, må man vel bare fremvise den enkeltbillet fra Danmark til Tunesien, som man har tænkt sig at forlade Schengen på.

Jeg er helt enig i, at lovgivning og praksis på FS-området ikke giver så meget mening, men som soreng skriver, er det politik, og politik giver ikke altid mening. Det handler ofte mere om følelser og stemmer end om logik.

Den tidligere regering ønskede faktisk, så vidt jeg har hørt, at gøre praksis for dispensationer fra 24-års reglen og tilknytningskravet mere "bred", så den også omfattede dem, der var et stykke henne i en uddannelse inden for et af positivlistens områder, men angiveligt var Dansk Folkeparti imod det.

Og tilsvarende kan man sige, at da man indførte beløbsordningen i 2007, så burde man logisk set have ændret praksis, så alle med en årsløn over 375.000 kunne få dispensation fra 24-års reglen og tilknytningskravet. Men det har jeg fået at vide af en "centralt placeret kilde" i forvaltningen, at der ikke var politisk vilje til. Man har måske tænkt, at det ville sende et lidt for tydeligt signal om et klassedelt samfund, hvad ved jeg.

Men i princippet er det jo fuldstændig meningsløst, at en dansk statsborger eller herboende udlænding med permanent opholdstilladelse skal tvinges til at udvandre, fordi hans/hendes ægtefælle ikke kan få opholdstilladelse pga. sin alder. Hvorefter virksomheden så fuldstændig frit kan gå ud og rekruttere f.eks. en indisk eller kinesisk immigrant til den nu ledige stilling, der herefter frit kan tage sin 21-årige kone og sine børn med sig til Danmark med det resultat, at der nu skal integreres en hel familie i stedet for blot en enkelt person.

Så da man lempede reglerne for indvandring af arbejdstagere i 2007 i form af både beløbsordningen og greencardordningen, ville det eneste logiske have været også at lempe reglerne for FS til danske statsborgere og andre fastboende. Men i stedet gjorde man i 2010-2011 det stik modsatte og gennemførte betydelige nye stramninger på området.

Og forklaringen kan vel næsten kun være, at den tidligere regering og dens støtteparti ikke var helt enige om, hvorvidt indvandring som sådan er et problem eller ej. Og derfor blev dansk-udenlandske pars rettigheder i 2010-2011 "slagtet" for at tilfredsstille støttepartiet, som var sur over den øgede indvandring af arbejdsimmigranter og deres familie.

Temmelig usympatisk og faktisk nærmest decideret svinsk efter min mening. Men desværre er vælgerne igen fuldstændig vilde med de partier, der stod bag svinestregen, og som ikke er blevet en pind klogere eller mere anstændige siden.

[Durmaz]

Vil lige komme med en indskudt bemærkning... den der med at man individuelt burde kikke på hvem US mener bedst kan intergres bryder jeg mig egentlig ikke om. Hvilke kritier skal der til, hvordan vuderes det om et andet menneske er intergrebar...
en på 45 kan faktisk i kraft af sin alder være yderes intergrerbar da man her har et livs erfaring, det har en på 23 ikke..
hvis man læser migrationspsykologi/psykiatri, vil man her erfare hvor svært den process er.....En af de evner der skal til er en personlig kompetance... nemlig evnen til at tilpasse sig nye livsudfordringer, og at kunne tilpasse, forandre synet på sig selv samt bearbejde sin personlighed til de nye udfordringer.... ligeså snart man bliver bare lidt over teenage alderen så er det faktisk svært for rigtige mange...Prøv bare at flytte til sønderjylland...

[fundiver199]

Helt enig og det er også en af de mange ting, der var galt med VKO´s pointsystem. Man kan ikke opstille et sæt objektive kriterier, der forudser, om et menneske vil få succes i resten af sit liv eller ej. Og dermed bliver det jo totalt vanvittigt, at staten begynder at blande sig i frie borgeres valg af ægtefælle på den måde.

Det er noget, der hører hjemme i Sovjetunionen eller i Nordkorea og ikke i et frit og demokratisk samfund som Danmark. Og at vi kunne komme så langt ud, at pointsystemet for FS fandt vej til dansk lovgivning, er intet mindre end utroligt. Hvilket de færreste danskere dog formentlig fatter en brik af, da vi efterhånden er blevet kollektivt fordummet til et niveau, der svarer til børnehaveklassen pga. mange års hjernedød mediepropaganda.