Indlæg
af fundiver199 » 13.03.2013 13:38:47
Som jeg skrev til dig i din egen tråd, kan et mindreårigt barn med "selvstændig tilknytning" til Danmark, der bor hos dig, sikre jer dispensation. Det har ingen betydning, om barnets alder er 7 eller 17 år. Barnet må bare ikke være fyldt 18. Så umiddelbart er der hverken grund til bekymring eller til at overveje alle mulige "alternative løsninger".
Du nævner også, at der er stor aldersforskel på dig og din mand. Og det er en af de ting, man kigger på, når man vurderer, og der måske kunne være tale om et proforma-ægteskab. Aldersforskel i sig selv er ikke nok til at rejse den mistanke, men det kan medvirke til at rejse den sammen med forhold som:
1) At I kun havde kendt hinanden i meget kort tid før bryllupet
2) At I aldrig har boet sammen
3) At I ikke taler sammen på et fælles sprog
4) At din mand har brødre, søstre eller forældre, der er blevet familiesammenført til Danmark
5) At du tidligere har været gift med andre udlændinge, som fik permanent opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskabet
Hvis flere af disse forhold gør sig gældende for jer, vil Udlændingestyrelsen gerne se jer til en samtale. Her vil I så blive placeret i hver sit rum og stillet spørgsmål, der har til formål at vise, om I har det nære kendskab til hianden, man normalt forventer af ægtefæller.
Og hvis konklusionen bliver, at det afgørende formål med ægteskabet er at sikre din mand opholdstilladelse i Danmark, så får I afslag. I den situation forventer man således rimeligt nok, at du bliver boende i Danmark med dine børn, selvom din mand får afslag. Og hvis I primært har giftet jer, fordi han gerne vil indvandre til Danmark og fordi du enten vil hjælpe ham med det eller er blevet ført bag lyset af ham, er det jo ikke noget problem for jer, at I ikke kan bo sammen. Eller i hvert fald er det ikke noget problem for ham, og i sidste ende er det også til din fordel, at du slipper ud af et ægteskab, der er indgået på falske præmisser.