Familiesammenføring i Tyskland

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Familiesammenføring i Tyskland

Indlæg af Mitsu » 14.04.2009 23:13:45

Hej, jeg er blevet gift med min dejlige kone d. 15 december sidste år og vi skal nu til at søge om familiesammenføring. Jeg er 24 år og hun er 20 år, det er derfor vi søger i tyskland som jeg flyttede til d. 1 februar 09. Vi er nået så langt nu at hun skal på den tyske ambasade med papirene, og har læst mig til at hun skal bestille tid hos ambasaden, er der nogen der har erfaringer med det? Troede egentlig bare hun kunne tage dertil og aflevere papirene uden at bestille tid da hun jo hverkan skal interviewes eller noget, de tager jo bare i mod papirene.... Håber i kan hjælpe

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 14.04.2009 23:26:19

Jeg har læst mig til herinde, at de tyske udlændingemyndigheder skulle have et kontor på Flensburgs rådhus. Prøv at gå derind. Har ikke hørt noget om, at de kræver tidsbetiliing. Har dog læst herinde, at de blander tyske nationale regler og EU-regler sammen i Flensburg, blandt andet ved at forlange, at ægtefællen rejser tilbage til sit hjemland og søger derfra. Uagtet at man søger efter EU-reglerne. Så stå endelig fast på, at de ikke med opholdsdirektivet i hånden kan forlange den slags krav.

Tillykke med brylluppet :D
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Indlæg af Mitsu » 15.04.2009 08:13:15

Hej Kim, tak for dit svar. Det er sådan at min kone endnu ikke er kommet til Tyskalnd endnu, hun bor stadig på Filippinerne, så det var mere om man skulle bestille tid på ambasaden eller om hun bare kan gå ind og aflevere papirene.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2009 09:15:57

Måske var det smartere, at du selv henvendte dig til de tyske myndigheder i Flensborg, end at din kone tager hen på ambassaden i Manila. Som EU-borger har du nemlig krav på at få udstedt et gratis visum til din kone "uden unødigt ophold".

Og den regel kender de sikkert ikke på ambassaden i Manila. Så hvis din kone bare tager derop, så er der nok meget stor risiko for, at de vil behandle hendes visumansøgning på samme måde som alle de andre visumansøgninger, de får.

Og din kone vil desuden næppe være i stand til at forklare en ambassademedarbejder om reglerne i EU´s opholdsdirektiv. Så det er uendeligt meget bedre, at det er dig, som fører den diskussion med en tysk myndighedsperson.

Visum skal også udstedes gratis, og selvom det sikkert kun drejer sig om nogle få hundrede kroner, så er de penge da også værd at spare.

Så jeg ville starte med at tage hen på Flensborg Rådhus med en udskrift af Opholdsdirektivet i hånden, og herefter kort og godt fortælle dem, at du er bosat i Tyskland som en EU-borger, der har udnyttet retten til fri bevægelighed, og nu vil du gerne have din kone til landet.

Du vil derfor gerne bede om, at de tyske myndigheder udsteder det gratis visum til hende "uden unødigt ophold", som du ifølge reglerne har krav på.

Herefter må det så være op til de tyske myndigheder i Flensborg at fortælle både jer og ambassaden i Manila, hvad I skal gøre. Kort sagt: Sæt dig grundigt ind i dine rettigheder, før du henvender dig til myndighederne, og fortæl herefter myndighederne om dine rettigheder. Forvent ikke, at myndighederne hverken kender eller respekterer dine rettigheder, hvis du ikke selv gør det.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 123:DA:PDF

Og på tysk:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 123:DE:PDF

Artikel 5
Ret til indrejse
1. Uden at dette berører de bestemmelser for rejsedokumenter, der gælder ved national grænsekontrol, giver medlemsstaterne unionsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, ret til at indrejse på deres område, og giver familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, ret til at indrejse på deres område, hvis de er i besiddelse af et gyldigt pas. Unionsborgere kan ikke pålægges visumpligt eller en lignende forpligtelse ved indrejse.

2. Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, kan kun pålægges pligt til at være i besiddelse af et indrejsevisum i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 539/2001 eller i givet fald den nationale lovgivning. Med henblik på dette direktiv medfører besiddelse af et gyldigt opholdskort jf. artikel 10, at sådanne familiemedlemmer er fritaget for kravet om visum.

Medlemsstaterne bistår disse personer med henblik på udstedelsen af de nødvendige visa. Disse visa udstedes så hurtigt så muligt efter en hasteprocedure og er gratis.

Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Indlæg af Mitsu » 16.04.2009 12:30:40

Mange tak for det svar. Jeg har lige fået aftalt et møde torsdag d. 23 april med udlændingekontoret, så jeg vil da medbringe de papir, så det kan gå lidt hurtigt :-)

wesensteen
Indlæg: 43
Tilmeldt: 10.07.2008 07:44:59
Kontakt:

Familiesammenføring i Tyskland

Indlæg af wesensteen » 19.04.2009 09:34:49

Mitsu skrev:Mange tak for det svar. Jeg har lige fået aftalt et møde torsdag d. 23 april med udlændingekontoret, så jeg vil da medbringe de papir, så det kan gå lidt hurtigt :-)
Stort tillykke med bryllppet også herfra, Mitsu!

Når du siger du har tid på udlændingekontoret, er det da "ausländbeörde" i Flensborg du mener? Som du kan se i en anden tråd har jeg problemer med at få EU ophold til min kone og jeg bor i Harrislee, nabokommune til Flensborg. Der er er flere ting der tyder på at der rodes med reglerne, måske i hele regionen. Hovedkontoret ligger i Kiel, så det er måske dem der har laget nogle retningslinier der bare ikke er i orden.

Jeg har set at et andet medlem har fået et ophold der ligner ophold efter tyske regler, men han fik det indtryk at det var EU regler. Det var igennem flensoborg kontoret. Jeg har selv fået forklaret de tyske regler, på mit "udlændingekontor", selv om det var gjort klart at jeg ville søge efter EU reglerne. Du risikerer f.eks. at få tildelt et års ophold til din kone (tyske regler) selv om du har krav på fem år (EU regler). De har ikke styr på at borgere fra EØS lande også har samme krav i denne sammenheng som EU borgere (jeg kommer selv fra Norge, som er EØS land. Det burde de, da det er klart udtrykt i vejledninger fra EU. Med mindre din kone kommer til Tyskland på det rigtige visum, vel og merke det "rigtige" Schengen visum (eller rættere, det er noget de hævder., at der skulle være forskel på disse i denne sammenheng, noget der måske holder vand i forhold til deres egne borgere, men under ingen omstændigheder i forhold til andre EØS/EU borgere). Det de ønsker er et visum til familiesammenføring, eller hvis man ikke er gift, så visum med tanke på at I vil gifte jer (et visum der kræver en del flere papirer).

Grunden til at selv tror at der er problemer helt op til ledelsen i Kiel, er at ledelsen på "mit" kontor (som ligger i Schleswig by), har kontaktet Kiel og fået fuld støtte i sine tidligere udtalelser til mig. :o Dette har jeg i det mindste fået muntlig, og håber jeg på mandag får det skriftlige svar med begrundelse for hvorfor jeg ikke kan benytte min EU ræt, som jeg har bedt om (det var måske tysk ordstilling... :) .)

Jeg har også fået at vide at de EU rægler fra 2004 om EU borgeres ræt til fri bevegelighed også med deres familieder hele tiden henvises til her i forumet, skulle være forældede... Det har jeg ikke hørt om før, og betvivler meget stærkt. I det hele taget har jeg efterhånden ikke megen fidus til "udlendingeservice" her i Schleswig.

Det er tungt, specielt når de myndighedspersoner man står overfor ikke vil modtage ens papirer så man kan søge ophold. Og man ikke får udleveret papirer fra dem, hvor man læse om deres begrundelse, det lovværk de handler udifra. Men tværtom udtaler sig med selvfølgelig autoritet og forvænter at man straks accepterer deres ord.

Det er også tungt at få at vide at man er "kede af" at det er så let at blive gift i med en ikke EU borger i Danmark. Dessuden tror de selv de er meget liberale, og at man er så strænge i Danmark. De har hørt om 24 års regelen, men tror også at ens ægtefelle skal tale dansk før man kan få FS!! .... :roll:

Jeg blev anbefalet at kontakte SOLVIT,som er et kontor for EU borgere der møder myndigheder i EU land som ikke vil akseptere at behandle borgerne efter de rættigheder deres egne politikere har skrevet under på. De har mældt tilbage at de har kontaktet indenrigsministeriet i Tyskland! Og arbejder stærkt på at løse min sag. Så jeg håber på at jeg får godt nyt mandag (eller senest tirsdag 21. april).

Jeg vil gerne høre fra andre om der overhovedet ER nogen som har fået ophold efter EU reglerne i Tyskland efter Schleswigmodellen. Altså uden f.eks. å skulle have et spesielt schengenvisum, uden at ægtefellen skulle rejse tilbage til sit hjemland på den anden siden af kloden og søge FS via den tyske ambassade derfra.

Herfra skal det ihvertfall lyde et stort pøj, pøj!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring i Tyskland

Indlæg af fundiver199 » 19.04.2009 11:50:36

wesensteen skrev:Det de ønsker er et visum til familiesammenføring, eller hvis man ikke er gift, så visum med tanke på at I vil gifte jer (et visum der kræver en del flere papirer).
Det er jo for så vidt forståeligt nok, at de ikke mener, at der skal slækkes på kontrollen, bare fordi indrejsen er sket via et andet Schengenland. Men så må de jo bare bede om at få forevist alle de papirer, som din kone skulle have haft vist for at få et "visum til giftermål" i Tyskland. Og så kan de foretage kontrollen, inden de udsteder et opholdskort til hende.

Der er absolut ingen begrundelse for, at hun skal rejse tilbage til Cuba, bare fordi de gerne vil kontrollere hendes papirer. Jeg håber derfor meget, at Solvit får løst sagen for jer i næste uge.

Og du må meget gerne melde tilbage her i forum, hvordan det går, for det er noget, som kan få betydning for mange andre brugere også.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring i Tyskland

Indlæg af fundiver199 » 19.04.2009 12:00:45

wesensteen skrev:Det er også tungt at få at vide at man er "kede af" at det er så let at blive gift i med en ikke EU borger i Danmark. Dessuden tror de selv de er meget liberale, og at man er så strænge i Danmark. De har hørt om 24 års regelen, men tror også at ens ægtefelle skal tale dansk før man kan få FS!! .... :roll:
Jeg håber, at du fortalte dem, at det er sagen totalt uvedkommende, om det er let eller svært at blive gift med en udlænding i Danmark. Og at de er forpligtet til at acceptere dit ægteskab, uanset om det er indgået i Danmark, Norge, Tyskland, Cuba eller et helt 5. sted.

Jeg håber, at du også bad dem om at forklare, om de da ville have foretrukket at skulle behandle jeres sag ud fra ægteskabspapirer, som stammede fra Cuba i stedet for Danmark? Idet dette jo ville være det realistiske alternativ, hvis I ikke havde kunnet blive gift i Danmark.

Jeg håber også, at du fortalte dem, at det er sagen totalt uvedkommende, om de nationale regler for familiesammenføring i Danmark er mere eller mindre strenge end dem i Tyskland. Idet du søger efter EU-reglerne, og de er i sagens natur de samme over alt i EU, herunder også i Danmark.

Endelig håber jeg, at du sagde til dem, at hvis de føler sig belastet af, at relativt mange danskere med udenlandske ægtefæller bosætter sig i Tyskland p.g.a. de danske udlændingeregler, så kan de jo rette henvendelse til den danske regering og anmode om, at disse regler af hensyn til det gode naboskab laves om.

Angela Merkel er tilsyneladende en stor fan af Anders Fogh Rasmussen. Så hun kan jo passende bede hans efterfølger Lars Løkke Rasmussen om at lave den danske udlændingelov om, så Tyskland ikke længere bliver belastet med en masse "kærlighedsflygtninge" fra Danmark.

Det må vel være en rimelig "gentjeneste" at gøre, nu hvor Merkel har været en hoveddrivkraft i, at Anders Fogh Rasmussen kunne få posten som Natos generalsekretær.

Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Indlæg af Mitsu » 19.04.2009 12:59:21

Ja det er ausländbeörde på Flensborg Rådhus's kælder jeg har møde. Jeg håber da ikke det kommer til at trække i lang drag af få udstedt det visum, vi har lige ventet 4 måneder på min kones pas, så vores tålmodighed er ikke hvad den har været :-)

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Indlæg af Kim P. Nyberg » 19.04.2009 13:34:05

Jeg har også fået at vide at de EU rægler fra 2004 om EU borgeres ræt til fri bevegelighed også med deres familieder hele tiden henvises til her i forumet, skulle være forældede... Det har jeg ikke hørt om før, og betvivler meget stærkt. I det hele taget har jeg efterhånden ikke megen fidus til "udlendingeservice" her i Schleswig.
Nej reglerne er ikke forældede i dén forstand. EF-Domstolen rykker bare hele tiden på grænserne til fordel for borgerne, senest med Metockdommen sidste år.

Jeg tror det er meget vigtigt, at straks de begynder at snakke nationale tyske regler, at de så bliver stoppet, og at man fastholder sine krav i forhold til EU-retten. At man gør dem opmærksom på, at de gælder også i Schleswig-Holstein uden fradrag. Og hvis de stædigt holder fast i, at man kun kan søge efter nationale tyske regler, så true dem med at indberette dem til EF-Domstolen. For så må EF-Domstolen jo fortælle myndighederne i SH at andre EU-EØS borgere har ret til at søge efter EU-reglerne, og skal have de rettigheder der følger deraf.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

wesensteen
Indlæg: 43
Tilmeldt: 10.07.2008 07:44:59
Kontakt:

Familiesammenføring i Tyskland

Indlæg af wesensteen » 19.04.2009 16:31:09

Til fundiver, så tror jeg at jeg har pådraget mig tilstrækkelig vrede på det kontor for øjeblikket. De er helt klart ikke forvændt med at man kommer og kræver sin ræt, eller sagt på en anden måde: At man tillader sig at tvivle på at de har styr på tingene. Men det er jo lige det der er problemet der! Det er også derfor jeg stiller mig tvivlende til at nogen overhovedet har gjort hvad jeg gør nu. Det virker som om det er første gang nogen kommer og siger de ting jeg gør, og kontoret i Schleswig representer hele Slesvig, minus Flensburg by og Kiel by! Og jeg er IKKE sikker på at der er meget anderledes i Flensburg, så er det sagt!

Når jeg så får vide at reglerne fra 2004 er forældede, så er det nok ikke Metock man henviser til, for jeg nævnte også den. Den stadfæster jo kun retningslinierne fra 2004. Næh, hun forsøgte at overbevise mig at man havde mistet de rættigheder der kom i 2004 og som blev slået fast sidste sommer.

Lad os som sagt nu se om ikke indenrigsministeriet er tilstrækkeligt højt oppe. Siger de noget andet end mig, så....er det jo en ny Metock i horisonten, det får så bli Schleswig.... Men mon det kommer så langt?

Igen, igen: Hvem her inde kan fortælle om GODE erfaringer med den såkaldte Slesvigmodel? Og hvad med ham som fik visum til konenen efter 12 dage, han kom fra Danmark og fik ordnet papirene efter EU loven i Flensborg. Skete det egentlig i det hele taget?

Jeg føler mig i den grad trådt på tærne, så det er ikke tvivl om at jeg vil lade det kontor i Schleswig vide hvad jeg mener om deres totalt vildledene forklaringer og ders temmelig nedladende behandling. Tonen har været gemytlig, det var før i fredags.. MEN samtidig blev de ting altså sagt, altså antydnigner om at vi var gift sånn litt udenom tysk lov, og nu boede her, og konen ovenikøbet på et "falsch" visum.... :x

Vel, hører jeg ikke fra Solvit inden klokken ti omorgen formiddag, vil jeg ringe til dem. For jeg skal til advokat i Flensborg klokken 11. Min kone skal med fly til Cuba onsdag formiddag, om det står til Ausländerbehörde i Schleswig.

Og til dig der skal til møde i Flensborg, du kan trygt henvise til min sag. Du vil jo kende udfaldet inden tirsdag aften, i overimorgen.

Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Indlæg af Mitsu » 19.04.2009 16:55:25

TIL wesensteen: Må jeg spørge hvor lang tid du har brugt på at søge og hvor din kone kommer fra?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring i Tyskland

Indlæg af fundiver199 » 19.04.2009 17:44:24

wesensteen skrev:Når jeg så får vide at reglerne fra 2004 er forældede, så er det nok ikke Metock man henviser til, for jeg nævnte også den. Den stadfæster jo kun retningslinierne fra 2004. Næh, hun forsøgte at overbevise mig at man havde mistet de rættigheder der kom i 2004 og som blev slået fast sidste sommer.
Dette tyder meget på, at du er løbet ind i en person, som ikke tåler at tabe ansigt. Og som derfor, når hun er løbet tør for argumenter, til sidst griber til direkte løgnehistorier for at undgå at indrømme, at hun har begået en fejl.

Som du selv skriver, de er givetvis ikke vant til, at nogen drager deres autoritet og viden i tvivl. De er vant til, at folk bare gør, som der bliver sagt. Så du bliver nok aldrig gode venner med dem igen. Men det er jo også ligegyldigt, hvis de bare bliver banket på plads af nogen, der sidder højere oppe i systemet :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring i Tyskland

Indlæg af fundiver199 » 19.04.2009 17:52:26

wesensteen skrev:Jeg føler mig i den grad trådt på tærne, så det er ikke tvivl om at jeg vil lade det kontor i Schleswig vide hvad jeg mener om deres totalt vildledene forklaringer og ders temmelig nedladende behandling. Tonen har været gemytlig, det var før i fredags.. MEN samtidig blev de ting altså sagt, altså antydnigner om at vi var gift sånn litt udenom tysk lov, og nu boede her, og konen ovenikøbet på et "falsch" visum.... :x
Ja også her har hun jo tydeligvis misforstået, hvad det hele går ud på. Du er nordmand og har boet i Danmark de sidste 20 år, og din hustru er fra Cuba. Så naturligvis er I blevet gift i enten Norge, Danmark eller Cuba og ikke i Tyskland. Det er jo helt forventeligt og normalt.

Og hvis man synes, at den slags er noget besværligt noget, og at det var meget bedre og nemmere den gang, hvor alle blev inden for grænserne af den nationalstat, hvor de var født, så skal man ikke søge ansættelse på en offentlig forvaltning, som skal tage sig af sager omkring opholdstilladelser for udlændinge.

wesensteen
Indlæg: 43
Tilmeldt: 10.07.2008 07:44:59
Kontakt:

Familiesammenføring i Tyskland

Indlæg af wesensteen » 19.04.2009 18:14:50

Tja det er ikke så lang tid, Mitsu. To dage inden vi vidste vi skulle giftes i Tønder, ringede vi til Schleswig Ausländerbehörde og fortale vi ville komme og registrere os. Vi ville helst være der dagen efter, om onsdagen den 9. april, men da var det lukket på kontoret. til gengæld den 10, altså skærtorsdag holdt de åbent, og da skulle vi bare møde om morgenen. Så torsdag morgen kørte vi sydpå og ankom kontoret fem minutter efter det var åbnet. Til trods for at de vidste vi kom, skulle vi vente i 1 time, fordi vi skulle tale med chefen, som er en mand i øvrigt. Herr Willig, heder han, og han var ikke på sit kontor. Meget hyggelig mand i øvrigt, men han beklagede vi havde taget den lange vej forgæves. Vi viste ham vores papirer, og han kiggede da også i min kones pas. Der så han så det danske schengen-visum, og sagde: Jammen, det er jo det forkerte visum. Det går ikke. Så vi var altså kommet forgæves, det beklagede han. Hun skal tibage til Cuba, og søge om rigtigt visum på den tyske ambassade i Cuba. så ville den tyske ambassade sende papirene - til ham (!) via fax, og efter max to dage, ville ambassaden have kontorets besked. Og så - ta daaa - ville hun få sit rigige schengen visum så hun kunne få ophold sammen med mig. Det var også der han begynte at fortælle min kone først ville få et års opholdstilladelse. Da var det at jeg sagde, how, how, vi søger om EU opholdsilladelse, det har jeg jo sagt. Nåh, ja, var svaret, men det ændrer ikke ved at hun skal til Cuba og på den tyske ambassade der for at søge om visum til Familiesammenføring.

Så var det jeg skrev her ind og beklage min nød, fik nogle gode råd og spændende links til det direktiv om ræt til frit at bevæge sig fra et EU/Schengen land til et andet - OG TAGE SIN FAMILIE MED, og OPHOLDSTILLADELSE SKAL GIVES GRATIS OG UDEN UNØDIGT forsinkelse.

Altså under forudsetning man har gyldigt pas, gyldigt schengenvisum, er gift, den ene part har penge eller arbejde, så den anden ikke ligger værtslandet til last og af samme grund også en sundhedsforsikring. Vi havde det hele med, men fik altså ikke lov at søge på det kontor direkte. Men jeg skal altså ud med måske 10.000 kroner for at legalisere vores papirer her i Tyskland, hun skal have nyt udrejse visum i Cuba, som også skal oversættes og legaliseres, så de tror på det på den tyske ambassade...tiden går, og jeg skal jo også sende ny flybilet...alt sammen fordi det samme kontor i Schleswig skal se de papirer de allerede har set, men som en dårlig fax og ikke i farver, i original!!

Dette er jo ren schikane. Ikke er det hurtigt, og ikke er det gratis.

Er der nogen der ser poenten? man skal vist være nokså meget tysk byråkrat for at se dette.

Så det er jo ikke for at det er taget lang tid. Endnu. Men som jeghar fået at vide et par gange her inde nu: Det er ligegyldigt hvor lang tid det tager. Vi skal have lov at aflevere en ansøgning om ophold efter EU reglerne og samtidig fremvise papirene, og få en kvittering på at det er gjort, og så kan de gærne bruge ½ år på at lave et bedre papir. Men min kone skal ingen steder.

Var hun ikke den hun er, altså en som er cubaner, med stor respekt for autoriteter, og hvad det ev. kan skabe af problemer med politiet etc, at ting ikke er i orden, ville hun måske blevet. Det ville jeg, for jeg havde blot ringet min norske ambassade, og fået dem til at ringe til tumberne i Schleswig.

Men igen, nu er SOLVIT informeret, de har fået al korrespondanse, inkluderet de ting jeg har fået at vide af lederen og de øvrige på det kontor i Schleswig. Jeg har også fortalt at jeg HAR kontaktet den norske ambassade, som bad kontoret rine om de havde svært med at forstå at Norge er del af schengen fordi de er et EØS land, som iøvrigt heder EWR land i Tyskland, og altså skal give mig de rettigheder jeg havde haft om jeg også var EU borger fra f.eks Danmark.

Solvit har så altså skrevet til det tyske indenrigsministerium, og vil gerne løse dette. Men tiden er jo knap...

Besvar