Den økonomiske sikring

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MetteogMario
Indlæg: 29
Tilmeldt: 22.09.2011 08:08:22

Den økonomiske sikring

Indlæg af MetteogMario » 15.04.2012 22:12:38

Jeg har prøvet at finde et sted på nettet, hvor jeg kunne få mere information om det, med uden held, så jeg håber, at nogen herinde kan hjælpe mig...

Som reglerne er lige nu, skal man kunne stille med en økonomisk sikring på omkring 100.000 kr., men når de nye regler træder i kraft, lyder beløbet på 50.000 kr, ikke sandt? Hvor lang tid skal man have have de penge? Og er det noget med, at sikringen bliver sat ned efter noget tid? I så fald efter hvor lang tid?

solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

Re: Den økonomiske sikring

Indlæg af solskinsglad » 16.04.2012 05:54:42

Garantien skal gælde indtil den udenlandske ægtefælle får permanent opholdstilladelse, men der er mulighed for at få den nedsat til det halve, når danskuddannelsen er afsluttet.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... kerhed.htm

Og ja, det er en del af de kommende ændringer, at garantien skal nedsættes.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Den økonomiske sikring

Indlæg af fundiver199 » 16.04.2012 06:19:53

Efter de nye regler kan garantien på 50.000 nedsættes i hele 3 omgange. Den kan nedsættes med 20.000, når man har bestået den obligatoriske "stopprøve" i dansk efter 6 måneder med en mulig omprøve efter 9 måneder. Herefter kan den nedsættes med yderligere 10.000, såfremt man består en yderligere prøve i dansk efter 15 måneder med en mulig omprøve efter 18 måneder. Og endelig kan den nedsættes med yderligere 10.000, hvis man består den afsluttende prøve i Dansk 1, 2 eller 3 efter afsluttet integrationsprogram.

Hvis alle prøverne bestås og vel at mærke til tiden, kan garantien altså nedsættes fra 50.000 til blot 10.000, når integrationsprogrammet er gennemført, hvor den i dag nedsættes fra 100.000 til 50.000. Man må så sige, at det er noget af et administrative arbejde, der skabes for kommunerne her, og det har Kommunernes Landsforening da også påpeget i deres høringssvar.

MetteogMario
Indlæg: 29
Tilmeldt: 22.09.2011 08:08:22

Re: Den økonomiske sikring

Indlæg af MetteogMario » 16.04.2012 08:36:20

Tusind tak for svarene.

Det gør det jo lidt nemmere, at få sin ægtefælle til landet, når man blot er en fattig studerende...

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Den økonomiske sikring

Indlæg af fundiver199 » 16.04.2012 11:53:31

Helt enig og det er givetvis også regeringens hensigt. Men det var da meget nemmere, hvis man bare lod være med at kræve garantien stillet i første omgang, når 80% af den alligevel frigives igen inden for nogle få år. Men det smager selvfølgelig ikke så meget af "robust og retfærdig udlændingepolitik", som den foreslåede ordning gør :lol:

Besvar