Tilbagerejsetilladelse og nyt pas

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
CamillaA
Indlæg: 1
Tilmeldt: 07.11.2025 19:37:56

Tilbagerejsetilladelse og nyt pas

Indlæg af CamillaA » 07.11.2025 19:49:39

Kære alle

Min mand fra Australien og jeg har søgt om familiesammenføring og han har fået processuelt ophold. Da vi ønsker at holde jul i Australien har han fået en tilbagerejsetilladelse fysisk sat i sit pas.
Efter vi er kommet til Australien, modtager han en besked fra udlændingestyrelsen om, at hans pas udløber om 1,5 år, og hvis han ønsker mulighed for at få visum til de fulde 2 år skal han forny sit pas og sende bevis på dette.
Han får ansøgt om et nyt pas, men nu står vi så i den situation at den gyldige tilbagerejsetilladelse sidder i hans gamle, nu ugyldige pas.

Vi har snakket med ambassaden, der ikke vil rykke tilbagerejsetilladelsen til det nye pas uden at udlændingestyrelsen har bevilliget dette mens udlændingestyrelsen siger, at vi skal snakke med ambassaden - og at hvis de er i tvivl vil de blot kontakte dem. Derudover har jeg kontaktet udenrigsministeriet for at spørge om man må rejse ind i Danmark med et gyldigt nyt pas samt et gyldigt visum/tilbagerejsetilladelse i det gamle, nu ugyldige pas - altså rejse med begge pas. Dette har de svaret, at de ikke kan bekræfte, da det ikke er deres ansvarsområde.
Vi er i vildrede over, hvad vi gør, fordi kommer han ikke tilbage inden for tilbagerejsetilladelsen mister han sit processuelle ophold.

Jeg håber virkelig nogen har nogle ideer til, hvad vi kan gøre - eller ved hvem vi skal kontakte for at få på skrift at man må rejse med begge pas.

Bedste hilsner
Camilla

Besvar