Familiesammenføring - dokumenter som beviser integrationskravene?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
tosa
Indlæg: 5
Tilmeldt: 04.09.2024 08:06:59

Familiesammenføring - dokumenter som beviser integrationskravene?

Indlæg af tosa » 04.09.2024 14:34:03

Hej

Mig og min kone er i gang med at lave familiesammenføring her i Danmark.
Men jeg har nogle ting jeg er lidt i tvivl om, som jeg håber I kan hjælpe med.

6 års uddannelse kravet: Jeg har mine eksamensbeviser/diplomer fra Kandidat og Bachelor uddannelse. Men de er jo kun 5 år, så jeg mangler mit eksamensbevis fra mit gymnasie, som jeg har sendt en ansøgning om ved Rigsarkivet.
Men vil de kræve det, når man jo normalt skal have gymnasiel uddannelse, for at læse på universitetet?

5 års arbejde kravet: Jeg har vedhæftet "ATP Livslang Pension", hvor det er anført hvilke måneder jeg har haft arbejde, og betalt til ATP over de sidste mange år - derudover har jeg som ekstra bilag vedhæftet: Årsopgørelse fra 2019-2023 og nuværende Ansættelseskontrakt. Er det overhovedet nødvendigt, at inkludere mere, end listen fra ATP?
Jeg anført nuværende og mine seneste 3 stillinger i formularen. Er dette nødvendigt, eller skal jeg bare nøjes med nuværende og foregående stilling, da disse tilsammen rækker 5 år tilbage?

Dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden prøve på tilsvarende eller højere niveau: Jeg har vedhæftet 9. klasse afgangsbevis. Er det nok?

Bopæl: Jeg har vedhæftet Skøde for overtagelse, og jeg har vedhæftet bopælsattest og tingbogsattest og BBR rapport, for at vise, at der er 6 rum etc. Er det passende?
Jeg har lige nu min fætters søn boende gratis, mens han studerer. Er det et problem, når huset er 167 kvm? - og skal jeg anføre 3 boende efter famileisammenføring, når han lige nu er registreret her?


Positivlisten: Jeg har skrevet at mit job er på positivlisten, og selv fundet disco-kode. Men bør jeg overhovedet gøre dette, da min kone er over 24? - vil der være andre fordele ved at være på positivlisten, eller vil der kunne være komplikationer ved at skrive jeg er på den, hvis der ikke er nogen fordele alligevel.


Vi har kendt hinanden i 10 måneder, og blev gift 31/8 i Danmark - aldersforskellen er over 15 år. Hun er fra Filippinerne. Vil det normalt være et skidt udgangspunkt for familiesammenføring?

Puha, mange spørgsmål - og det er stadig kun del 1 - men håber I kan hjælpe :-)

SMG
Indlæg: 3
Tilmeldt: 12.06.2023 09:08:31

Re: Familiesammenføring - dokumenter som beviser integrationskravene?

Indlæg af SMG » 05.09.2024 07:22:38

Du mangler ikke dokumentation i forhold til uddannelseskravet. 6 års uddannelse hvoraf minimum et af årene skal være udover grundskolen. Så det har du jo.

Bestået 9. klasse i dansk er eneste dokumentation du behøver. Så det er fint.

10 måneder bekendtskab før ægteskab er lige til den korte side. Men eftersom i er blevet gift i danmark så har i jo fået en prøvelsesattest igennem familieretshuset. I den forbindelse har familieretshuset forholdt sig til spørgsmålet om proforma, og ikke fundet grundlag for at i ikke skulle kunne blive gift. I de tilfælde er det sjældent at udlændingestyrelsen trækker proforma kortet, da en anden dansk myndighed jo allerede har "godkendt" ægteskabet.

tosa
Indlæg: 5
Tilmeldt: 04.09.2024 08:06:59

Re: Familiesammenføring - dokumenter som beviser integrationskravene?

Indlæg af tosa » 05.09.2024 13:49:07

Tak for svaret :-)

Jeg tror jeg har det hele på plads nu.

tosa
Indlæg: 5
Tilmeldt: 04.09.2024 08:06:59

Re: Familiesammenføring - dokumenter som beviser integrationskravene?

Indlæg af tosa » 07.09.2024 10:29:17

Jeg er kommet til at se, at min kones mellemnavn ikke er på vielsesattesten. Kan det blive et problem ifm. familiesammenføring?

mhg
Indlæg: 380
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Familiesammenføring - dokumenter som beviser integrationskravene?

Indlæg af mhg » 07.09.2024 11:49:50

Eftersom I blev viet i DK, burde det let lade sig gøre at få udstedt en korrekt udfyldt, så det ville jeg gøre i jeres sted.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

tosa
Indlæg: 5
Tilmeldt: 04.09.2024 08:06:59

Re: Familiesammenføring - dokumenter som beviser integrationskravene?

Indlæg af tosa » 09.09.2024 10:50:12

OK - men nu har vi oprettet en familiesammenføringssag.

Skal vi stadig have ændret vielsesattesten så?

Og når nu familiesammenføringssagen er begyndt, kan vi så som udgangspunkt antage, at hun nu har processuelt ophold?
Jge ringede til US, som sagde, at hun som udgangspunkt har det, men det er først helt sikkert, når vi modtager deres kvitteringsbrev om at sagen er oprettet, og det kan tage 3-4 uger - og rækker derfor ud over hendes Visum.

mhg
Indlæg: 380
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Familiesammenføring - dokumenter som beviser integrationskravene?

Indlæg af mhg » 12.09.2024 07:04:16

Jeg ved ikke, hvilke oplysninger der bruges, når et opholdskort udstedes, men det er vel det navn, som man har angivet på sin ansøgning.

Jeg tror, jeg ville bede om at få en korrekt vielsesattest, og hvis I i ansøgningen ikke har det fulde, korrekte navn, så eftersende den med bemærkning om at I bad om at få den rettet. Hvis I har opgivet det fulde navn i ansøgningen, så vent med at sende den korrigerede vielsesattest indtil der evt. bliver stillet spørgsmål om de forskellige navne.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar