Aflevering af ansøgning i Danmark

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mms
Indlæg: 9
Tilmeldt: 12.03.2012 12:18:41

Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af mms » 29.03.2012 12:09:16

Er det rigtig forstået, at man i princippet kan aflevere ansøgning om familiesammenføring den sidste dag ansøgeren har lovligt ophold i DK såfremt ansøgningen er komplet?

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af closed1 » 29.03.2012 13:22:45

ja ,og husk at få en kvitt. for aflevering! Og aflevere kun kopier til us . :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af fundiver199 » 29.03.2012 13:42:49

Og husk, hvis ansøgeren er på visum, at både indrejse- og udrejsedato tæller med. Har man fået visum til 90 dage i perioden 1. febuar til 15 maj 2012, så er 15. maj 2012 ikke den sidste dag, man er lovligt i Danmark, hvis man indrejste 2. februar. Det er i så fald 89 dage efter indrejsen dvs. 1. maj 2012. Og hvis 1. maj 2012 er en helligdag, er absolut sidste chance så 30. april. Og så videre.

Dette er meget vigtigt, for hvis man afleverer bare en dag for sent, så går der cirka 6 uger. Og så kommer der et brev fra US, hvor der står, at ens ansøgning er afvist, fordi man ikke har ret til at aflevere den i Danmark. I brevet står så også, at man skal udrejse straks, fordi man allerede i 6 uger har været her ulovligt. Og pga. det ulovlige ophold kan man så ikke få et nyt visum de næste 5 år.

Man kan så ganske vist rejse hjem og aflevere en ny ansøgning om FS på den danske ambassade. Og hvis den imødekommes, er problemet jo til at overse. Men hvis det bliver et "nej", kan man så ikke engang besøge sin ægtefælle i Danmark. Og det er da en trist situation at have bragt sig selv i, bare fordi man ikke kunne finde ud af at tælle dage i sit visum :D

mms
Indlæg: 9
Tilmeldt: 12.03.2012 12:18:41

Re: Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af mms » 29.03.2012 16:39:22

Tak! Vi er med på reglerne og har talt dage mange, mange gange. Man bliver jo nærmest panisk angst for at gøre noget forkert, når det kan have så alvorlige konsekvenser.

Jeg har blot været i kontakt med Københavns Kommune i forbindelse med at skulle have underskrevet blanket til dokumentering af, hvorvidt jeg har modtaget sociale ydelser eller ej. I en lille sidenote i en mail skrev de, at man skal søge senest 4 uger før visum udløber. Så var det jeg blev bekymret, men synes nok jeg havde styr på det. Skulle blot være HELT sikker!

Et andet spørgsmål: Vi opfylder de gamle krav mht. point osv., men vil gerne søge efter de nye regler fordi vi gerne vil undgå den gamle prøve samt at stille 100.000 i sikkerhed. Kan vi "risikere", at de når at færdigbehandle sagen inden 15. maj og derfor bliver tvungne til at bruge den gamle model? Skal vi fortælle US, at vi gerne vil benytte de nye regler, når vi afleverer ansøgningen? Det er måske ikke noget, I kan svare på, men har I et godt råd til, hvad der er bedst at gøre, når vi skal ansøge nu, men gerne vil benytte de nye regler? "Problemet" er jo, at de højst sandsynlig ikke vil give afslag, fordi vi opfylder alle de gamle krav...

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af closed1 » 29.03.2012 16:58:23

Hvis man søger før den 15 maj såsøger man på de regler der er her nu , og skal opfylde dem . De nye regler er jo et lovforeslag og ikke vedtaget endnu, så hvis lige pludselig Helle Torning udskriver valg , så bliver de regler ikke til noget. :cry:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af fundiver199 » 29.03.2012 17:06:26

Det bliver svært for US at færdigbehandle sagen inden 15. maj 2012, med mindre de kan give afslag pga. pointkravet eller tilknytningskravet eller nogen af de krav, der også gælder efter den dato. US skal jo således give jer 90 dage til at bestå indvandringsprøven, så uanset om de tager stilling til alle de andre ting dagen efter, I afleverer ansøgningen, så kan jeg stadig ikke få passet 90 dage ind mellem ”nu” og 15. maj 2012. Jeg kan kun få det til cirka 45 dage.

Men I kan jo spare 8.000 kroner ved at vente, og desuden er loven altså ikke vedtaget, før den er vedtaget. Så det mest reelle og ”straight” er da, at din kone rejser hjem og så venter med at søge, til den nye lov med sikkerhed er trådt i kraft. Og hvis man har mange spørgsmål og ”hvis og hvis” omkring at søge nu og få ansøgningen behandlet efter nogle måske kommende regler, så er det vel et eller andet sted bare sådan, man burde gøre det.

Hvis hun udrejser ASAP, vil hun jo have nogle af sine 90 dage i Schengen tilbage, og kan så bare indrejse på et nyt visum for f.eks. 20 dage, når de nye regler med sikkerhed er trådt i kraft. Eller hun kan søge fra hjemlandet, så hun kan have et aktivt liv der, medens sagen behandles, og så først rejse til Danmark, når det hele er på plads. Så kan hun komme i gang med integrationsprogrammet med det samme og behøver ikke sidde i din lejlighed i mange måneder og kede sig, medens en ansøgning først ligger og venter på, at nogle regler skal træde i kraft, og herefter skal behandles.

mms
Indlæg: 9
Tilmeldt: 12.03.2012 12:18:41

Re: Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af mms » 29.03.2012 18:34:45

fundiver199 skrev:Det bliver svært for US at færdigbehandle sagen inden 15. maj 2012, med mindre de kan give afslag pga. pointkravet eller tilknytningskravet eller nogen af de krav, der også gælder efter den dato. US skal jo således give jer 90 dage til at bestå indvandringsprøven, så uanset om de tager stilling til alle de andre ting dagen efter, I afleverer ansøgningen, så kan jeg stadig ikke få passet 90 dage ind mellem ”nu” og 15. maj 2012. Jeg kan kun få det til cirka 45 dage.
Ja, men jeg har forstået det sådan, at man ENTEN benytter de nye eller de gamle regler (såfremt de bliver vedtaget, selvfølgelig) og derfor kan man godt komme ud for at skulle til den gamle prøve samt stille 100.000 selv efter d. 15. maj, hvis resten af ansøgningen er afgjort efter de gamle regler....

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af closed1 » 29.03.2012 18:41:41

Det nemmeste er ,at søger man fs så søger man, med de regler der er nu , måske kommer der nye regler den 15 maj . Så enter regn med at søger i fs så er det de regler der er der nu der er gældende ellers så må i jo vente og se om der er nye regler efter 15 maj og så søge der .

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Aflevering af ansøgning i Danmark

Indlæg af fundiver199 » 30.03.2012 07:05:37

Man kan jo lade være med at tage indvandringsprøven. Så får man afslag efter de gamle regler pga. manglende beståelse af den, og herefter bliver sagen prøvet "ex officio" efter de nye regler, hvor man så får tilladelse, hvis begge ægtefællerne er over 24 år, og man stiller 50.000 i bankgaranti.

Og hvis man ikke gider vente på, at fristen for at bestå indvandringsprøven udløber f.eks. 15. oktober 2012, så er det, at man kan skrive til US og fortælle dem, at man ikke har tænkt sig at forsøge at leve op til de "gamle" krav, og at de derfor gerne må give afslaget efter de gamle regler med det samme og gå over til ex officio prøvningen af sagen efter de nye regler.

De eneste, der kan "risikere" at få deres sag lynbehandlet og godkendt efter gamle regler før 15. maj 2012, er dem, der er fritaget for kravet om indvandringsprøven dvs. ansøgere fra USA, Japan mm.

Men som sagt: Hvis man synes, at alt det her overgangshalløj er for indviklet og usikkert, så vent dog med at søge, til de nye regler er trådt i kraft. Så sparer man 8.000 i gebyr. Og US vil da også hellere have, at man gør sådan, så de slipper for alt det her frem og tilbage med at behandle samme ansøgning efter to forskellige regelsæt og først give afslag og så derefter give tilladelse efter et nyt regelsæt.

Det er jo til at blive helt rundtosset over alt sammen, også for dem :lol:

Besvar