7 måneder er overskredet

[Anne Alver]

Hej Forumlæsere,
D. 21. marts var "deadlinen" for US maksimale behandlingstid af vores FS.
Med spænding åbnede vi postkassen (som vi har gjort hver dag i lang tid), men der var intet brev fra US at finde. Mandag tog min mand over og trak et nummer og ventede i lang tid, blot for at få at vide, at sagsbehandleren nu var en anden, og telefontiden for sagsbehandleren var 9-12 onsdag. Jeg ringede og fik samme besked.
I januar klagede jeg til Integrationsministeriet over US's behandling/arbejdsproces (eller mangel derpå). Ministeriet svarede, at de ville bede US om en udtalelse. Jeg har så rykket Integrationsministeriet jævnligt, blot for at høre at US ikke har svaret dem. De gir dem normalt 1 måned til at svare, og da den så var overskredet rykker de ugentligt. De har ingen pressionsmuligheder overfor US. De arbejder selv med overarbejde - alle har en fast aften på jobbet og som standard har de nu 5 måneders behandlingstid af klagesager. Både US-medarbejdere og ministeriemedarbejdere, har sagt til mig at de ikke har flere ressourcer (f.eks. til overarbjde eller ansætte flere til at få bugt med bunkerne) og de opfordrer mig til at stemme på nogle andre til næste valg! Lidt langt ude løsning synes jeg, da der ikke er et valg lige om hjørnet. Samfundsøkonomisk er det også langt ude, at have sådan en langsomt arbejdende og/eller ineffektiv institution som Udlændingeservice. De har ca 5.000 sager/md (af alle slags: FS, forlængelse af ophold, visa, au pair, mv.) de har 3 måneders og 7 måneders bunker til FS-sagerne, men 7-måneders bunker bliver kun 54 % (i følge deres dec. 2008 tal) behandlet som lovet til tiden. Hvis nu, deres behandlingstid kom ned på et par uger for de flestes tilfælde, og måske 3-4 uger for de lidt mere vanskelige, så ville alle de her mennesker, som berøres af "servicen" kunne komme i gang/videre med deres liv, i stedet for at have sådan en konstant undertrykkelse hængende over deres hoveder. Alle klarer sig bedre, hvis de er glade! Den udenlandske partner ville kunne komme i gang med at arbejde hurtigere og på den måde bidrage til familie og samfund. Og hverken Udlændingeservice eller Integrationsministeriet ville have brug for at overarbejde eller have stressede ansatte, hvis de havde bunkerne væk og havde en hurtigere og effektiv arbejdsgang. Et antal af de regler som er indført som "forhindringer" til "svindlere" og "udlændinge der bare vil udnytte det fantastiske danske system" kunne ganske enkelt fjernes. Man skriver under på FS-ansøgningen på tro og love, og hvis der bliver overtrådt nogen lov, kan man jo blive retsforfulgt som alle andre. Fjernelse af disse regler, plus en effektivisering af arbejdsmetoderne og evt. en kort overgang med ekstra bevilling af ressourcer, så bunkerne kan skaffes af vejen, ville være en vej frem!

[fundiver199]

Hvor har du dog evigt ret Anne.

Men desværre ligger fokus på dette område ikke på, hvad der er sund fornuft. Fokus ligger på, at de politiske partier med nogle ganske få undtagelser gerne vil signalere til vælgerne, at de står for en "stram" udlændingepolitik. Og at de dermed vil gøre, hvad de kan, for at bremse den indvandring fra muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika, som et flertal af den danske befolkning er ret bekymrede for.

Og specielt for regeringen ligger fokus endvidere på at gøre tilværelsen så sur for flygtninge og indvandrere i Danmark, at de "frivilligt" vælger at rejse et andet sted hen. Undtagen dem, som har en doktorgrad i atomfysik, for dem vil man (fornuftigt nok) gerne have til landet, også selvom de ikke er gift med en dansker.

Ideen om at gøre tilværelsen så ulidelig for flygtninge og indvandrere, at de "frivilligt" vælger at forlade Danmark, stammer bl.a. fra Søren Karup, daværende medlem af Den Danske Forening. Og retorikken kan vi i dag genfinde hos f.eks. politisk ordfører for Venstre Inger Støjberg, som taler om, at "tålt ophold skal gøres utåleligt".

Dansk Folkeparti agerer således som den politiske gren af Den Danske Forening, og da VK-regeringen gerne vil have Dansk Folkepartis støtte i andre sager, så den ikke behøver at give indrømmelser til Socialdemokraterne, så har den indgået en "handel", hvor den groft sagt har accepteret at føre Den Danske Forenings udlændingepolitik ud i livet.

Regeringen ser det derfor ikke som noget stort problem, at samfundet f.eks. går glip af skatteindtægter p.g.a. den langsommelige behandling af ansøgninger om FS i Udlændingeservice. Det er derimod en pris, som er nødvendig at betale, for at gøre den samlede udlændingepolitik så tilpas "syrlig", at Den Danske Forening og dermed også Dansk Folkeparti er glade og tilfredse.

Hvis du orker det, kunne du evt. forsøge at skrive et læserbrev til en af de danske aviser og gøre opmærksom på, hvilke negative konsekvenser det har for både jer og samfundet, at det skal tage så lang til at få udstedt en opholdstilladelse.

Almindelige danskere ved givetvis ikke, at det står så grelt til, og derfor er det nødvendigt hele tiden at blive ved med at minde dem om det. At der kommer "sager" op i medierne med jævne mellemrum, er således det eneste, som kan presse regeringen til at gøre noget ved sagsbehandlingstiderne i Udlændingeservice.

Og problemet er stort lige nu, for i 2008 færdigbehandlede de godt 1000 ansøgninger mindre, end de modtog. Foruden at der sandsynligvis vil komme ekstra mange ansøgninger her i 2009, idet mange af dem, som har problemer med 24-års regel, tilknytningkrav, boligkrav eller bankgaranti, må antages at ville benytte sig af EU-reglerne.

[Brian35]

Hejsa.

Har selv samme problem. Vi Skulle vores sag også være færdig behandlet den 8 Feburar. og nu snart 2 månder efter er den endnu ikke klar. Har også selv ringet nogle gange. Men får bare at hvide at den er lige ved at være klar.

[Anne Alver]

Måske skal vi melde dem til politiet for nøl!

[ZB]

I skal gå til pressen så skal I bare se der kommer pludselig kommer fut i fejemøget !

[Kim P. Nyberg]

Et godt sted at starte vil være Berlingske Tidende, som sidste år hev regeringen rundt ved snudeskaftet vedrørende EU-reglerne om FS. Så de tager sikkert gerne imod flere ting, de kan klynge regeringen op på.

[Amichka]

Nogle medier interesserede sig i vores sag (vi skulle vente 12 måneder for F.S, uden noget oplyst grund) lige før Cavlingsprisen. Da prisen gik til nogen anden glemte de os uden at sige endu et ord.
Det gjorde rigtig meget ondt.

Også den måde de plejede at henvende sig til os, som vi var psykologisk og økonomisk udmattede, var utrolig ufølsom, synes jeg. Men dette var selvfølgelig min egen subjektiv indtryk.

[Asfoor]

Hejsa.

Har haft selv samme problem. Vi Skulle vores sag også være færdig behandlet i jan. men nu er sagen blevet færdig behandlet.
Har læret at man ikke skal ringe, men man skal altid skrive til dem. og husk at spørge om aktindsigt.

[Svante]

Har haft selv samme problem. Vi Skulle vores sag også være færdig behandlet i jan. men nu er sagen blevet færdig behandlet.
Har læret at man ikke skal ringe, men man skal altid skrive til dem. og husk at spørge om aktindsigt.

Det skader nu heller ikke at ringe også, efter min erfaring tager en sagsbehandler helst de sager hvor de involverede laver mest "larm", så sagsbehandleren kan blive fri for dem.

Det kan selvfølgeligt godt være det er lidt egoistisk tænkt, men hvis man ikke holder på sin plads i køen bliver man aldrig behandlet.

[fundiver199]

Det kan selvfølgeligt godt være det er lidt egoistisk tænkt, men hvis man ikke holder på sin plads i køen bliver man aldrig behandlet.

Det mener jeg ikke er rigtigt. Folk får altså også behandlet deres sager, selvom de ikke ringer og rykker for det, det er der masser af eksempler på. Men jeg vil da ikke afvise, at nogen sagsbehandlere kan være fristet til at tage de sager først, hvor ansøger er mest besværlig.

Selv ville jeg dog nok nærmest reagere modsat og putte en sådan ansøgning bagerst i bunken, idet jeg ville blive godt og grundigt irriteret på vedkommende.

Jeg må sige, at jeg kunne nok godt finde på at blive ret så ubehøvlet, hvis jeg blev forstyrret i mit arbejde ved, at de samme mennesker ringede igen og igen for at spørge til de samme sager, selvom de allerede havde fået at vide, hvilken ventetid de måtte forvente.

Derimod ville jeg naturligvis tale pænt til folk, hvis de ringede, fordi de havde nye oplysninger til sagen, eller hvis de bare ringede en enkelt gang for at sikre sig, at der ikke manglede oplysninger eller lignende.

Og at ringe og spørge, hvorfor man ikke har fået svar, hvis tidsfristen allerede er udløbet, det er naturligvis også helt ok.

[FPer]

Hvad siger statistikkerne?

Findes der nogle statistikker omkring ansøgning af FS?
Har ÆUG evt. udarbejdet nogle sådanne?

Jeg kunne godt tænke mig at vide følgende:

Hvor mange sager bliver egentlig afgjort indenfor tidsfristen?

Hvor stor en procentdel får umiddelbart FS, uanset om tidsfristen er overskredet eller ej?

Hvor stor en procentdel får afslag?

Hvor stor en procentdel af dem der får afslag klager?

Hvor stor en procentdel af dem der klager, får derefter medhold og tildelt FS?

Hvor stor en procentdel, ender i retten?

Og hvor stor en procentdel af dem der ender i retten, får der så medhold?

Hvor mange sager i Danmark er gået videre til EU-domstolen?

Baggrunden for mit spørgsmål, er at efter 2½ måneds overskridelse af tidsfristen sendte jeg en klage til integrationsministeriet, ca. 1 måned derefter bad Integrationsministeriet om en udtalelse fra US. Den måtte de vente knap to måneder på, hvorefter US umiddelbart før jul, fik besked på at komme frem til en afgørelse i vores sag. 1. april fik vi afgørelsen, som blev et afslag, baseret på en meddelse fra Integrationsministeriet, af 2. Oktober 2008 om tolkningen af Metock-dommen. Dvs. et afslag der ikke er belæg for i Opholdsdirektivet.

Jeg har nu, 16 måneder efter at vi indgav vores ansøgning klaget over afgørelsen, og blandt andet henvist til at US' afgørelse ikke lever op til den ånd opholdsdirektivet er skrevet i. Værtslandets pligt til at lette adgangen til fri bevægelighed og ophold for unionsborgere...værdighed... etc. etc. etc. og blah blah blah. Samt at afgørelsen ikke er baseret på nogen lov eller regel, men blot på Integrationsministeriets tolkning af reglerne (som vi jo ved ofte er noget farvet af regeringens holdninger).
Jeg henviser til Opholddirektivet, såvel som til KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 635/2006 af 25. april 2006 om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1251/70 om arbejdstageres ret til at blive boende på en medlemsstats område efter at have haft beskæftigelse dér.
Og til bogen EU-retten 2008.
Jeg afslutter min svada med at sige at vi er villige til og forberedte på at tage vores klagegang til højeste instans.
Hvilket jo ultimativt kan blive EU-retten.
Men fordi jeg gerne ville have en fornemmelse af hvor langt vi måske kommer til at skulle gå, så kunne jeg godt tænke mig svar på de ovenstående spørgsmål, for at kunne danne mig et skøn. Så hvis der er nogen der ligger inde med nogle tal eller som på anden vis kan komme med nogle fakta omkring dette, ville jeg være yderst taknemmelig.

Mvh og på forhånd tak,

FPer

[Kim P. Nyberg]

FPer

En del af de tal du efterlyser, kom frem på infomødet i Herning først på måneden. De ligger som en PowerPoint præsentation, og det kan jeg sende til dig, hvis du lige først sender en pm til mig med din mailadresse.

[fundiver199]

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvorfor du vil bruge så meget tid på den sag, når din mand er italiensk statsborger og allerede har et registreringsbevis i Danmark som arbejdstager.

Og jeg er heller ikke optimistisk på jeres vegne m.h.t. mulighederne for at få medhold i jeres klage eller vinde en eventuel retssag.

Retten til "sekundær fri bevægelighed" er således overhovedet ikke beskrevet i Opholdsdirektivet. Så det er ikke så mærkeligt, at du ikke kan finde nogen beskrivelse af, hvilke krav, der skal være opfyldt, for at man er omfattet af den.

Retten til at anvende EU-reglerne i sit eget land er nemlig alene fastsat i domme fra EF-domstolen i konkrete sager. Og den begrundelse, som er blevet anvendt, den er, at hvis man ikke kunne være sikker på at kunne fortsætte et familieliv, som man havde etableret i et andet EU-land under sit ophold der, så ville man måske afholde sig fra at udnytte retten til fri bevægelighed i det hele taget.

Og det kan man ikke sige gør sig gældende i dit tilfælde, idet det er jeres ophold i et land uden for EU, som gør, at I har fået afslag. Og denne retstilstand kan primært afholde folk fra at bosætte sig i lande uden for EU. Og det ligger ikke inden for EF-domstolens kompetance at fremme den fri bevægelighed i hele Verden.

En dansker, som er ansat på Novo Nordisk datterselskab i Schweiz, vil måske sige nej tak til en udstationering i Brasilien, hvis planen er, at han efterfølgende skal arbejde i Danmark, og han ved, at han p.g.a. sit ophold i Brasilien ikke vil kunne få sin kone med til Danmark efter EU-reglerne.

Men det er ikke EF-domstolens opgave at sikre, at Novo Nordisk kan overtale sine medarbejdere til at acceptere en udstationering i Brasilien. Så jeg tror ikke, at I vil få medhold, hvis I vælger at køre jeres sag så langt.

[FPer]

Kære Fundiver,

Nu behøver jeg jo ikke at begrunde hvorfor jeg kører videre med vores sag, men jeg har mine grunde.

Du har af gode grunde ikke set vores klage, og ved derfor ej heller med hvilke begrundelser vi plæderer.

Et par af grundene kan jeg dog gerne oplyse.

Et, du er retsligt anderledes stillet hvis du opnår FS end du er med et Registreringsbevis.

Danmark er det land hvor vi har tænkt at skabe os vores fremtid, og den skal ikke bygges på usikkerhed. Jeg har p.gr.a. helbred brug for at jeg ved hvordan tingene står.

Grunden til at jeg ønsker disse tal er at hvis det f.eks.viser sig at når et par har fået afslag, efterfølgende klaget, og derefter fået FS. Hvis den ratio ligger på f.eks. 95/100, så er oddsene jo høje, det er jo ikke ukendt at diverse offentlige instanser arbejder med skuffecirkulærer.

For det tredie kan det måske hjælpe alle andre der gerne vil familiesammenføres?

Derudover har jeg et par personlige grunde som jeg ikke mener mig forpligtet til at belyse.

Det er nej-sigerne der ændre verden, ikke ja-sigerne.

Mvh.

FPer

[fundiver199]

Du er naturligvis ikke forpligtet til at oplyse noget som helst om dine bevæggrunde. Og jeg ønsker jer held og lykke med klagesagen. Jeg tror bare personligt ikke, at I får noget ud af jeres anstrengelser. Men jeg håber da på jeres vegne, at jeg tager fejl.