Indlæg
af fundiver199 » 14.10.2010 11:09:51
1) Ja der er tre forskellige regelsæt, men det er ikke sådan, at man frit kan vælge imellem dem. Hvis den, der bor i Danmark, selv har opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9a d.v.s. som arbejdsta-ger, så kan ægtefællen/partneren og børn under 18 år også få det, og så gælder der ikke andet end et simpelt forsørgelseskrav. En indisk dataspecialist eller en amerikansk læge er derfor langt bedre stillet m.h.t. familiesammenføring end en dansk statsborger. Men man kan ikke vælge at søge efter §9a, med mindre man selv har opholdstilladelse efter den paragraf i Udlændingeloven. Den indiske dataspecialist forringer derfor også sin mulighed for at få sin familie hertil, hvis han søger og opnår dansk statsborgerskab.
Så er der EU-reglerne. Og dem kan man kun søge efter, hvis man er statsborger i et andet EU-land end Danmark. Eller er dansk statsborger og sammen med sin ægtefælle flytter til Danmark, efter at man har bo-et sammen med sin ægtefælle i et andet EU-land. Men det sidste er jo noget, som man kan planlægge at gøre, hvilket netop er, hvad ”sverigesløsningen” går ud på. Så ved at planlægge, at man starter med at bo sammen med sin ægtefælle i f.eks. Sverige i stedet for Danmark, kan man altså opnå at blive meget bedre stillet og slippe for en mængde krav og regler. Det skyldes, at også EU-borgere har langt flere rettigheder i Danmark i.f.t. familiesammenføring end danske statsborgere. At flytte til et andet EU-land kan du læse mere om under ”jeg vil… flytte til Sverige/Schlesvig”.
For at sammenfatte er situationen den, at Danmark i massivt omfang udøver såkaldt omvendt diskrimination imod sine egne borgere, når det drejer sig om mulighederne for familiesammenføring. Og derfor er begge de regelsæt, som henvender sig til vandrende arbejdskraft fra andre lande, langt mere attraktive at komme ind under end de regler, som er beregnet på danske statsborgere og andre, som bor fast i Danmark uden at have dansk statsborgerskab, d.v.s. typisk børn af flygtninge og indvandrere.
2) Hvis din mand søger opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9 fra sit hjemland, så skal Indvandringsprøven bestås senest 75 dage efter, at ansøgningen er imødekommet og din mand er indrejst i Danmark på et særligt visum, som udstedes til formålet. Hvis han søger, medens han er i Danmark på visum, vil jeg gætte på, at det bliver sådan, at han skal bestå prøven senest 75 dage efter, at ansøgningen er imødekommet. Der er altså ikke tale om, at prøven skal bestås, før man kan søge. Prøven skal først bestås, når ansøgningen er imødekommet, lige som det også først er på det tidspunkt, at man skal stille bankgaranti. Det er dog muligt at gå op til prøven, når som helst man har lyst til det, og lige så mange gange man vil, så man behøver altså ikke at vente på, at US er færdig med at behandle ens ansøgning. Men prøven kan kun tages i Danmark, så man er altså nødt til at være i Danmark på f.eks. visum eller processuelt ophold.
)