Forstå begrebet "opsættende virkning" på få minutter

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 3272
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Forstå begrebet "opsættende virkning" på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 06.12.2024 17:35:58

Din ægtefælle eller partner har fået et afslag på en ansøgning. I afslaget ligger en klagevejledning, som I følger. I klagevejledningen står der, at en klage i visse situationer kan have opsættende virkning, men hvad betyder det egentlig?

I klagevejledningen er der to oplysninger, som I skal være opmærksomme på. Den ene er en mulighed for at klage indenfor 7 dage. Den anden er en mulighed for at klage indenfor 8 uger. Hvis man klager indenfor de første 7 dage, kan klagen normalt få opsættende virkning, mens det er en individuel vurdering fra sag til sag, om klager, der er sendt ind senere (men inden for de 8 uger), kan få opsættende virkning.

Såfremt en klage får opsættende virkning, betyder det på udlændingeområdet, at ansøgeren kan blive her i landet lige så længe som det tager at afgøre klagesagen. Ansøgeren må blot ikke arbejde det mindste i ventetiden.

En klagesag ved Udlændingenævnet tager pt. op mod 18 måneder. En klagesag om EU-regler må dog max. tage 6 måneder.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar