behandler de ikke sagerne i us i rækkefølge?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
loui
Indlæg: 40
Tilmeldt: 19.08.2007 19:54:32
Geografisk sted: Denmark

behandler de ikke sagerne i us i rækkefølge?

Indlæg af loui » 17.05.2009 22:43:12

Hej,
Jeg troede bestemt at de behandlede folks sager i den rækkefølge som de komme ind i....
Nu har jeg læst om flere herinden som har fået svar/afslag som har indleveret efter min mand og jeg har!!! Vi har prøvet at ringe til US flere gange for at følge op på vores sag og sikre at de ikke mangler informationer. De siger de har hvad de skal bruge - men er ikke nået til vores sag endnu (ingen sagsbehandler til os endnu)
Men der er ikke noget vi kan gøre vi må vente - men vi forstår stadig ikke hvilken rækkefølge/regler de forholder sig til i US.
Undskylder min frustration - skulle lige af med lidt..... håber det oki!

-loui-

mehrdad
Indlæg: 178
Tilmeldt: 13.01.2009 13:23:21

Indlæg af mehrdad » 17.05.2009 22:49:35

Hej loui.

Det er skam ok du skriver her. Det er vel det forumet er her for.

Som jeg har forstået det og det er faktisk uden at overdrive, foretager US sig ingenting på logisk vis.

Men man må gå ud fra der sidder nogen og kigger sagerne igennem som de kommer og kan de se der skal gives afslag med det samme f.eks. pga. 24 års reglen eller andet som er oplagt, får disse svar før de andre.

Hvis der så er nogen der har fået tilladelse før i har, har jeg ikke rigtig noget svar på dette, udover at det MÅSKE kunne være sådan her;

At ansøgningerne på forhånd blev uddelt til forskellige behandlere også kan der være nogen der er langsommere end andre og i måske er havnet i sådan en "bunke" - nu er det jo via IT-systemer, men det kunne jo tænkes det var sådan

Som sagt, jeg aner det ikke... US er ikke logisk i mine øjne

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 18.05.2009 00:30:03

Udover de ting, som Mehrdad beskriver, så har Udlændingeservice også nogle forskellige servicemål, alt efter om en sag katagoriseres som "simpel" eller "kompliceret". Disse servicemål er henholdsvis 3 og 7 måneder, og er bl.a. offentliggjort på deres hjemmeside, så det er der ikke noget som helst mystisk eller hemmeligt over.

Så hvis ens sag er "kompliceret", så vil man alene af den grund opleve, at rigtigt mange, som har søgt senere end en selv, får deres afgørelse tidligere.

krejme
Indlæg: 6
Tilmeldt: 23.05.2009 16:32:10

Indlæg af krejme » 24.05.2009 00:53:32

Hej :P

Jeg er helt grøn på det her forum, jeg har dog læst en hel del her inde, og er også blevet en hel del klogere tak for det alle.

Jeg har lige nogle spørgsmål. Hvad er den normale sagsbehandlingstid ca. for en simpel familiesammenførings sag efter den danske model i praksis?

Jeg blev gift 11. februar 2009, i min kones hjemland, jeg er 34 og dansk statsborger og har været det altid, min kone er 31 og bor i et ikke Eu land. Vi har ingen børn. jeg søgte familiesammenføring 17. februar 2009 jeg sendte alle papirer både mine og kones på en gang, 30. april modtog jeg kviteringsbrev fra Us hvor de skrev de manglede en lejekontrakt, den sendte jeg 2 dage efter, og har stadig ikke hørt noget, ingen sagsbehandler, ingen forventet sagsbehandlingstid.

Us oplyser på deres hjemmeside at en simpel sag tager max 3 måneder, hvis der ikke mangler væsentlige oplysninger, og jeg går da ikke ud fra at en lejekontrakt er en væsentlig oplysning, da det har taget dem over 2 måneder at finde ud af at den mangler.

jeg har ringet til us et par gange, for at høre hvordan og hvorledes, men får forskellig svar hver gang, den ene siger de 3 måneder gælder fra den dag de modtog min lejekontrakt, en anden medarbejder siger at det tæller fra den dag jeg ansøgte om familiesammenføring. Så hvad skal man tro.

Findes der noget lovmæssig på det her område, eller kan de bare gøre som det passer dem?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.05.2009 06:52:39

Den normale praksis er, at de beregner deres sagsbehandlingstid fra den dato, hvor de modtog de sidste oplysninger. Og jeg er bange for, at en lejekontrakt bestemt kan betegnes som en vigtig oplysning, da der jo bl.a. er et boligkrav, man skal opfylde.

I kan derfor godt risikere, at der går 3 måneder fra den dato, hvor du fremsendte en kopi af din lejekontrakt. Men du kan naturligvis også være heldig, at det går hurtigere.

Jeres problem er dog, at de er kronisk bagud med deres sagsbehandling p.g.a. underbemanding og komplicerede procedurer, og at de naturligvis lægger vægt på at opfylde deres "servicemål" i så mange % af sagerne som muligt. Da det jo bl.a. er det, de bliver målt på af politikere m.m.

Og her har du jo så altså givet dem en god "undskyldning" for at være et par måneder mere om jeres sag, fordi du ikke sørgede for at vedlægge en kopi af din lejekontrakt, før de selv opdagede, at den manglede, og gjorde dig opmærksom på det.

Jeres sagsbehandler vil derfor nu starte med at gøre de sager færdig, som hun modtog samtidig med jeres, og hvor alle oplysninger var vedlagt. For dem skal hun være færdig med efter 3 måneder. For jeres sag ligger hendes deadline derimod nu 3 måneder fra den dato, hvor hun modtog lejekontrakten. Så den bliver nu puttet ind i "bunken" samme sted som de sager, hun lige har modtaget.

Jeres eksempel illustrerer derfor udmærket, hvorfor det er ultra vigtigt at gøre sig den umage at sørge for, at Udlændingeservice får alle de nødvendige oplysninger og papirer med det samme.

Har man glemt at vedlægge noget, så svarer det stort set til, at man efter at have stået i kø til kassen i et supermarked i lang tid finder ud af, at man også lige skal bruge 2 liter mælk og herefter forlader køen for at gå ind i butikken igen og hente dem.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 24.05.2009 07:04:39

I øvrigt handler ansøgninger om FS efter nationale danske regler jo om servicemål, der kan bøjes i elastik - hvis sagsbehandlerne ikke lever op til disse servicemål er det jo bare ærgerligt, men det får ingen konsekvenser.

Den eneste form for FS, hvor der findes lovkrav, der skal overholdes, er ved brug af EU-reglerne, hvor EU's direktiv giver myndighederne op til 6 måneder til at behandle ansøgninger om opholdskort. Mere end 6 måneders sagsbehandling er brud på direktivet og dermed lovgivningen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.05.2009 08:04:42

krejme skrev: Us oplyser på deres hjemmeside at en simpel sag tager max 3 måneder, hvis der ikke mangler væsentlige oplysninger, og jeg går da ikke ud fra at en lejekontrakt er en væsentlig oplysning, da det har taget dem over 2 måneder at finde ud af at den mangler.
Udlændingeservice foretager desværre ikke nogen "screening" af de ansøgninger, de modtager, for at se, om der mangler oplysninger eller papirer, eller for at se, om de måske umiddelbart kan se, at ansøger skal gøre èt eller andet for, at ansøgningen kan imødekommes.

Man kan sige, at det ville være en god service, hvis de gjorde sådan, men det gør de altså ikke. Og derfor er det helt ekstremt vigtigt, at man selv sørger for, at alting er 110% i orden, inden man afleverer sin ansøgning. Man kan ikke forvente, at man får nogen "hjælp" fra Udlændingeservice til at sikre, at ansøgningen er i orden.

Som et andet konkret eksempel kan nævnes en dansk kvinde bosat i Tyrkiet, som gerne ville holde ferie i Danmark med sin tyrkiske kæreste. Hun søgte efter (dårligt) råd fra en ansat på ambassaden om visum til sin kæreste med sin i Danmark bosiddende mor som referenceperson.

Men et sådant visum kan ikke bevilges, da tyrkiske statsborgere kun kan få visum til Danmark, hvis de skal besøge en kæreste, ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, som er bosat i Danmark. Og man er ikke i nær familie med sin kærestes mor.

Det var derfor helt åbenlyst, at visum ikke kunne bevilges på baggrund af den ansøgning, som var afleveret. Men fordi Udlændingeservice slet ikke kigger på sagen, før de er nået frem til den i "bunken", så gik der 5 måneder, før parret fik dette at vide.

Og først herefter kunne de så gå i gang med at gøre det, som de burde have gjort fra start af. Nemlig søge om visum med den danske kvinde selv som referenceperson. Idet hun var udstationeret i Tyrkiet for en dansk arbejdsgiver og derfor godt - modsat hvad den ambassadeansatte havde fortalt hende - kunne invitere sin kæreste på ferie i Danmark.

krejme
Indlæg: 6
Tilmeldt: 23.05.2009 16:32:10

Indlæg af krejme » 24.05.2009 10:09:30

Hej :D

Mange tak for de hurtige svar,
ja jeg er godt klar over det med den lejekontrakt ikke er godt, i bekræftede sådan set hvad jeg frygtede. Jeg er selv ansat i det private, og hvis jeg arbejdede på den måde som jeg tror og frygter de gør ved us, så var det firma gået fallit for mange år siden, som jeg er ansat i og mange andre i Dk.

Nå vi må jo se tiden an, der er jo også først lige gået 3 måneder, det er bare så nemt at komme til at piske en stemning op, for når man har talt med et par stykker fra us i telefonen, og fået 3 forskellige svar på samme spørgsmål, bliver man lidt frustreret.

Hvis nu min kone fik et turist visum, er det så rigtig hvad jeg har hørt, at us vil gøre alt for at færdigbehandle vores sag om familiesammenføring, mens hun opholder sig her i Dk på turistvisum, for ellers vil det se skidt ud for us, det er noget jeg har hørt, men ved ikke om det passer, er der nogen som har noget erfaring med det.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.05.2009 10:28:23

Ja hvis man arbejdede på den måde i det private, så ville firmaet helt sikkert gå fallit, da kunderne så ville søge et andet sted hen.

Problemstillingen gælder jo for så vidt også for andre dele af den offentlige sektor, herunder sygehusene. Slår de bevilgede midler ikke til, så opstår der lange ventelister på f.eks. at få lavet en knæoperation.

I et privat sundhedsvæsen, eller i et offentligt sundhedsvæsen, hvor bevillingerne afhang af antallet af patienter, der ville man ansætte nogle flere folk, hvis man fik flere kunder i butikken, så man kunne servicere dem ordentligt og uden urimelige ventetider.

Men det kan man ikke gøre i Udlændingeservice, da bevillingen er politisk bestemt og dermed i princippet uafhængig af, hvor mange sager, de skal behandle. Desuden er der ikke noget incitament til at yde en god service, da "kunderne" jo ikke bare kan gå et andet sted hen.

Hvis din kone p.t. befinder sig i sit hjemland, så kan hun nok ikke få et turistvisum til Danmark, når I allerede har søgt om familiesammenføring.

Derimod kunne hun godt have rejst til Danmark på et turistvisum, og så kunne I have søgt om FS, medens hun var her i landet, og inden hendes visum udløb.

Det ville ikke have medført en hurtigere sagsbehandling, men det ville have medført, at hun fik lov til at blive her i landet på "processuelt ophold", medens de behandlede hendes ansøgning.

krejme
Indlæg: 6
Tilmeldt: 23.05.2009 16:32:10

Indlæg af krejme » 24.05.2009 12:03:50

Hej igen :)

Jamen så sidder jeg jo rigtig godt i saksen, så kan de jo rigtig sylte min sag ovre i us hvis ikke hun kan få turistvisum.

Det nager mig rigtig meget med den lejekontrakt, jeg ikke fik sendt med, for jeg viste egentligt godt at den skulle ha været med hele ansøgnings pakken, og så alligevel ikke, derfor ringede jeg også over til us efter 6 uger og spurte om de manglede noget til vores sag fx en lejekontrakt, hvorpå medarbejderen svarede at hvis de havde manglet noget, havde de allerede rykket efter det.
Det gik jeg så og tænkte over et par dage hvorefter jeg ringede over igen til us og spurte om jeg ikke bare skulle sende lejekontrakten for en sikkerheds skyld, men igen var svaret hvis de havde manglet noget havde de allerede rykket efter det, fordi der nu var gået så lang tid.

Det er sørgeligt, de er jo til for at hjælpe os ved us og alligevel virker det i nogle tilfælde allermindst sådan.
Men det er jo også et problem mange andre steder i den offentlige sektor som fundiver199 rigtig nok skriver, så hvorfor skulle det være anderledes i us.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 24.05.2009 12:51:41

krejme skrev: Det nager mig rigtig meget med den lejekontrakt, jeg ikke fik sendt med, for jeg viste egentligt godt at den skulle ha været med hele ansøgnings pakken, og så alligevel ikke, derfor ringede jeg også over til us efter 6 uger og spurte om de manglede noget til vores sag fx en lejekontrakt, hvorpå medarbejderen svarede at hvis de havde manglet noget, havde de allerede rykket efter det.
Ja det er jo så ikke just den bedste vejledning, du fik der, må man nok sige :(
krejme skrev:Det er sørgeligt, de er jo til for at hjælpe os ved us og alligevel virker det i nogle tilfælde allermindst sådan.
Det kommer nok lidt an på, hvem du spørger. For der er givetvis en hel del danskere, som nærmest mener, at medarbejderne i Udlændingeservice burde have en fortjenstmedalje, hvis det kan lykkes for dem at forhindre nogen udlændinge i at flytte til Danmark ved at yde en hamrende ringe "service" :D

Jeg tror dog faktisk, at langt de fleste medarbejdere i Udlændingeservice gerne vil yde en god service til deres brugere. Men omvendt er det klart, at det politisk set ikke just er et område, der har en høj prioritet.

For der er jo klart flere stemmer i at sørge for, at borgerne får en god service på f.eks. de danske hospitaler eller i de danske skoler, end at sørge for, at det er let for en udlænding at få visum eller opholdstilladelse i Danmark.

Den eneste måde at få politikerne til at gøre noget ved f.eks. ventetider og urimelig behandling af borgerne i Udlændingeservice, det er derfor erfaringsmæssigt at få medierne til at køre nogle historier omkring de mest horrible sager.

Men der hører jeres sag jo slet ikke til endnu - heldigvis da :D

krejme
Indlæg: 6
Tilmeldt: 23.05.2009 16:32:10

Indlæg af krejme » 24.05.2009 21:38:37

Hej :lol:

Jeg er helt enig med dig fundiver199, der er selvfølelig ingen der står op hver morgen og tager på arbejde og så ønsker at være et dumt svin over for andre, det er der ikke nogen der kan leve med i længden.

Og nej vores sag er jo heller ikke total grotesk endnu, vi er jo lige startet, men når man selv står midt i det, ventetiden savnet mm, er det jo så nemt at se rødt på det hele, man føler sig magtesløs over for systemet, og kan ikke gøre noget, og det må man jo bare acceptere og så vente, og det gør vi så. :D

Besvar