Udvisning

[Lowlife]

[Lowlife]

[skaanebo]

Barnet skal jo bo i Danmark, for at hun kan påkalde sig nogen tilknytning til Danmark. Så hvis barnet ikke bor i Danmark, så er det vel ikke relevant. Men det er under alle omstændigheder lidt tidligt at konkludere noget som helst oven på dommen, for juristerne er jo stadig uenige om, hvad resultatet bliver.

[Lowlife]

[mh1]

Lowlife, din ven må have haft en ualmindelig ringe advokat på til sin bodeling. I flg. fællesboskiftelovens § 69a skulle han kunne have påberåbt sig skævdeling, under hensyntagen til ægteskabets korte varighed og den store forskel i de respektive indbragte formuer.

Hvis den ene part har formue og den anden kun det, han/hun går og står i, vil det altid være at anbefale at lave en ægtepagt. Dansk lov giver mulighed for mange forskellige former for særeje, også en, hvor det aftrappes over en årrække, således at det fx efter 20 år bliver til almindeligt fælleseje.

[Lowlife]

[Lowlife]

[Kim P. Nyberg]

Sammenholdt med Zambrano, vil svaret på dit spørgsmål være et klart ja. Det kan hun godt. Men jeg vil næsten tro, at de danske myndigheder vil sige, at den pågældende kvinde skal have en form for egen indtægt, som ikke må være sociale ydelser, før hun får et endeligt ja.

Faktisk er der en sag mere på vej gennem Domstolen. Den handler om en kvinde, som har levet på bistandshjælp hele sit voksenliv, og alligevel gør krav på familiesammenføring. Generaladvokaten er, ligesom kvindes hjemland, ikke lun på den idé, så længe hun ikke viser initiativ til egen forsørgelse. Jeg vil tro Domstolen vil følge generaladvokatens indstilling, hvilket jo sådan set falder fint i tråd med den politik, der allerede føres her i landet.

[mh1]

@ lowlife, barnet kan naturligvis til en hver tid bosætte sig i DK, i kraft af at være dansk statsborger.

MULIGVIS vil moderen kunne få en afledt ret til ophold, sålænge barnet er afhængigt af at hun forsørger det.

Men for nu lige ikke at male fanden på væggen: Hun vil ikke på nogen lovlig måde kunne 'presse' barnets far for 'en masse ydelser', idet det eneste barnets far er forpligtet til er at betale børnebidrag. Han vil ikke kunne blive pålagt at betale så meget som en krone til barnets moder, uanset hvor lidt lyst vedkommende måtte have til at forsørge sig selv.

Størrelsen af børnebidraget er et fast grundbeløb = normalbidrag, på ca. 1.000 kr/måned, som efter dansk ret skal betales af alle, uanset om de har indkomst eller ej. Har den bidragspligtige ingen indkomst, lægger kommunen ud for normalbidraget.

Har den bidragspligtige en forholdsvis høj indkomst og kun et enkelt barn, inklusive evt. børn, der bor hos vedkommende, at forsørge (eller en pænt høj indkomst og flere børn), kan det komme på tale at forhøje bidraget. Det kan således fx blive forhøjet til 3.000 kr/måned, hvis den bidragspligtige med kun et barn at forsørge har en bruttoindkomst på 1 - 1,2 mio.kr/år. Kommunen vil dog aldrig skulle lægge ud for mere end normalbidraget.

[Lowlife]

[mh1]

Børnebidrag betales normalt indtil barnet fylder 18 år, men kan i visse tilfælde pålægges indtil barnet fylder 24, hvis der er behov for bidrag under uddannelse. Bidraget kan nedsættes og helt bortfalde, hvis barnet har en indkomst på mere end ca. 4.000 kr/måned.

Bidraget tilhører barnet, men skal udbetales til den forælder, barnet bor hos. Denne har ikke pligt til at holde bidraget adskilt fra sine egne midler.

Den bidragspligtige kan IKKE bestemme, at bidraget skal indsættes på en spærret konto i barnets navn.

Danmark har tiltrådt den nordiske inddrivelseskonvention og Haagerkonventionerne om underholdspligt af 1958 og 1973. Det betyder, at Danmark anerkender og fuldbyrder (inddriver) bidragsafgørelser fra lande, der har tiltrådt en af disse konventioner, hvis konventionens betingelser er opfyldt.

Danmark deltager også i et internationalt samarbejde om international kompetence i sager om bidrag. Når bidragsmodtageren og barnet bor i udlandet, har statsforvaltningen ikke mulighed for at ændre et bidrag. Det betyder, at du normalt kun kan ansøge om ændring at et bidrag i det land, hvor bidragsmodtageren og barnet bor.

Haagerkonventionerne om underholdspligt fra 1958 og 1973 gælder her i Danmark. Det betyder, at Danmark anerkender en afgørelse om underholdsbidrag, der er truffet i et land, som har tiltrådt en af konventionerne, hvis afgørelsen opfylder konventionens betingelser for anerkendelse og fuldbyrdelse. Anerkendte afgørelser kan opkræves og inddrives i Danmark.

Visse lande har taget forbehold for deres deltagelse i konventionerne. Disse forbehold kan have betydning for sagsbehandlingen (evt. betyde at bidrag ikke inddrives).

Disse lande har tilsluttet sig konventionen fra 1958 (børnebidrag)
• Belgien
• Lichtenstein
• Surinam
• Ungarn
• Østrig

Disse lande har tilsluttet sig konventionen fra 1973 (børnebidrag og ægtefællebidrag)
• Australien
• Estland
• Finland
• Frankrig
• Grækenland
• Holland
• Italien
• Litauen
• Luxemburg
• Norge
• Polen
• Portugal
• Schweiz
• Slovakiet
• Spanien
• Storbritannien og Nordirland
• Sverige
• Tjekkiet
• Tyrkiet
• Tyskland
• Ukraine

Børnebidrag er ikke noget, der kommer automatisk. Den forælder, der har barnet hos sig, skal søge statsforvaltningen om det. Der kan søges, uanset hvor barnet og forælderen bor. Forælderen kan i stedet vælge at søge om bidrag efter reglerne i det land, han/hun og barnet bor i.

Hvis bidraget er fastsat af statsforvaltningen, eller af et af konventionslandene eller et andet land, som Danmark har en aftale med om inddrivelse, og bidragsbetaleren ikke betaler, kan bidragsbetalerens kommune opkræve og inddrive bidraget efter anmodning. Det gælder, selvom barnet flytter til udlandet. Kommunen opkræver bidraget hos bidragsbetaleren.

Hvis opkrævningen ikke resulterer i, at bidragsbetaleren betaler bidraget, sender kommunen sagen til SKAT, der inddriver bidraget, f.eks. gennem lønindeholdelse.

[Inferno]

[fundiver199]

Ja i den beskrevne situation må man umiddelbart gå ud fra, at kvinden efter Zambranodommen vil kunne søge om familiesammenføring med sit mindreårige barn, der er dansk statsborger. For hvis hun har fået forældremyndigheden alene, så kan man vel ikke sige, at barnet bare kan bo hos sin danske far. Så situationen er den samme som, hvis den danske far var død, eller hvis begge forældre var udenlandske statsborgere.

Der er så, som Kim skriver, den forskel til Zambranosagen, at kvinden ikke har et selvstændigt forsørgelsesgrundlag i Danmark. Og så alligevel ikke. For Zambranosagen handlede faktisk om, at Hr. Zambrano ville have ret til arbejdsløshedsunderstøttelse fra den A-kasse, som han havde været medlem af og betalt til. Så selvom han tidligere havde arbejdet i Belgien, så gjorde han det ikke, da sagen kørte.

Så jeg er ikke specielt overbevist om, at Danmark vil kunne stille noget forsørgelseskrav til kvinden. Og da navnlig ikke, når Danmark selv har været en medvirkende årsag til, at hun ikke har et job i Danmark, i og med at man har udvist hende. Man vil derfor formentlig alene kunne stille de samme krav, som man stiller til alle andre, der modtager socialhjælp. Nemlig at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil så være starthjælp, som ekskonen kan få, så penge til at sende hjem til familien bliver der på ingen måde tale om, med mindre hun skaffer sig et job i Danmark.

Jeg har i øvrigt lidt svært ved at se, hvorfor det skulle være dårligt for din ven, at hans ekskone og hans søn flytter tilbage til Danmark. Tværtimod vil det jo give ham mulighed for at få genskabt en kontakt med sin søn, hvis ellers retten da vil tillade dette efter den angivelige voldsepisode.

Noget andet er så, at hvis din ven ikke er interesseret i, at hans ekskone og hans søn kommer tilbage til Danmark, så er der jo ingen, der tvinger ham til at fortælle sin ekskone om Zambranodommen. Det er jo ikke sikkert, at hun selv lige sidder i Thailand og er opmærksom på, at denne dom kan give hende en mulighed for at flytte tilbage til Danmark. Og det er heller ikke sikkert, at hun overhovedet ønsker at gøre det.

[Lowlife]

[Juma]

hvis bidragsmodtager bor i et andet land end Danmark, vil bidraget kunne (ned)sættes efter det pågældende lands økonomiske standard.