Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Wizz
Indlæg: 11
Tilmeldt: 09.08.2012 14:40:11
Geografisk sted: Hovedstadsområdet

Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Indlæg af Wizz » 09.08.2012 16:35:30

Hej ÆUG!

Tak for at levere en super samling af viden om familiesammenføring og deslige, det er helt kanon!

Jeg er selv lige fyldt 27, er dansk født og har altid boet her. Min kæreste er fra Mongoliet, og hun er i Danmark som Au-pair - hendes opholdstilladelse er gyldig til 13. december 2012. Hun er 26 - tæt på 27.
Vi vil gerne søge om familiesammenføring (FS), og vi vil også gerne giftes.

Den korte version: Vil det være "muligt" at blive viet den 12. december, og efterfølgende aflevere FS ansøgning til Udlændingestyrelsen (US) dagen efter - altså den 13. december - samme dag som kærestens opholdstilladelse udløber?
Eller ville det være bedre på den 12? (mega romantisk afslutning på en vielses-ceremoni :?..)

Alternativet er nemlig at blive gift den 31. august, hvilket bringer mig til...
Den længere version: Vi har egentlig bestilt tid til en vielse på Københavns Rådhus den 31/8, indtil det i dag går op for mig at hun ikke længere vil være i stand til at være au-pair, når vi er blevet gift. Bum bum, ikke så godt. Værtsfamilien har udtrykt stor glæde ved udsigten til at have hjælp helt frem til december, men hvis vi bliver gift i udgangen af august bliver de nok lidt skuffede. Nu skal man måske nok sætte sig selv forrest nogen gange, men jeg synes stadigvæk ikke det er lang tid at udarbejde papirer på, fra dd. frem til 31/8 + et par dage før US får beskeden om at vi er blevet gift. Er det bare mig der er overforsigtig? Det virker som kort frist at udarbejde papirer som trodsalt er pænt vigtige. Jeg skal også stadigvæk have den der udtalelse fra kommunen om at jeg ikke har modtaget offentlig støtte.

Med venlig hilsen,
Simon

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Indlæg af soreng » 13.08.2012 13:25:40

Din kærestes opholdstilladelse er gyldig indtil at den bliver inddraget af us. MEN us har altså andre ting at lave end at tjekke hver dag om personer med en opholdstilladelse som au-pair er blevet gift indenfor de seneste 24 timer, så dagen efter er altså fint nok (bliver i gift en fredag, vil det også være ok at tage til us om mandagen).

I kan også vælge og vente indtil dagen før din kærestes opholdstilladelse udløber med at gifte jeg og søge, så længe i ansøger før hendes opholdstilladelse udløber.

Wizz
Indlæg: 11
Tilmeldt: 09.08.2012 14:40:11
Geografisk sted: Hovedstadsområdet

Re: Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Indlæg af Wizz » 13.08.2012 13:31:28

soreng skrev:I kan også vælge og vente indtil dagen før din kærestes opholdstilladelse udløber med at gifte jeg og søge, så længe i ansøger før hendes opholdstilladelse udløber.
På selve dagen hvor den udløber er vel også i orden? :)

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Indlæg af soreng » 13.08.2012 13:44:04

Ja det er det også. Som jeg skrev skal det bare være inden hendes opholdstilladelse udløber, så hun har lovligt ophold.

Men hvorfor i alverden vil i overveje at satse hele hytten på at det skal ske sidste dag?

Husk at der jo altid skal være lidt plads til at håndtere det uventede ;-), og især i en situation som denne, hvor hvis noget går galt den dag, så kan din kæreste ikke komme ind i landet igen de næste mange måneder.

Prøv bare at forestille jer scenariet hvor i er ankommet til us klokken 9:00 om morgenen, og trækker jeres nummer. Us lukker klokken 12:00, men der er 4 timers ventetid før end at det er jeres tur (er bestemt ikke usædvanligt med den slags ventetider). Medarbejderen kigger jeres bilag igennem og konstatere at i har glemt jeres vielsesattest hjemme på køkkenbordet. I er nu det der på godt gammelt dansk hedder "på røven", for jeres ansøgning vil ikke blive modtaget, og din kæreste skal finde en måde at komme ud af Schengen på indenfor et par timer.

Jeres ansøgning om fs, må nu indgives på ambassaden fra hendes hjemland, hvor hun så kan vente de 3-6 måneder på at sagen bliver behandlet, før end at hun får lov til at indrejse Danmark igen.

Så hvorfor overhovedet overveje at gøre alt i sidste øjeblik? ;-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Indlæg af fundiver199 » 13.08.2012 14:00:25

Lad mig lige understrege, at det altså ikke er sådan, at nogen myndigheder fortæller US, at din kæreste er blevet gift. Det skal hun selv og/eller værtsfamilien fortælle dem, hvorefter de så starter en proces med at inddrage hendes opholdstilladelse, når de har tid til det.

Men der må da være andre muligheder end at gifte sig enten 31. august eller 12. december. Så vælg dog en passende dato et sted derimellem, som din kæreste kan fortsætte au-pair opholdet lidt endnu, men så I samtidig undgår stress og jag.

Wizz
Indlæg: 11
Tilmeldt: 09.08.2012 14:40:11
Geografisk sted: Hovedstadsområdet

Re: Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Indlæg af Wizz » 14.08.2012 07:42:37

fundiver199 skrev:Lad mig lige understrege, at det altså ikke er sådan, at nogen myndigheder fortæller US, at din kæreste er blevet gift. Det skal hun selv og/eller værtsfamilien fortælle dem, hvorefter de så starter en proces med at inddrage hendes opholdstilladelse, når de har tid til det.
Det er jeg med på. :D

Tak for jeres input! Det er taget til efterretning.

Hvordan ser US på "Navneændring på bryllupsdagen" - hvis man søger om FS på samme dag som man er blevet viet? Så er navneændringen jo ikke trådt i kraft idet man afleverer papirerne - men det er den jo inden en sagsbehandler får taget hul på sagen. :D

(Helt konkret har vi fået tid til vielsen på den 12/12/12 (derfor dén dag) kl 10:00, og så var planen at tage til US umiddelbart efter så vi kan få ordnet det "kedelige papirarbejde" på selve dagen, og samtidig har vi en dag ekstra hvis der opstår uforudsete problemer!)

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Indlæg af soreng » 14.08.2012 08:14:52

Us er ret ligeglade med navneændringer på bryllupsdagen. Hvad tænkte du dig at de skulle interessere sig for det for?

Din kærestes navn er ikke "ændret" før end at hendes hjemland har ændret det i deres systemer, så hendes navn vil være det samme som det hele tiden har været, når hun søger.

Det er ikke Danmark der står for at ændre hendes navn, men myndighederne i hendes hjemland. Når det er gjort, kan hun få opdateret hendes oplysninger i folkeregisteret i Danmark. Men først skal hun jo have helt nye identifikationkort, pas, (evt kørekort) osv fra hendes hjemland.

Wizz
Indlæg: 11
Tilmeldt: 09.08.2012 14:40:11
Geografisk sted: Hovedstadsområdet

Re: Vielse m. au-pair - hvornår/hvordan?

Indlæg af Wizz » 14.08.2012 08:54:21

Ah okay. Ja det er selvfølgelig navnet fra hendes pas der skal bruges, og ikke hendes nye navn. Det var bare hende damen fra kirkekontoret i går der forvirrede mig lidt. Tak! :D

Besvar