EU

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
styx32
Indlæg: 131
Tilmeldt: 01.04.2009 14:52:51

EU

Indlæg af styx32 » 23.09.2009 12:17:27

Hej

Jeg har lige et hurtigt spørgsmål

Min kollega kærester lidt med en fyr fra Belgien.

spørgsmålet er hvad kræver det af papirer hvis han skal flytte til Danmark og bo og samtidigt få arbejdstilladelse ????

Han kommer jo fra et shengen land.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU

Indlæg af Kim P. Nyberg » 23.09.2009 14:44:24

Det korte svar er: Ingenting.

Og dog. Han skal naturligvis medbringe sit pas, og efter ankomsten til Danmark tage til Statsforvaltningen efter et registreringsbevis.

Han behøver ikke en arbejdstilladelse, da han er EU-borger. Enhver statsborger i et EU/EØS-land kan uden videre flytte over landegrænserne og tage arbejde.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EU

Indlæg af fundiver199 » 23.09.2009 21:22:43

Som Kim skriver kræver det ikke nogen videre papirer. Men det kræver, at han finder sig et job i Danmark på mindst 10-15 timer om ugen, eller alternativt kan dokumentere, at han på anden vis råder over "tilstrækkelige midler" til at forsørge sig selv, så han ikke bliver en urimelig byrde for det sociale system i Danmark.

Altså at han f.eks. har en stor formue eller har indtægter fra arbejde i et andet EU-land, f.eks. fjernarbejde for en belgisk arbejdsgiver.

styx32
Indlæg: 131
Tilmeldt: 01.04.2009 14:52:51

Re: EU

Indlæg af styx32 » 09.10.2009 11:07:48

Hej

1.Hvis nu de vil giftes på et tidspunkt og han skal flytte herop og bo skal man så også igennem hele møllen omkring familiesammenføring ligesom jeg er i gang med min Thailandske kone.

2.Hvad gør man med hensyn til sprog kan man få det betalt af kommunen hvis han flytter herop ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EU

Indlæg af fundiver199 » 09.10.2009 11:31:51

1) Den udenlandske ægtefælles nationalitet spiller ingen som helst rolle i en familiesammenføringssag, så svaret er ja. Men belgieren kan naturligvis stadig udnytte sin egen ret til fri bevægelighed i EU, den ret forsvinder jo ikke, bare fordi han har giftet sig med en dansker. Så hvis belgieren kan finde et job i Danmark eller på anden vis dokumentere, at han råder over tilstrækkelige midler, så kan han få et registreringsbevis som EU-borger i Danmark, og så behøver parret slet ikke at søge om familiesammenføring.

2) Det afhænger af hans opholdsgrundlag. Igen er hans nationalitet sagen uvedkommende, det afgørende for hans rettigheder er alene, hvilket opholdsgrundlag, han har i Danmark. Er han familiesammenført, så gælder der fuldstændig de samme regler for ham som for din thailandske kone, d.v.s. han har både ret og pligt til at deltage i hele integrationsprogrammet inkl. sprogundervisning. Har han derimod registreringsbevis som EU-borger, så har han hverken denne pligt eller denne ret. Men han kan stadig deltage i danskundervisning, i de fleste kommuner vil der bare være en vis egenbetaling.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU

Indlæg af Kim P. Nyberg » 09.10.2009 11:35:30

Nej, de to situationer kan ikke sammenlignes. Så det vil være vidt forskelligt fra den situation du selv står midt i.

Da han er belgier, kan han bare rejse herop uden at spørge nogen først. Og han behøver ikke hele svikmøllen igennem, som vi andre har været.

De enkelte EU-lande kan forlange en vis egenbetaling til sprogskolen, når der søges efter EU-reglerne. Søges der efter de nationale regler, betaler kommunen hele gildet.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar