Serbisk kæreste - gift + familesammenføring

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
jpillow
Indlæg: 11
Tilmeldt: 16.01.2008 22:41:29

Serbisk kæreste - gift + familesammenføring

Indlæg af jpillow » 16.01.2008 23:22:50

Hej,
Jeg og min Serbiske kæreste har besluttet at gifte os. Jeg bor i Danmark hun i Serbien. Men selvom vi gifter os, er vi så garanteret at hun kan flytte til Danmark? (Det er vel det som hedder familiesammenføring?).

Vi er begge over 28 år, ren straffeattest mv. og jeg mener at vi opfylder nedenstående 9 krav:

Fra http://www.familieadvokaten.dk/emner/517.html#1:
I alle andre tilfælde skal din ægtefælle have opholdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9, og det kræves,

1. at din ægtefælle er fyldt 24 år,
2. at du påtager dig at forsørge din ægtefælle;
3. at du godtgør at være i stand hertil,
4. at du stiller sikkerhed på 56.567 kr. (2007) dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren
5. at du ikke inden for det sidste år har modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven,
6. at du råder over en bolig af rimelig størrelse, dvs., at når familiesammenføringen er gennemført, må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen eller boligens areal skal være på mindst 20 m2 pr. person
7. at jeres samlede tilknytning til Danmark er større end jeres samlede tilknytning til et andet land, (hvis du bor i Danmark og har haft dansk statsborgerskab i over 28 år, stilles tilknytningskravet ikke)
8. at det ikke må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske;
9. at der ikke er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse.

Kommentarer:
Punkt nr. 2+3 er jeg i tvivl om hvad konkret betyder; jeg kunne forestille mig en form for dokumentation for fast indtægt/formue.

Hvis vi opfylder alle 9 punkter, så skulle den vel være hjemme?

På forhånd mange tak! :?

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 17.01.2008 07:25:04

Hej jpillow.
Nu ved jeg ikke hvornår brevet fra fam. advokaten er dateret, men det er sådan at pr. 1. februar 2007 blev reglerne ændret, så man ikke længere skal dokumentere formue/indkomst, for at få Familie Sammenføring (før skulle man vise lønsedler for sidste 3 måneder og have en minimums indkomst). Det eneste US nu vil se er, at den danske part ikke har modtaget hjælp efter aktiv- el. integrationsloven indenfor det sidste år, eks. kontanthjælp. Så det er op til parrene selv at forsørge sig, og det er også det, bankgarantien lægger op til.
Så det lyder til I har en rigtig god sag, hvis I opfylder alle punkter udover 2+3 :D
Det eneste der ikke lige figurerer på listen er proformamistanken (eller det er måske det der menes med pkt. 10). Den kan man blive mødt med, hvis der er mere end 10 års alderforskel mellem parret.
Og så skal I være opmærksomme på (hvis I bliver gift i din kærestes hjemland) at ægteskabet skal være anerkendt efter det danske retssystem.
Al mulig held og lykke - og tillykke!

jpillow
Indlæg: 11
Tilmeldt: 16.01.2008 22:41:29

Indlæg af jpillow » 17.01.2008 22:05:13

Tak. Det lyder jo godt :D

Mht. at stille den sikkerhed på 56.567 kr - er der noget med at der kan gå op til 7 år inden man får dem tilbage igen? Hvad hvis hun f.eks. får job? Hvilket hun burde have gode muligheder for.

Jeg regner ikke med at proformamistanken skulle blive noget problem - men har på den anden side ikke spekuleret så meget i den, og man ved vel aldrig... Men der er under 10 års aldersforskel.

Er der i øvrigt tilbud om danskkurser - eller er det op til en selv?

jpillow
Indlæg: 11
Tilmeldt: 16.01.2008 22:41:29

Indlæg af jpillow » 17.01.2008 22:23:18

I øvrigt:

Pt. ligger det til at vi gifter os i Serbien, selvom det ser ud til at være mindre beurokratisk i Danmark.

Jeg får brug for følgende dokumenter:
1. passport
2. birth certificate with apostile or on international form
3. marital status declaration

1. Pas er selvfølgelig ikke noget problem.
2. Dåbs attest i international form? Hvem laver det? og hvad vil koste?
3. Og hvem laver den?

Nogen som har prøvet det før?

jpillow
Indlæg: 11
Tilmeldt: 16.01.2008 22:41:29

Indlæg af jpillow » 17.01.2008 22:33:13

jpillow skrev:I øvrigt:

Pt. ligger det til at vi gifter os i Serbien, selvom det ser ud til at være mindre beurokratisk i Danmark.

Jeg får brug for følgende dokumenter:
1. passport
2. birth certificate with apostile or on international form
3. marital status declaration

1. Pas er selvfølgelig ikke noget problem.
2. Dåbs attest i international form? Hvem laver det? og hvad vil koste?
3. Og hvem laver den?

Nogen som har prøvet det før?
Dåbsattes er vist kirkekontoret. Der vil jeg henvende mig. Muligt de også laver "material status" dokumentet.

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 19.01.2008 15:04:21

Hej igen.

Mht bankgarantien. Det er rigtigt den skal gælde 7 år. Hvis man selv har pengene og deponerer dem på en lukket konto kan man altså ikke røre pengene, men vil få renter. Hvis man får banken til at stille sig som garant skal man betale provision i 7 år (jeg betaler eks. 275 i kvartalet). Men - når din kone har gennemført sin danskuddannelse (det kan man som regel gøre på max. 3 år medmindre man tager pause eller orlov), så kan I få nedsat garantien til det halve beløb, og dermed få frigivet halvdelen af det deponerede eller nedsat provisionen.

Danskuddannelsen er obligatorisk og foregår på et af landets sprogcentre. Det er et must at din kone gennemfører danskundervisningen for senere at få permanent opholdstilladelse (OT). Når jeres ansøgning om FS er færdigbehandlet og din kone har fået OT og CPRnr så vil I automatisk blive kontaktet af sprogcentret. I kan også selv kontakte dem. Undervisningen er gratis.

"Marital status" hedder på dansk civilstandserklæring. Man kan som regel få den fra Rådhuset (kontakt borgerservice i din kommune), måske er det vielseskontoret der udsteder dem der. Ellers er det hos Folkeregisteret, de udsteder dem også. Det skal jo nok være på engelsk?

Held og lykke og tillykke med forestående bryllup!

jpillow
Indlæg: 11
Tilmeldt: 16.01.2008 22:41:29

Indlæg af jpillow » 04.02.2008 22:51:54

ABJ78: Mange tak for svaret. Jeg har skal lige have fundet ud af hvad jeg gør med den bankgaranti.

Vedr. Material status / civilstandserklæring så har jeg nu fået den hos borgerservice (på dansk). Er dog ikke sikker på om det er nok i Serbien, da der vist skal stå mere konkret at jeg er ugift... I alle tilfælde skal jeg nok have dokumentet en tur omkring um (http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/Legalisering/) for at få dokumenterne legaliseret/Apostillen.

astra16V
Indlæg: 35
Tilmeldt: 23.12.2007 17:15:27

Indlæg af astra16V » 09.03.2008 17:38:32

Hej jpillow !

I og med din kommende kone er Russisk vil jeg anbefale dig at gå ind
WWW.RUSSIAMEETINGPLACE.COM der får du alle svar på dine
spørgsmål.

Et godt råd lad være med at gifte jer i Rusland da det giver lidt fler
problemmer ved FS det er bedst i gør det i DK. Husk at få lavet
Appostille papirer i Rusland før dine kone rejser ud og husk så snart
i får en opholdstilladelse så se efter at komme ned kommunen og få
hende tilmeldt folkeregistret og videre over på skat for at få hendes
skattefradrag. HUSK hvis hun opholder sig i DK mens sagen om FS
køre i US så kan du få hendes skattefradrag med tilbage virkende
kraft. Hvis hun også har et Russisk kørekort SKAL dette ombyttes
inden for 14 dage efter der er givet opholdstilladelse. Men kig ind på
det før omtalte site der er meget mere hjælp at hente.

Mvh. Astra16V

jpillow
Indlæg: 11
Tilmeldt: 16.01.2008 22:41:29

Indlæg af jpillow » 10.03.2008 22:48:47

Hej astra16V,

Tak for dine råd kommentarer.

Nu ved jeg ikke lige hvor du har fra at min kommende kone er russisk? :o Hun er nemlig Serbisk. Men der gælder sikker de samme ting som du skriver om.

I dit link har der indsneget sig en fejl så jeg bringer det lige igen hvis nogle skulle få brug for det:
http://www.russianmeetingplace.com/

Jeg synes efterhånden bedst om tanken at vi søger men hun opholder sig i Danmark. Det har vi dog ikke besluttet endnu, da hun så skal sige sit job op, og det vil hun helst vente så længe med som muligt...[/url]

mwb
Indlæg: 15
Tilmeldt: 21.10.2007 03:30:09

Indlæg af mwb » 20.03.2008 01:22:44

Hej jpillow

Lige et godt råd. Få dine papire legaliseret hos UM og det Serbiske konsulat før du tager til Serbien. Ellers er der risiko for at du skal tilbage til DK. Derefter skal du legalisere legaliseringen i Serbien hos deres UM, hvorefter du skal have dem oversat af autoriseret tranlør hørende under det Serbiske UM, denne skal ligeledes legaliseres af deres UM. God fornøjelse.

jpillow
Indlæg: 11
Tilmeldt: 16.01.2008 22:41:29

Indlæg af jpillow » 20.03.2008 12:06:46

Hej mwb,
Tak for rådet.
Jeg har været i UM for at legalisere dokumenterne (civilstatus og int.dåbsattest). Det var ikke nødvendigt at tage på det serbiske konsulat.
Det er også helt korrekt at dokumenterne skal oversættes af en autoriseret tranlør i Serbien.
Ligeledes skal der også være en translatør til stede under selve vielsen der oversætter til Dansk! Jeg synes det er lidt for meget, men sådan er det bare. Jeg kunne nok godt leve med at have fået en udskrift på engelsk af hvad der siges! :)

Besvar