Søger Hjælp

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Søger Hjælp

Indlæg af fundiver199 » 15.08.2009 08:23:26

Da du har problemer med at opfylde både boligkravet og kravet om at stille bankgaranti, så bør du nok overveje at flytte til et andet EU-land i mindst 10 uger, så I kan søge efter EU-reglerne i stedet.

I kan f.eks. starte jeres tilværelse sammen med at bo i en fremlejet lejlighed i Malmø eller et andet sted i Sydsverige. Og medens I bor der, kan I så sammen kigge jer om efter en passende bolig i Danmark.

Og når I søger efter EU-reglerne, så kan I også drage glæde at det store marked for udlejning, som er opstået ved, at en masse mennesker ikke kan eller vil sælge deres lejligheder i det nuværende "sure" marked.

per3
Indlæg: 7
Tilmeldt: 31.07.2009 00:06:24

Re: Søger Hjælp

Indlæg af per3 » 07.09.2009 18:34:27

Hej igen.. kender en som har et rækkehus ( ejerlejlighed ).. kan leje mig ind, men ejeren skal bo der samtidig med mig og "konen"..... er det iorden med reglerne ? det er en 4 værelses på over 100 kvm. Og er i tvivl da det er en ejerlejlighed.. mener kan jeg leje på ubegrænset tid ? Håber i kan hjælpe....

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Søger Hjælp

Indlæg af fundiver199 » 07.09.2009 19:33:04

Det er sandsynligvis ikke ok, da du skal råde over en selvstændig bolig, og det kan man næppe sige, at du gør, fordi du lejer et værelse eller to hos en anden person. Dog kan det være ok, hvis boligen er udformet på den sådan måde, at den naturligt kan deles op i flere selvstændige boliger. Altså hvis der f.eks. er tale om, at du kan leje en 1. sal med eget køkken, eget bad og egen indgang.

For en mere præcis vurdering af den konkrete bolig bliver du nok nødt til at kontakte Udlændingeservice, da de jo af naturlige grunde er dem, som kender deres egne regler og deres egen praksis bedst.

Hvad angår en 3-årig kontrakt, så er problemet, at hvis udlejer giver dig en kontrakt på mere end 2 år, så kan han p.g.a. lejeloven aldrig nogensinde smide dig ud igen. Og derfor er det de færreste private udlejere, som er villige til at gøre det, medmindre der er tale om en decideret udlejningsejendom.

Men kan du finde en udlejer, som er villig til at gøre det, så er det naturligvis fuldt lovligt.

Besvar