Fødsel: Betaler det offentlige?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Hans8899
Indlæg: 3
Tilmeldt: 10.10.2009 19:44:21

Fødsel: Betaler det offentlige?

Indlæg af Hans8899 » 16.10.2009 21:46:53

Min kone fra Thailand har fået opholdstilladelse i Danmark i 2 år. Jeg er dansker og dansk statsborger.

SPØRGSMÅL:
1) Hvis nu vi beslutter os for at få et barn skal vi så selv betale for en fødsel på et offentligt dansk sygehus? Eller betaler det offentlige så snart min kone har fået et CPR-NR?

2) Vil vores barn automatisk blive dansk statsborger når det fødes i Danmark?
(Det er kun mig der er dansk statsborger. Min kone er stadig Thailandsk statsborger)


---
PS: Tak for præcise og tydelige svar på mit tidligere indlæg.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3500
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Fødsel: Betaler det offentlige?

Indlæg af Kim P. Nyberg » 16.10.2009 22:49:09

Så snart hun har fået dansk cpr-nr har hun krav på lægefaglig bistand på samme vis som alle os andre. Dette gælder også ved graviditet og fødsel.

Idet du er dansk og hun ikke er, vil barnet automatisk få dobbelt statsborgerskab. I jeres tilfælde vil det være både dansk og thailandsk statsborgerskab. Så længe man er født med det, er dobbelt statsborgerskab lovlig ifølge dansk ret. Det er i øvrigt uden betydning for det dobbelte statsborgerskab, om barnet er født her i landet eller et andet sted i verden.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

styx32
Indlæg: 131
Tilmeldt: 01.04.2009 14:52:51

Re: Fødsel: Betaler det offentlige?

Indlæg af styx32 » 19.10.2009 14:23:11

Til Kim

Hvordan fungere det med dobbeltstatsborgerskab ?

Kan man få 2 pas Dansk,Thailandsk på samme tid ?

har nemlig hørt at barnet skal tage beslutning om hvilket statsborgerskab han/Hun vil ha på sin 21 års fødelsdag.

Er det korrekt ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fødsel: Betaler det offentlige?

Indlæg af fundiver199 » 19.10.2009 15:02:44

Ja det er korrekt forstået, Danmark tillader p.t. ikke dobbelt statsborgerskab for voksne.

Jeg er ikke sikker på, at det er korrekt, at et barn født i Danmark nødvendigvis altid kan få dobbelt statsborgerskab, bare fordi den ene forældre er udlænding. Jeg vil tro, at det afhænger af det pågældende lands regler, i dette tilfælde Thailands.

Men barnet opnår til gengæld automatisk dansk statsborgerskab, når det bliver født i Danmark, og faderen er dansk. Ditto gælder, hvis moderen er dansk, uanset hvor i Verden fødslen finder sted.

matildeudenh
Indlæg: 173
Tilmeldt: 19.12.2007 21:57:11

Re: Fødsel: Betaler det offentlige?

Indlæg af matildeudenh » 20.10.2009 20:16:56

Det er rigtigt, at et barn kan fødes med dobbelt statsborgerskab i Danmark, men som fundiver skriver, afhænger det af thailandsk lov.

Jeg har en datter med min kenyanske mand, som er dobbelt statsborger, fordi statsborgerskabet i Kenya følger faderen. Jeg spurgte i sin tid den kenyanske ambassade for at finde ud hvordan loven var, så du kan sikkert spørge den thailandske.

Desuden er der mere om statsborgerskab her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Medborge ... edsret.htm

og her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Medborge ... erskab.htm

Og så mister barnet ikke nødvendigs sit statsborgerskab hvis det opholder sig i Danmark. Og ja, man kan have to pas, hvis man synes.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fødsel: Betaler det offentlige?

Indlæg af fundiver199 » 20.10.2009 20:55:54

Henrik S har i en anden tråd om samme emne præciseret, at hvis barnet er født i Danmark eller af en dansk mor, så vil det altid kræve en aktiv handling at fravælge det danske statsborgerskab. Det med at skulle tage stilling inden det fyldte 21 år gælder derfor kun for børn med danske fædre og udenlandske mødre, som er født i udlandet.

I det konkrete tilfælde med en thailansk mor, en dansk far og fødsel i Danmark, vil barnet automatisk være dansk statsborger resten af livet, med mindre det aktivt vælger dette fra ved at søge om et andet statsborgerskab.

Om barnet også kan blive thailandsk statsborger og hvor længe det i givet fald kan beholde det thailandske statsborgerskab, det afhænger i hovedsagen af thailandsk lovgivning.

Henrik S
Indlæg: 154
Tilmeldt: 01.06.2009 18:02:11

Re: Fødsel: Betaler det offentlige?

Indlæg af Henrik S » 21.10.2009 09:25:36

Jeg må hellere komme med en rettelse her også:
Jeg har læst nærmere på loven, og det viser sig at skellet går ved om barnet er født i Danmark eller ej.

Det vil sige, at hvis barnet er født i Danmark, med mindst én dansk forælder, har det dansk statsborgerskab hele livet, med mindre det fravælges.

Er barnet født i udlandet, og har det kun boet i udlandet, skal det søge om fortsat statsborgerskab inden det fyldte 22 år.

Beklager fejltagelsen, men det er en lidt kryptisk lovgivning :?

Link til loven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... x?id=28974

Kig især på § 1, 2, 7 og 8.

Venlig hilsen
Henrik

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fødsel: Betaler det offentlige?

Indlæg af mh1 » 21.10.2009 21:14:02

En historie til skræk og advarsel: lad ikke de unge fjolle rundt med to pas, hvis det ene lyder på et statsborgerskab i et land, hvor der er visumkrav for at komme ind i DK. En bekendts unge søn tog lige i farten sit ikke-danske pas, da han skulle besøge familien i sit andet statsborgerskabsland og ikke kunne finde det danske. Så langt så godt, ind i det land kunne han godt komme, men ikke umiddelbart ud, da der jo ikke i DET pas var noget visum til DK :shock: :!:
Han missede sit fly og måtte en tur på det danske konsulat for at få et nødpas. OG kom af med en del ekstra kroner :(
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar