Vi gør klar til at sende alle svar og dokumentation afsted denne weekend, og vi håber vi stadig kan nå det, mens hun er her.
Godt at vide, og det lyder som en drøm efter det cirkus vi måtte igennem bare for at få hende et visum. Jeg har tilbragt næsten en hel dag sammen med hende på visa-centret i Nairobi pga al den dokumentation der skulle til, og de mange ventetider, og hvad ved jeg. Det er ret skørt at tænke over, når nu vores forhold er helt legitimt og hverken er hun lykkesøger eller er jeg en menneskesmugler. Men man føler sig konstant udsat for disse mistanker...mhg skrev: ↑08.06.2024 11:26:01I det øjeblik I er blevet gift, bliver din forlovede til ægtefælle til en EU-borger, og du som EU-borger har en næsten ubetinget RET til at få din ægtefælle på besøg, og dermed har hun som ægtefælle en næsten ubetinget RET til at få visum. I princippet kunne hun jo, hvis hun ikke skulle bringe orden i sit hus, straks efter vielsen aflevere ansøgning om EU-opholdskort, og med kvittering for ansøgningen have RET til at blive i Danmark de næste 5 år, som det første opholdskort er gyldigt i, og efter de 5 år ansøge om permanent opholdskort. Det er altså helt uden betydning, om hun skifter eller mister job, får orlov eller går fra lønarbejde til selvstændig virksomhed. I øvrigt må hun som ægtefælle til en EU-borger jo, lige som du selv, arbejde i DK uden at skulle søge om arbejdstilladelse.
Mnja, det er vel i en eller anden omfang for at gøre det lettere for hende at besøge mig som min ægtefælle, som er den primære årsag, som jeg vil understrege i mit kommende svar. Så, du siger, at hendes aktiviteter med jobsøgning vil rejse den mistanke at det er dét, som er den primære årsag til vores ægteskab, nemlig for at gøre det lettere for hende at få et job her, og ikke vores kærlighedsforhold...? Den så jeg ikke komme, men det er så taget til efterretning...mhg skrev: ↑08.06.2024 11:26:01Nej, det tror jeg ikke det vil, tværtimod vil man kunne få den opfattelse, at vielsesattesten kun skal bruges til at hun som EU-borgers ægtefælle kan komme og gå i EU/Schengen efter behag. Jeg er jurist med den skepsis, som hører til, og det er sådan jeg ville tænke som sagsbehandler.fedoras skrev: "Dog, for at fjerne mistanker om pro-forma ægteskab, er det ikke en god idé at understrege at: 1) hun vender tilbage til Kenya i første omgang 2) hun vil forsøge at komme til mig i Danmark på et andet grundlag end umiddelbar familiesammenføring? Hun vil jo ikke kunne flytte ind lige med det samme, så længe hendes ophold her er ikke permanent (endnu)..."
Jeg har opsummeret mit svar således, men kan forstå, at du kraftigt anbefaler, at jeg sløjfer det sidste afsnit:
Jeg vil så udelade det sidste afsnit...Hvor planlægger I at bo, når I er blevet gift?
Efter at hun har besøgt mig i Danmark vil xxxx dog i første omgang vende tilbage til Kenya for at genoptage sit arbejde der. Når det endelig lykkes xxxx at kunne flytte sammen med mig i Danmark i den ene eller den anden foranledning, vil vi i første omgang bo sammen i min nye toværelses-lejlighed her i Greve, hvor jeg som EU-borger har fast bopæl.
For øvrigt er xxxx allerede begyndt at søge arbejde i Danmark, som passer til sine kvalifikationer. I den forbindelse har hun indskrevet sig i ISM-afdelingen hos min arbejdsgiver, som har et specifikt program kaldet “Dual Career - Spouse Network”, som har som formål at hjælpe ansatte med at finde job i Danmark til deres udenlandske partnere. Blandt vedhæftningerne vil I kunne finde dokumentation for dette i form af korrespondance med ISM-medarbejdere.
Ja, nemlig... Jeg fik nu kogt det ned til det følgende:mhg skrev: ↑08.06.2024 11:26:01I blev vel kærester senest ved den første udveksling af romantiske hilsener, og beslutningen om at ville giftes har I vel fornuftigvis først truffet efter at have mødtes i det virkelige liv. Det er nok bedst, at I diskuterer og bliver enige om et par bestemte datoer, som kan bruges, hvis det bliver til at I skal til interview.
Jeg har desværre ikke foretaget en ceremoniel frielse til hende med ring og det hele, men det vil jeg så gøre når hun er her om et par uger... Beslutning gælder vel dog, og juridisk set er vi dermed forlovede. Den beslutning tog vi efter cirka halvanden uge af mit ophold i Kenya. Det kan godt virke kort (altså 2½ ugers fysisk samvær), men vi oplevede den samme harmoni og kærlighed som sidste gang, og derudover har vores online kontakt været meget intenst. Måske er vi bare lidt anderledes end den gennemsnitlige person... Vi er allerede sikre!Hvornår besluttede I at indgå ægteskab?
Ægteskab har i en rum tid været på tale mellem os i hvert fald siden januar i år og dette faldt helt naturligt for os, fordi vi allerede længe var sikre på at ville blive hinandens livspartnere. Den endelige beslutning tog vi sammen den 25e marts i år under mit ophold i Kenya. Den 26e maj bekræftede vi i et videoopkald over for hinanden, at vi stadig gerne vil giftes.
Hvornår blev I officielt kærester?
Vi er begge enige om, at dette skete allerede inden for måneds tid. Den 3e august 2023 var i hvert fald det øjeblik, hvor vi for alvor begyndte at udtrykke vores eksklusive tilhørsforhold til hinanden.
For at ligesom køre den hjemme, ville jeg tilføje hele vores online korrespondance, her og der "censureret" lidt af private årsager, men det er vel en god dokumentation af vores forhold udover de mange skærmbilleder af vores videoopkald?
Lad os håbe på det er lykkedes denne her omgang, men ellers har vi mod på at fortsætte vores langdistanceforhold i lidt længere tid endnu. Vi har holdt ud indtil videre, på trods af afsavn og længslen om at starte et liv sammen, og heldigvis har hun et godt job i Kenya, som hun er glad for. Vi kan klare det!