Familiesammenføring med gravid kone

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Remlos
Indlæg: 16
Tilmeldt: 25.10.2011 13:19:37

Familiesammenføring med gravid kone

Indlæg af Remlos » 22.11.2011 13:39:47

Hej. Min malaysiske kone og jeg er blevet nødt til at fremskynde vores familiesammenføring da hun er blevet gravid, og kan dermed ikke passe sit arbejde som stewardesse i Qatar Airways mere. Mit spørgsmål går på om der er nogen der har erfaringer fra en lignende sag. Altså at søge familiesammenføring med en gravid kone. Jeg tænker mest på læge besøg, selve fødselen osv. Da hun jo ikke er dækket af sygesikring inden hun får et cpr.nr. Er der nogen der ved om man kan forsikre sig ud af det?

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: Familiesammenføring med gravid kone

Indlæg af MSH » 22.11.2011 14:17:12

Hej,

jeg har selv været den mølle i gennem og jeg kan kun anbefale at du med det samme flytter til Sverige således at din hustru forhåbentlig når at få sit opholdskort efter EU-reglerne der INDEN hun er for langt henne.

Danmark overholder ikke FN's børnekonvention på dette område, og tillader ikke at gravide på processuelt ophold får adgang til læge-og-jordemoderundersøgelser uden at de betaler for det. En fødsel i DK takseres til ca. 20-30.000 kr.

Du kan heller ikke forsikrer dig ud af problemet da alle forsikringsselskaberne kræver en karensperiode på omkring et år, før de dækker graviditet og fødsel.

Så derfor: ryk til Sverige NU. Her vil din kone med et opholdskort i hånden have ret til alle de ting du TROEDE din skat gik til i Danmark.

MVH,

MSH.

Remlos
Indlæg: 16
Tilmeldt: 25.10.2011 13:19:37

Re: Familiesammenføring med gravid kone

Indlæg af Remlos » 22.11.2011 17:02:19

Nå. Ja det var jo ikke lige frem opmuntrende læsning. Jeg kan desværre ikke bare flytte til Sverige, så jeg må finde pengene i stedet for. Men tak for svaret.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring med gravid kone

Indlæg af fundiver199 » 22.11.2011 18:10:47

Ellers har din kone vel en forsikring i Malaysia, og så kan hun måske bare vente med at flytte til Danmark, til fødslen er overstået? Det er vel ikke absolut tvingende nødvendigt, at barnet skal fødes her? Du kan jo evt. prøve at planlægge din ferie sådan, at du kan være med til fødslen i Malaysia.

Og ellers kan det jo også være, at US kan nå at færdigbehandle en ansøgning, før flyselskabernes "karantæne" over for gravide træder i kraft. Og så kan din kone søge FS fra sit hjemland og vente med at rejse til Danmark, til hun har fået sin opholdstilladelse og dermed også er dækket af den danske sygeforsikring.

Af de årsager, som MSH nævner, er det måske bedst at lade være med at planlægge efter, at din kone skal opholde sig i Danmark på visum eller processuelt ophold, medens hun er gravid.

Remlos
Indlæg: 16
Tilmeldt: 25.10.2011 13:19:37

Re: Familiesammenføring med gravid kone

Indlæg af Remlos » 26.11.2011 08:10:11

Det forholder sig således at min kone bor og arbejder i Qatar, og derfor skal hun forlade landet når hun siger op. Hun kan ikke komme til Malaysia da hun er muslim som er gravid og gift med en kristen mand. Det er 'utroskab' i følge malaysisk sharia lov. Så hun har ikke så mange andre muligheder end at flytte til DK.

Forsikring har hun ikke noget af men jeg har fået et par gode råd jeg vil følge op på.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring med gravid kone

Indlæg af fundiver199 » 26.11.2011 08:16:26

Ok. I så fald synes jeg bare, at du skal få hende hertil ASAP, og så må I håbe på, at hun når at få sin opholdstilladelse, før hun skal føde. Husk endelig at skriv det med malaysisk sharialovgivning i ansøgningen, da I så kan få dispensation fra alle andre krav end reglen om proforma-ægteskaber. I har jo nemlig ingen mulighed for at leve jeres familieliv i Malaysia.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familiesammenføring med gravid kone

Indlæg af mh1 » 26.11.2011 10:32:44

Vedlæg gerne print af den malaysiske islamiske ægteskabslov:
http://www.agc.gov.my/Akta/Vol.%207/Act%20303.pdf

Art. 10 forbyder klart ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en ikke-muslimsk mand.
mh
Rådgiver for ÆUG

Remlos
Indlæg: 16
Tilmeldt: 25.10.2011 13:19:37

Re: Familiesammenføring med gravid kone

Indlæg af Remlos » 26.11.2011 12:26:03

@Fundiver: Det er også hvad jeg har i tankerne, jeg håber det lykkes.
@Mh: Tusind tak for linket. Det er lige hvad jeg har brug for som dokumentation.

Besvar