Giftes med au pair fra Sydamerika

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Espero
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.12.2011 21:28:07

Giftes med au pair fra Sydamerika

Indlæg af Espero » 04.12.2011 21:53:35

Hej

Jeg er kærester med sydamerikansk au pair pige, som har 9 måneder tilbage af sit ophold hos sin værtsfamilie. Vi er begge over 24 år og jeg er over 28 år og indfødt dansk statsborger. Vi er vist lidt i knibe, også ift. de kommende ændringer af reglerne, idet jeg stadig er studerende og på SU, men har arbejde ved siden af, dog med svingende indtægt. Når jeg (forhåbentlig :)) er kandidat om 2 år, er jeg utvivlsomt sikret arbejde med indkomst på minimum 30.000/mdr. brutto. Så vidt jeg kan tyde, opfylder jeg for nuværende ikke forsørgelseskravet, og som jeg kan læse mig frem til slet ikke det nye med indtægt svarende til 2xkontanthjælp, ikke mindst fordi min indtægt er så svingende. Min kæreste kan af gode grunde ikke søge arbejde, som vil kvalificere os til opfyldt forsørgelseskrav.

Hvad gør vi? Sverige? Schengen-visum? Andet? Har jeg måske lykkeligvis misforstået noget? :wink:

På forhånd tak.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Giftes med au pair fra Sydamerika

Indlæg af closed1 » 04.12.2011 23:01:50

hyg dig med kæresten de næste 8 måneder og se hvordan det går.Hvis det stadig er godt så kan i jo læse om de danske fs regler på det tidspunkt. Gift jer inden din kærestes visa udløber og flyt til sverige også inden det udløber.Læs jeg vil flytte til sverige eu land og så tag den der fra. Husk i god tid at finde ud af alle papirene for at kunne blive gift.......

Espero
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.12.2011 21:28:07

Re: Giftes med au pair fra Sydamerika

Indlæg af Espero » 04.12.2011 23:30:37

Tak for svar. Jeg havde godt nok ellers håbet på bedre vilkår med ændring af de nuværende stramme regler. :(

Flytte til Sverige... den største forhindring i den forbindelse er umiddelbart lejemål deroppe (Malmø)...aner intet desangående.

kg_rocha
Indlæg: 1
Tilmeldt: 04.06.2011 13:25:28

Re: Giftes med au pair fra Sydamerika

Indlæg af kg_rocha » 01.01.2012 21:23:20

Hej :)

Jeg er selv på SU og arbejder ved siden af, og jeg er blevet familiesammenført med min mexicanske mand, så bare fordi man er på SU, er dette i hvert fald ingen hindring for familiesammenføring :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Giftes med au pair fra Sydamerika

Indlæg af fundiver199 » 01.01.2012 22:44:58

Indlægget er jo af lidt ældre dato, men hvis espero stadig læser med, så har han åbenbart misforstået det såkaldte "forsørgelseskrav". Når man søger FS efter danske regler, så er der ikke noget krav om, at man skal have en indtægt af en bestemt størrelse. Der er "kun" et krav om, at man ikke må have modtaget ydelser efter Aktivloven eller Integrationsloven de sidste 3 år, og heller ikke må modtaget sådanne fremadrettet, indtil ægtefællen har fået permanent opholdstilladelse.

Jeg synes, at closed1´s råd er ganske godt. Når der er 8 måneder tilbage af kærestens au-pair ophold, så nyd dog bare livet indtil da og se, hvordan tingene udvikler sig. Inden de 8 måneder er gået, har regeringen da forhåbentlig nået at få vedtaget nye regler på området, og så kan espero jo kigge på reglerne til den tid og se, om FS efter danske regler virker som en realistisk mulighed eller ej.

Nogen gange må man altså give afkald på muligheden for at planlægge alting lang tid i forvejen og bare læne sig tilbage og se, hvad tiden vil bringe. Og så længe vi ikke har set et lovforslag fra regeringen, så er det ret formålsløst at sidde og diskutere FS efter de danske regler engang 8 måneder ud i fremtiden, da ingen reelt ved, hvordan reglerne vil se ud til den tid. Vi kan selvfølgelig gætte på det, men det er nu engang bedre at vide end at gætte, og især når man alligevel ikke er absolut tvunget til at foretage sig noget her og nu.

Espero
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.12.2011 21:28:07

Re: Giftes med au pair fra Sydamerika

Indlæg af Espero » 09.01.2012 09:17:51

Mange tak for svarene! Jeg læser skam med endnu...og nyder livet! :wink:

Besvar