FS med hustrus datter på 14 år.

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
BackpackM
Indlæg: 48
Tilmeldt: 25.12.2010 20:35:26
Geografisk sted: Hillerød, DK

FS med hustrus datter på 14 år.

Indlæg af BackpackM » 12.04.2012 16:28:30

Min hustru (kommer fra Kenya) og jeg (frikadelledansker) blev FS i august sidste år.

Hun har sin datter på lige knap 14 år boende i Kenya hos dennes mormor samt kostskole. Vi vil gerne have barnet op til Danmark og er nu i gang med at udfylde FA2 skemaet.Der er et par enkelte spørgsmål her:

Kan begge skemaer indgives her fra DK eller SKAL skema 1, som er barnets ansøgning om FS, afleveres i Kenya? Hendes mor har fuld forældremyndighed og udfylder derfor skemaet på vegne af sin mindreårige datter.

Kræver dåbsattest samt dokumentation for forældremyndighed nogen form for legalisering i Kenya (som da vi skulle giftes sidste sommer) eller er det nok at den er på engelsk?

Der kræves stadigvæk gebyr på 8000 kroner for ansøgningen. Så vidt jeg forstår får vi IKKE dispensation denne gang, på trods af at jeg har mit særbarn på 17 år boende hjemme. Er det korrekt forstået?

Vil det evt. være en fordel at invitere hustruens datter herop på besøg, og så indgive ansøgning om FS efterfølgende?

Mvh Michael

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS med hustrus datter på 14 år.

Indlæg af fundiver199 » 12.04.2012 17:50:40

BackpackM skrev:Kan begge skemaer indgives her fra DK eller SKAL skema 1, som er barnets ansøgning om FS, afleveres i Kenya? Hendes mor har fuld forældremyndighed og udfylder derfor skemaet på vegne af sin mindreårige datter.
Jeg gætter på, at begge skemaer kan indleveres her i Danmark, men spørg dog Udlændingestyrelsen om det. De må da være de nærmeste til at fortælle dig om deres egne administrative procedurer og krav, hvis det ikke står på deres hjemmeside.
BackpackM skrev:Kræver dåbsattest samt dokumentation for forældremyndighed nogen form for legalisering i Kenya (som da vi skulle giftes sidste sommer) eller er det nok at den er på engelsk?
Samme svar som forrige spørgsmål.
BackpackM skrev:Der kræves stadigvæk gebyr på 8000 kroner for ansøgningen. Så vidt jeg forstår får vi IKKE dispensation denne gang, på trods af at jeg har mit særbarn på 17 år boende hjemme. Er det korrekt forstået?
Øh fisk. Men hvorfor ikke bare vente en måned med at søge? Så er gebyret og dermed tvivlen jo væk. Eller spørg Udlændingestyrelsen, hvis det ikke står klart nok på deres hjemmeside.
BackpackM skrev:Vil det evt. være en fordel at invitere hustruens datter herop på besøg, og så indgive ansøgning om FS efterfølgende?
Hun kan komme hurtigere hertil på den måde, men til gengæld skal I betale returbillet og sygeforsikring. Men det hænger også lidt sammen med det forrige spørgsmål, for hvis I starter med at søge visum til hende, kan I jo udsætte ansøgningen om FS, indtil gebyret med sikkerhed er væk.

BackpackM
Indlæg: 48
Tilmeldt: 25.12.2010 20:35:26
Geografisk sted: Hillerød, DK

Re: FS med hustrus datter på 14 år.

Indlæg af BackpackM » 02.05.2012 16:59:24

Så var vi lige en tur forbi Udlændingeservice med vores spørgsmål.

Man kan sagtens ansøge herfra DK på vegne af barnet, det anbefales bare at vente til efter den 15 maj, grundet de nye regler.

Desuden bliver ansøgningsblanketterne lavet om - blive knap så omfangsrige ifølge medarbejderen :D !

Omkring legaliseringen skulle det ikke være nødvendigt, bare dåbsattest samt forældremyndighedserklæringen er på engelsk.

Så vi står nu på spring til at printe, udfylde og aflevere den 15 eller 16 maj!

Mvh Michael

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS med hustrus datter på 14 år.

Indlæg af fundiver199 » 03.05.2012 06:11:40

De nye regler for børn træder nu først i kraft senere, men ansøgningsgebyret på 8.000 kroner forsvinder 15. maj, og det er da også værd at tage med. Men de nye regler for børn gør jo ingen forskel, med mindre der er gået mere end 2 år, siden din kone flyttede hertil. Så I kan lige så godt søge 16. maj, eller hvornår det nu passer ind i jeres program.

Hvis I vil anlevere ansøgningen direkte til Servicecenteret i Ryesgade, må I dog nok påregne en del trængsel i dagene lige efter 15. maj pga. alle dem, der har siddet og ventet på, at gebyrene skulle forsvinde, og de nye ægtefællesammenføringsregler træde i kraft. Så måske er det en god ide at komme tidligt om morgenen, sådan nærmest 5-10 min før, de overhovedet åbner, så det bliver nogle andre, der kommer til at bruge det meste af dagen på at vente.

BackpackM
Indlæg: 48
Tilmeldt: 25.12.2010 20:35:26
Geografisk sted: Hillerød, DK

Re: FS med hustrus datter på 14 år.

Indlæg af BackpackM » 16.05.2012 16:47:06

Så har vi søgt. Som Fundiver skriver, så vil der nok være en del trængsel den næste tid.... Vi ankom kl 8:30 og der var allerede et par timers ventetid, men man kan jo få tiden til at gå med at gå rundt om søerne eller besøge Nazaret Kirke, som også ligger i Ryesgade 8)

Vi fik at vide at der jo som forventet er mange som søger FS og at Udlændingeservice tillige også er blevet skåret ned i mandskab, så der er færre hænder til at behandle ansøgningerne. Så medarbejderen kunne ikke rigtig sige noget omkring prognosen for svartid.

Vores bekymring går jo lidt omkring hvad Styrelsen kræver af dokumentation omkring forældremyndigheden. Vi har naturligvis afleveret kopier af datterens pas, dåbsattest samt en edsaflæggelse omkring forældremyndigheden hos en notar i Kenya, den samme som udstedte min hustrus civilstandsattest. Men da der ikke fremgår noget som helst omkring legalisering af dette dokument, har vi heller ikke gjort dette... Så om det kræves, bliver nok næste kapitel i føljetonen.....

Mvh Michael

Karsten Olsen
Indlæg: 27
Tilmeldt: 11.11.2010 06:45:02
Geografisk sted: Skodsborg

Re: FS med hustrus datter på 14 år.

Indlæg af Karsten Olsen » 16.05.2012 19:20:26

Hej BackpackM!

Min Cubanske kone og jeg har også lige indgivet FS for hendes datter på 12 år som nu befinder sig på Cuba.

Vi indleverede den i går d. 15/5. Jeg mødte op kl. 6.00 og kom som den første. Jeg trak kø nummer 1, så jeg var hurtigt ude igen.

Vi er blevet oplyst at de udenlandske dokumenter ikke skal legaliseres.

Vi har haft bøvl med tilvejebringelsen af dokumentationen for forældremyndigheden, og det endte med et dokument fra den Cubanske ambassade i Danmark, hvori ambassaden bekræfter at min kone har forældremyndigheden. Men per telefon har udlændingestyrelsen oplyst at de ikke er glade for den form for dokumentation. Vi krydser fingre for at US accepterer den fremsendte dokumentation, og sagen ikke trækker i langdrag.

Held og lykke med jeres ansøgning.

BackpackM
Indlæg: 48
Tilmeldt: 25.12.2010 20:35:26
Geografisk sted: Hillerød, DK

Re: FS med hustrus datter på 14 år.

Indlæg af BackpackM » 17.05.2012 13:07:43

Og selv held og lykke med jeres....!

VI kunne nu ikke lade være med at smile lidt over, at du har siddet parat foran Servicecenteret fra kl 6 om morgenen.... Det har da givet 2 1/2 times ventetid alligevel. Hvor lang var køen klokken 8, da de åbnede dørene til venteværelset?

Vi må lige holde hinanden opdateret i, hvornår der kommer svar mv. fra US...

Mvh Michael

BackpackM
Indlæg: 48
Tilmeldt: 25.12.2010 20:35:26
Geografisk sted: Hillerød, DK

Re: FS med hustrus datter på 14 år.

Indlæg af BackpackM » 15.08.2012 20:35:20

Så kom tilladelsen til FS med min hustrus datter! Det tog de tre månder minus en dag, og især for min hustru har ventetiden ikke været rar..... Vi fik brev i uge 28 om, at de havde alle papirer og at sagen var fuldt oplyst, men nok på grund af sommerferie mv. gik der så over en måned med at få færdigbehandlet sagen.

Det har desuden vist sig, at man godt kan logge ind på "min side" på nyidanmark.dk, og som reference se hvor langt ens ansøgning er kommet.

Så nu forestår det praktiske med at få arrangeret transport mv. Min egen teenagedatter ser selv frem til at få en "halvsøster" omkring sin egen alder.

Mvh Michael

Besvar