Vejledning om forsørgelseskravet

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Christianlm
Indlæg: 4
Tilmeldt: 13.05.2009 08:43:19

Vejledning om forsørgelseskravet

Indlæg af Christianlm » 13.05.2009 09:31:51

Jeg kan se der er en del spørgsmål herinde vedrørende hvilke offentlige ydelser, der påvirker familiesammenføring, f.eks. om fleksjob udelukker familiesammenføring osv.

Kommunen skal, efter forvaltningsloven, vejlede om konsekvenserne ved at modtage hjælp efter aktivloven eller integrationsloven, hvis man selv eller ens ægtefælle/samlever er familiesammenført. Er der nogen af jer, der ved om kommunen gør det?

Bliver man oplyst om, at hvis man modtager hjælp så ryger opholdstilladelsen? Eller udarbejder kommunen en vurdering af, hvilke konsekvenser modtagelse af hjælp har i den enkelte sag? Bliver man vejledt mundtligt eller skriftligt?

Med venlig hilsen
Christian

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 13.05.2009 09:38:54

De historier, jeg har hørt, handler ikke så meget om "vejledning", men mere om, hvordan sagsbehandlere søger at skræmme folk fra at søge om de sociale ydelser, de faktisk er berettiget til.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 13.05.2009 18:07:30

Det er også det indtryk, som jeg har af situationen. Og som giver mig anledning til at slå fast, at man også på dette punkt er bedre stillet, hvis man flytter til Danmark via reglerne i EU´s opholdsdirektiv, end hvis man får familiesammenføring efter de nationale danske regler.

Personer, som opholder sig i Danmark ud fra reglerne i EU´s opholdsdirektiv, har således krav på at blive ligestillede med danske statsborgere hvad angår ret til at modtage sociale ydelser, når de har været i Danmark i 3 måneder. Og det gælder vel at mærke både dem, der er flyttet hertil som EU-borgere, og de familiemedlemmer, de har taget med sig.

Hvis EU-borgeren opholder sig i Danmark som studerende eller "person med tilstrækkelige midler" kan modtagelse af sociale ydelser godt føre til, at opholdtilladelse bortfalder. Men kun hvis myndighederne efter en konkret undersøgelse er nået frem til, at EU-borgeren og/eller hendes familie udgør en "urimelig byrde" for det sociale system. Bortfald af opholdstilladelsen må derimod ikke være en "automatisk følge" af at EU-borgeren eller hendes familiemedlemmer har benyttet det sociale system.

Og når det drejer sig om arbejdstagere og deres familiemedlemmer, så må udsendelse under ingen omstændigheder finde sted, blot fordi familien benytter det sociale system i værtslandet.

En dansk lønmodtager, som tager sin familie med sig til Danmark efter EU-reglerne, slipper altså ikke bare for den økonomiske byrde ved at skulle stille bankgaranti på 60.000 DKK i 7 år.

Han opnår også den meget væsentlige fordel, at benyttelse af det sociale system hverken medfører tab af bankgarantien eller risiko for, at ægtefællen mister sin opholdstilladelse.

Danskere, som er studerende, opnår derimod ikke helt den samme grad af fordele ved at benytte EU-reglerne.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3498
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 14.05.2009 02:42:28

For mit eget vedkommende, da jeg skulle have afklaret spørgsmålene vedrørende FS og fleksjob, var Herning Kommunes Jobcenter meget hurtige til at henvise til Udlændingeservice. Begrundelsen var, at kommunen ikke varetager afgørelser om FS. Samtidig kastede US spørgsmålet tilbage til kommunen, fordi US ikke har noget med de sociale ydelser at gøre. Jeg måtte derfor stoppe deres kasten tilbage og forlange at få svar på mine spørgsmål. Det fik jeg så. Svarene fra US var skriftlige, mens de var mundtlige fra kommunen.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Christianlm
Indlæg: 4
Tilmeldt: 13.05.2009 08:43:19

Indlæg af Christianlm » 14.05.2009 09:47:39

Tak for svarene. Sådan som jeg læser det, får jeg indtrykket af, at der ikke er tale om en reel vejledning fra kommunens side. De går altså ikke ind og giver en vurdering af om, hvad den reelle konsekvens af at modtage ydelser er, men skræmmer ved at sige, at modtagelse af ydelserne vil medføre inddragelse eller nægtelse af forlængelse??

Kim Nyberg: Kunne/ville kommunen så give dig et bindende svar på om fleksjob var til hinder for familiesammenføring?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3498
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 14.05.2009 12:10:00

Ligesom hos US, sagde kommunen, at fleksjob i sig selv ikke står i vejen for FS. Men at det kunne få nogle konsekvenser, som US er mere inde i end kommunen, hvis man modtager en social ydelse, f.eks. ved arbejdsløshed. At fleksjob ikke i sig selv er en hindring for FS, begrundede kommunen i, at det er arbejdsgiveren, der får tilskuddet, jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar