Jeg selv er født og opvokset i Danmark og er pt. 27½ og min kone bliver 24 her til december.
Jeg har boet sammen med min kone i hendes hjemland siden slutningen af 2005 men da vi skulle have et lille barn nu, besluttede vi os for at prøve at flytte til Danmark.
Min kone har indtil nu været i Danmark 4 gange siden 2005 med en samlet længde af omkring 4 måneder.
Jeg selv har boet uden for Danmark siden 2003, så vis spørgsmålet mht. til tilhørsforholdet betyder at jeg rent faktisk skal have opholdt mig i Danmark i 28 år, så skal der jo lige gå en del år ekstra.
Flere steder herinde skriver folk at man skal have opholdt sig i Danmark i 28 år, men på US's side, står der at det er dansk statsborgerskab i over 28 år. Nogen der kan sige noget om hvad deres praksis er på området?
"Tilknytningskravet stilles ikke, hvis ægtefællen/partneren i Danmark (referencen) har haft dansk statsborgerskab i over 28 år."
Når nu min kone og jeg som sådan har opholdt os sammen i ca. 3½ år i hendes hjemland (hvor jeg også arbejdede) og kun ½ år her i Danmark sammen, står vi så svagt i forhold til vores samlede tilknytning til Danmark? Gør det nogen forskel at familien på min side er langt større end på hendes side?
Nu har vi så valgt dansk statsborgerskab til vores barn, tæller det med i tilknytningen? (ifølge hvad jeg talte med US om for noget tid siden, så mente de ikke at et pars egne børn tæller med andet end hvis de reelt set er ældre og har haft mulighed for at blive integreret)
og til sidst, med hensyn til visum ansøgning for min kone.
Efter som at jeg ikke har haft adresse i Danmark i de sidste par år, har det altid været min familie der har inviteret min kone på mine vegne.
Men nu er jeg jo så kommet hjem og har fundet arbejde og lejlighed.
Er der nogen grund til at tro at US måske kunne opfatte ens visum ansøgning som værende med falske forudsætninger hvis jeg nu pludselige inviterer hende (eftersom at jeg nu bor og arbejder her) eller står vi måske bedre hvis min familie stadig gør det, så det måske ligner de tidligere invitationer/ophold mere? Det skal måske så også lige siges at min kone tidligere var i arbejde og pt. ikke arbejder men går og passer vores barn. Skulle det i sig selv kunne gøre at vi kan rissikere at få afslag på et visum?
Er der nogen der ved om der skulle være noget for at man flytter til en ny bolig imens min kone evt. skulle være på processuelt ophold?
På forhånd tak hvis i har læst så langt