Afslag på forlængelse grundet boligkravet

Jeg er blevet opmærksom på, at min kone sandsynligvis står til at miste sin opholdstilladelse, da vi ikke længere opfylder boligkravet pga nylig familieforøgelse.
Lidt baggrund: Jeg er dansk statsborger og er for fire år siden blevet FS med en brasilianer. Jeg er læge om et år. Min kone har netop færdiggjort sin canc.merc. fra København, har bestået Danskprøve 3 og er lige gået på barsel, da vi har fået et barn. Vi bor dejligt i en 1-værelses andel på 49 m2.
Miseren skyldes, at vi oktober søgte om permanent opholdstilladelse samtidig med forlængelse den midlertidige, der var udløbet. Jeg er overbevist om, at vi ikke kommer gennem nåleøjet til en permanent, så vi må satse på den midlertidige. Jeg havde imidlertid mere end travlt med studiet, da vi søgte, og fik ikke tænkt mig ordentligt om, så jeg overvejede ikke, at min kone ville føde inden vi fik svar fra US. Altså lever vi ved svarafgivelse ikke længere op til boligkravet. Havde hun bare født efter forlængelsen af opholdstilladelsen, ville det ikke have været noget problem, og vi ville have flyttet til noget større inden næste udløb.
Hvordan står vi, hvis/når hun bliver nægtet forlængelse? Får hun en kort udrejsefrist? Kan vi søge igen med det samme eller skal hun død og pine ud af Andedammevang? Skal jeg finde en ny bolig hurtigst muligt og eftersende dokumentation? Eller kan vi lige så godt belave os på at flytte til Sverige, nu hvor det hele ellers så fornuftigt ud?
Hvor jeg dog er træt af det her tabernakel.
På forhånd tak. Hvis mine svar allerede er helt eller delvist besvaret andetsteds, vil et link selvfølgelig være velkomment. Jeg har dog ikke kunnet finde noget.

-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3464
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Afslag på forlængelse grundet boligkravet
Jeg vil da anbefale, at I enten finder en anden bolig, som lever op til kravene, eller I smutter over Sundet.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
Re: Afslag på forlængelse grundet boligkravet
@Kim: Der er ingen tvivl om, vi skal have en ny lejlighed. (Den er også lidt lille.) Problemet er det uforudsete tidspres. Som jeg ser det, kan vi ikke tillade os at vente på, at vi får lejligheden solgt, da vi kan få et afslag på forlængelse ind ad døren når som helst, og min kone så skal rejse hjem på nul komma fem med vores nyfødte barn på armen.
Jeg har mange gange fortrudt, at vi ikke oprindeligt søgte via EU-reglerne, men der var ikke den samme klarhed over fordelene dengang i 2006. Grunden til vi nu ikke med det samme springer til Sverige er dels, udover besværet, at vi så skal starte forfra mht permanent opholdstilladelse, og dels at min kone netop er gået på barsel, og jeg ikke ved, hvordan det er med det, hvis vi flytter til Sverige nu.
Jeg har mange gange fortrudt, at vi ikke oprindeligt søgte via EU-reglerne, men der var ikke den samme klarhed over fordelene dengang i 2006. Grunden til vi nu ikke med det samme springer til Sverige er dels, udover besværet, at vi så skal starte forfra mht permanent opholdstilladelse, og dels at min kone netop er gået på barsel, og jeg ikke ved, hvordan det er med det, hvis vi flytter til Sverige nu.
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3464
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Afslag på forlængelse grundet boligkravet
Jamen, så må du jo hænge din hat på Zambrano-sagen, som kører ved EU-Domstolen i øjeblikket. Den kan du læse om ved at søge på "Zambrano" i søgefeltet her på siden.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Afslag på forlængelse grundet boligkravet
I kan jo også prøve at købe jer noget tid ved at klage over et evt. afslag. Da din kone allerede har boet i Danmnark i mindst 4 år, og da I har fået et barn sammen, så må man vel sige, at der burde langt mere tungtvejende grunde end blot et manglende værelse subsidiært 12 m2 areal til at udvise hende.
Og i den tid, som der går med at behandle klagen, der kan I jo så finde jer en ny bolig. Det er også muligt, at man faktisk tager hensyn til, at den manglende opfyldelse skyldes familieforøgelsen. Prøv at nærlæs praksisnotat om boligkravet, som du kan finde på Nyidanmark. Der er vistnok også et link til det i teksten "jeg vil... familiesammenføres".
Det er helt korrekt forstået, at din kone kommer til at "starte forfra" m.h.t. tidsubegrænset ophold, hvis I flytter til Sverige og herefter tilbage til DK igen. Så jeg er enig med dig i, at det er lovlig sent i forløbet at gøre det for jeres vedkommende.

mh1
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: Afslag på forlængelse grundet boligkravet
Der er tilsyneladende ingen praksis for behandling af sager, hvor boligen pludselig er krympet pga. familieforøgelse. Der, hvor der er givet afslag på forlængelse, er boligen som sådan ikke længere til rådighed.
Jeg har en formodning om, at man benytter samme praksis som i boligforeninger, hvor man f.eks. ikke vil leje en 2-værelses bolig ud til en familie på 4, men på den anden side ikke smider familien på 2 ud, hvis de bliver til 4 ved at få tvillinger.
Jeg tilslutter mig fundivers råd: søg og brug ventetiden (også efter evt. afslag + klage), på at finde en større bolig. Den skal i jo have under alle omstændigheder.

mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
Re: Afslag på forlængelse grundet boligkravet
Fantastisk nyhed!(I et i øvrigt grumt system.) Jeg har lige talt anonymt med US og "mh" har ret. Når vi får et barn i en lejlighed, der tidligere er blevet godkendt, og vi fortsat opfylder alle de øvrige krav, der oprindeligt blev stillet, bliver min kone IKKE smidt ud af landet eller får andre problemer! Det fortalte den søde dame fra US (man er heldig, når man fanger sådan én) mig helt klart og uden tøven. Men man skal altså bo i lejligheden, når man får barnet. Så vi ville ikke kunne flytte ud og tilbage.
Jeg fortalte, at venlige mennesker fra aegteskabudengrænser.dk havde hjulpet mig i vores knibe, og jeg derfor gerne ville vide, hvor/om der fandtes en skrivelse omhandlende praksis ved en sådan familieforøgelse i en tidligere godkendt bolig. Hun læste op for mig af deres interne praksis og brugte 4-5 min på at lede efter et officielt sted, det skulle stå, men uden held. Det er altså kun en intern vejledning, og jeg skal skrive til dem, for at få det sort på hvidt.
Jeg havde ellers arrangeret med min mor, at vi skulle leje to af hendes værelser i hendes andelsbolig, og fået det godkendt af bestyrelsen. Det virkede som den bedste løsning, når man tænker på barsel, på udgifter og besvær ved at flytte til Sverige eller usikkerhed i en kompliceret juridisk jungle, hvis vi skulle 'satse' på at blive boende. Men nu skal vi altså bare blive boende. Det er nok også bedst for familielivet.
Tusind tak for hjælpen til alle.