FS børn

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS børn

Indlæg af fundiver199 » 24.06.2011 20:04:01

@Kasper

At faderen skrev under i jeres sag er ikke det samme som, at dansk lov kræver det. I er blevet misinformeret, hvis nogen har fortalt jer det. En far skal ikke underskrive noget som helst, bare fordi han har vedkendt sig faderskabet. han skal kun underskrive, hvis han har del i forældremyndigheden.

Det er muligt, at det i virkeligheden er lettest for lillebajs og konen at få faderen til at skrive under. Men det er helt afgørende for ÆUG, at de ting, der skrives i forum, er korrekte. Der kan jo være andre, som står i en situation med en vrangvillig fader uden forældremyndighed over børnene, og derfor kan det ikke nytte noget, at nogen skriver i forum, at de så ikke kan få deres børn til Danmark.

Det er jo vildledning, og det har folk ikke brug for at få her i forum. Den kan de få rigeligt af andre steder.

Kasper Jørgensen
Indlæg: 92
Tilmeldt: 15.10.2009 19:31:16

Re: FS børn

Indlæg af Kasper Jørgensen » 25.06.2011 15:57:18

Ja det har du jo nok ret i, men jeg skriver bare hvad min kone fik at vide ved den Norske Ambassade i Manila.
Men som du selv siger er det formentlig nemmest hvis han skriver under. Jeg ved ikke hvordan de danske myndigheder stiller sig, da det jo nok nok på en eller anden måde skal bevises, at faderen ikke automatisk får del i forældremyndigheden for børn født uden for ægteskab.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS børn

Indlæg af fundiver199 » 25.06.2011 16:07:30

At en ansat på den norske ambassade i Manila skulle vide noget som helst om dansk lovgivning omkring familiesammenføring, det forekommer meget usandsynligt. Så det er da i hvert fald det sidste sted af alle, hvor man skal søge vejledning om den slags regler.

Husk at ambassaden intet som helst har at gøre med en ansøgning om opholdstilladelse. De fungerer bare som postkontor og sender papirerne videre til Udlændingeservice i København. Det er Udlændingeservice, som træffer afgørelserne, og derfor er det også Udlændingeservice, man skal spørge til råds om, hvad der præcist kræves af dokumentation for det ene eller det andet i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse.

Ambassaderne behandler kun ansøgninger om visum, og når det drejer sig om visum til Danmark, har de desuden kun lov til at udstede visum, de må ikke give afslag.

lillebajs
Indlæg: 41
Tilmeldt: 05.10.2010 10:42:34

Re: FS børn

Indlæg af lillebajs » 28.06.2011 10:46:55

Hvordan beviser man så at han ikke har del i myndigheden. Min kone har forgæves ringet rundt til de forskellige filippinske myndigheder uden at der er nogen der vil udstede et papir der siger at hun har den fulde forældremyndighed, Solo Parent ID kender de ikke til. Faderen har derfor underskrevet "affidavit of care and custody and consent to travel" hos en notar, denne har så været omkring "regional trial court" som har givet det et stempel så det kan blive legaliseret hos DFA. Så håber vi US stiller sig tilfreds den vej. Jeg tvivler på at US stiller sig tilfreds med at vi bare henviser til den filippinske lovgivning på dette område og vedlægger relevant lovgivning.

lillebajs
Indlæg: 41
Tilmeldt: 05.10.2010 10:42:34

Re: FS børn

Indlæg af lillebajs » 28.06.2011 10:54:30

Jeg har i øvrigt et lille tillægsspørgsmal. Der spørges i FA2 "familiesammenføring for børn" hvorfor barnet ikke kan bo hos evt. slægtninge. Er det her nok at faderen ikke har noget job og ikke kan forsørge drengen. Min kones dreng har boet on/off hos faderen ellers har tanten taget sig af drengen, siden min kone kom hertil danmark november 2009. Min kone har sendt penge hjem for at de kunne forsørge sig.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS børn

Indlæg af fundiver199 » 28.06.2011 14:37:06

Hvis barnet opfylder de normale betingelser for familiesammenføring, så har det ingen betydning, hvad I skriver her. Spørgsmålet er kun relevant, hvis der er behov for dispenation, fordi:

1) Barnet er fyldt 15 år.

2) Der er gået mere end 2 år, siden der var mulighed for at søge om familiesammenføring for barnet.

Som jeg forstår det, er intet af dette tilfældet for din kones barn, og så har I jo ikke brug for dispensation. Så derfor er det fuldstændig ligegyldigt, hvad I skriver her. Hvis I havde brug for dispensation, tvivler jeg i øvrigt meget på, at manglende forsørgelsesevne hos barnets far ville blive anset for en grund til at give dispensation. Din kone kunne jo f.eks. bare fortsætte med at sende penge til sit barn, som hun har gjort hidtil.

Så i stedet for alle mulige søforklaringer, ville jeg ærlig talt bare sætte kryds i "nej". Barnet har jo boet på Filippinerne indtil videre, og der er vel sådan set ikke nogen grund til, at det ikke fortsat kunne bo der. I vil bare hellere have, at det bor i Danmark hos sin mor. Og det har I jo ret til at vælge, så længe barnet er under 15 år, og så længe der ikke er gået mere end 2 år, siden din kone fik opholdstilladelse i Danmark.

Salli
Indlæg: 18
Tilmeldt: 23.05.2008 10:05:56
Geografisk sted: Odense

Re: FS børn

Indlæg af Salli » 05.07.2011 16:48:46

Husk at ambassaden intet som helst har at gøre med en ansøgning om opholdstilladelse. De fungerer bare som postkontor og sender papirerne videre til Udlændingeservice i København. Det er Udlændingeservice, som træffer afgørelserne, og derfor er det også Udlændingeservice, man skal spørge til råds om, hvad der præcist kræves af dokumentation for det ene eller det andet i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse.
Vi er også i gang med en sag om familiesammenføring med min mands søn. Vores erfaring er ikke at ambassaden intet har at skulle have sagt. Det er trods alt dem der kender til reglerne og dokumentation for f.eks. forældremyndighed i det enkelte land. Hos US fortalte de, at det er ambassaden, der skal tjekke vores dokumentation under sagsbehandlingen. Da min mand kommer fra et land hvor man ikke lægger al information og lovgivning ud på internettet, og hvor man heller ikke kan regne med at de myndighedspersoner man spørger giver det rette svar, f.eks. omk. dokumentation for forældremyndighed, så var ambassaden altså en god hjælp. Det er trods alt også dem, der har modtaget lignende sager og ved hvad der har været krævet af dokumentation. De fortalte bl.a. at en Affidevit ikke er nok (i vores tilfælde). Da vi i starten henvendte os til landets myndigheder omkring doukumentation for 'Custody of Child', kom vi ud i en lang og forvirrende frem og tilbage korrespondance, hvor de vist aldrig rigtigt fik den helt samme opfattelse af definitionen af 'Custody of Child', som man har her i DK. Og det er trods alt den danske opfattelse af hvad forældremyndighed er, som US arbejder ud fra.

Men vi venter endnu (noget spændte) på svar på sagen. Synes der har været rigeligt med sager i medierne omkring børn der ikke får OT, selvom de er under 15. Ofte er begrundelsen risiko for manglende integration. Så reglerne er vel lidt flydende i øjeblikket, tyder det på. Der strammes også på dette område.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS børn

Indlæg af fundiver199 » 05.07.2011 17:32:41

Når børn under 15 år får afslag, så er det altid, fordi der er gået mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor forældrene havde mulighed for at søge om opholdstilladelse til barnet. Baggrunden for loven er, at nogle (politikere, embedsmænd, hvad ved jeg), havde en fornemmelse af, at forældre fra visse navnlig mellemøstlige muslimske lande med vilje ventede til sidste øjeblik (lige før 18 års fødselsdagen) med at hente deres børn til Danmark, for at barnet skulle blive mest muligt præget af hjemlandets kultur.

Det er dejligt at høre, at I fik god hjælp af ambassaden. Der er bare 10 gange flere eksempler i forum på det modsatte, så deraf de noget negative kommentarer. Desuden er det altså stadig korrekt, at det er Udlændingeservice, der behandler ansøgninger om opholdstilladelse, og ikke en ambassade. Så ambassaden kan aldrig "bestemme", om man får afslag.

Selv i visumsager blev ambassaderne i 2002 frataget deres kompetence til at give afslag.

lillebajs
Indlæg: 41
Tilmeldt: 05.10.2010 10:42:34

SÅdan er det gået

Indlæg af lillebajs » 01.09.2011 14:05:17

Vil starte med at sige tak for hjælpen til alle der har været behjælpelige.

Min kones søn har i dag fået opholdstilladelse, vi indgav ansøgningen d. 30 juni, og bortset fra et lille bump omkring ansøgningsdatoen hos politiet, de journaliserede først ansøgningen d. 4 juli hvilket resulterede i at US ikke mente vi havde betalt det fulde beløb for ansøgningen. Miseren blev dog løst ved at aflægge politiet et besøg, hvor jeg fik dem til at ringe til US og forklare sig. Husk derfor altid at få en kvittering for indgivelse af ansøgningen. Vedr. forældremyndigheden har US ikke krævet yderligere dokumentation end den vi havde vedlagt, "Affidavit of care and custody" underskrevet hos notar, så tror faktisk måske slet ikke de har taget den i betragtning, da min kone aldrig har været gift med barnets far, og derfor automatisk har den fulde forældremyndighed.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: FS børn

Indlæg af mh1 » 01.09.2011 21:25:42

Tillykke med det :D
mh
Rådgiver for ÆUG

MARIA2010
Indlæg: 117
Tilmeldt: 17.11.2010 15:36:40

Re: FS børn

Indlæg af MARIA2010 » 02.09.2011 01:10:07

Tillykke og barn skal hentes heheeh.

Besvar