Forstå særbarnsreglen og andre undtagelser

[Kim P. Nyberg]

Danmark har underskrevet en række konventioner, der gør, at alle kravene til familiesammenføring ikke kan opretholdes i alle forhold. Der er situationer, hvor nogle af reglerne fraviges. Dem skal vi kigge på nu.

Den mest kendte er særbarnsreglen. Særbarn er den juridiske term for et barn fra et tidligere forhold. Har man sådant et under 18 år, og har begge biologiske forældre et fast, regelmæssigt samvær med barnet eller børnene, er man fritaget for en række krav. Bruttolisten udgør alle de økonomiske krav (bankgaranti, ansøgningsgebyrer og at man ikke må modtage sociale ydelser), boligkravet og integrationskravet, ligesom kravene om sprogprøverne A1 og A2 forsvinder. Jeg er ofte i min rådgivning stødt på folk, som opfylder særbarnsreglen, men som alligevel stærkt overvejer at tage via Sverige eller Tyskland. De har simpelthen stirret sig blinde på alle de krav, der normalt stilles, uden at de har opdaget undtagelsesreglerne. For det første vil det ikke være muligt for jer at bruge EU-løsningen, da det vil gå ud over samværet med dine særbørn, for det andet er tanken om overhovedet at bruge EU-reglerne helt ubegrundet. For opfylder du særbarnsreglen, står I langt bedre med de danske regler, end I nogensinde vil komme til med EU-reglerne. Men I skal så også vide, at i det øjeblik barnet bliver 18 år (har du flere særbørn, er det det yngste barn, der kigges på her), vil alle normale krav i princippet blive stillet overfor jer. Der kan dog være situationer, hvor de ikke gør. For eksempel vil integrationskravet og kravet om bankgaranti ikke blive stillet, hvis din nuværende ægtefælle har været her i en årrække, og har din ægtefælle i mellemtiden opnået permanent opholdstilladelse, forsvinder de øvrige krav også.

Din eller jeres seksuelle orientering eller religiøse orientering kan ligeledes have indvirkning på sagen. Lad os nu forestille os, at I får et afslag på familiesammenføring her i Danmark. Udlændingestyrelsen vil i det tilfælde altid henvise jer til at udleve jeres familieliv i din ægtefælles hjemland. Men hvis I ikke kan det, fordi at folk der ikke er heteroseksuelle eller har en anden trosopfattelse end normen i ægtefællens hjemland, er jaget vildt (at I reelt er i livsfare derude) eller at landet har udstedt et decideret indrejseforbud til jer af de nævnte årsager, kan I alligevel få ophold her i landet. I en sådan situation vil en række krav ligeledes blive fraveget.

Er du så handicappet eller syg, at du ikke tåler en flytning til din ægtefælles hjemland, eller fordi du ikke kan få den nødvendige medicinske hjælp ude på lokaliteten, er I også undtaget fra en del af de normale krav. Tidligere var reglen på dette område sådan, at hvis man kan få hjælpen i det pågældende land, er der intet til hinder for, at I kan flytte dertil. En dom gjorde det dog klart, at det ikke er nok, at hjælpen hypotetisk er til stede. Den skal også være realistisk og indenfor en rimelig fysisk afstand. Hvis man således skal på en hel dagsrejse for et glas livsnødvendige piller, vil dette være uproportional. Det vil kunne udløse en opholdstilladelse her i landet.

Det er jer som par, der skal bevise det her overfor Udlændingestyrelsen. Hvis I ikke gør det, kan I få afslag på jeres ansøgning (FA1). Udlændingestyrelsen skal nemlig ikke bevise noget som helst. Men de vil selvfølgelig efterprøve jeres påstand. Det vil de gøre via de dokumenter, som I sender til dem.

[mfewk]

For opfylder du særbarnsreglen, står I langt bedre med de danske regler, end I nogensinde vil komme til med EU-reglerne.

Hej Kim

Vi blev først familiesammenført i Sverige, da jeg allerede boede i Sverige. Senere er vi flyttet til Danmark efter EU-reglerne. Samtidig har jeg særbørn på en 7/7-ordning i Danmark, som har eksisteret mens jeg har boet i Sverige og som fortsat eksisterer.

Jeg vil gerne høre, hvor vi ville stå langt bedre, hvis vi havde anvendt de danske regler i stedet for EU-reglerne?

[mh1]

Jeg vil mene, at man kun står bedre med særbarns-reglen indtil særbarnet fylder 18. Men indtil da kan man i reglen være fritaget for næsten alle krav, der stilles efter nationale danske regler, inkl. 'forbudet' mod at modtage sociale ydelser.

[Kim P. Nyberg]

For opfylder du særbarnsreglen, står I langt bedre med de danske regler, end I nogensinde vil komme til med EU-reglerne.

Hej Kim

Vi blev først familiesammenført i Sverige, da jeg allerede boede i Sverige. Senere er vi flyttet til Danmark efter EU-reglerne. Samtidig har jeg særbørn på en 7/7-ordning i Danmark, som har eksisteret mens jeg har boet i Sverige og som fortsat eksisterer.

Jeg vil gerne høre, hvor vi ville stå langt bedre, hvis vi havde anvendt de danske regler i stedet for EU-reglerne?

Hvad angår din sidste linje, har jeg allerede svaret på den i opslaget, ved at nævne listen med krav, der fraviges, når man har særbarn. Umiddelbart efter skriver jeg, at man skal være opmærksom på, at når det yngste særbarn bliver 18 år, vil alle kravene i princippet komme til at gælde, hvilket mh gentager i sin kommentar.

[mfewk]

Er eneste fordel ved at anvende danske regler fremfor EU-regler ved særbørn under 18 år, at der ikke forbud mod sociale ydelser? Andre fordele?

De øvrige krav som man fraviger efter danske regler ved særbørn findes mig bekendt ikke efter EU-reglerne, så det gør ikke de danske regler bedre.

Det vil jeg ikke kalde, at stå "langt bedre med de danske regler, end I nogensinde vil komme til med EU-reglerne".

[Kim P. Nyberg]

For mange har det en hel del konsekvenser, herunder socialt, at skulle rykke til et andet land. Det slipper man for. Man slipper også for bankgarantien, integrationskravet, kravet om selvforsørgelse, boligkravet, ansøgningsgebyrer og sprogprøverne A1 og A2 ved at have særbarn.

I forhold til EU-reglerne skal parret ikke dokumenterer faktisk og reelt ophold, og de skal heller ikke til at pakke boligen ned. Alene her ligger en stribe af ting, som familien ikke skal forholde sig til, og dermed står de langt bedre, end de ville gøre på EU-reglerne.

[mfewk]

For mange har det en hel del konsekvenser, herunder socialt, at skulle rykke til et andet land. Det slipper man for. Man slipper også for bankgarantien, integrationskravet, kravet om selvforsørgelse, boligkravet, ansøgningsgebyrer og sprogprøverne A1 og A2 ved at have særbarn.

I forhold til EU-reglerne skal parret ikke dokumenterer faktisk og reelt ophold, og de skal heller ikke til at pakke boligen ned. Alene her ligger en stribe af ting, som familien ikke skal forholde sig til, og dermed står de langt bedre, end de ville gøre på EU-reglerne.

Jeg har hele tiden læst dit indlæg nr. I i denne tråd, at man med opholdstilladelsen står langt bedre i Danmark ved at have søgt efter de danske regler fremfor EU-reglerne. Hvis du mener, at man står langt bedre i ansøgningsprocessen, så vil jeg give dig ret.

Til gengæld står man langt bedre med EU-reglerne, når der skal søges permanent og muligheden for at få statsborgerskab hurtigere. Disse 2 ting vægter højt hos os og gør, at vi står LANGT bedre med opholdskort efter EU-reglerne.

Så jeg mener, at det er misvisende at skrive, at man står langt bedre med de danske regler.

[Kenneth-N]

Hej..

Jeg har kigget meget på denne her særbarnsregel... Desværre ser det ud til at min kommende kone og jeg ikke kan skaffe 107.400 kr, så vores sidste redning er muligvis særbarnsreglen (min yngste med tidligere kone er 14, så det giver os et par år i det mindste..)

Men.. Jeg læser lidt rundt omkring, at min ekskone vil blive indblandet (da de bor hos hende, og selvfølgelig da hun er deres mor).

Og det er der jeg ikke har det godt med det, både da min ekskone og jeg ikke er på det bedste sted pt, og da jeg ikke er meget for at min ekskone egentlig er tungen på vægtskålen ift min nye kone kan få lov at bo her hos mig...

Er der en venlig sjæl der kan oplyse mig hvor meget min ekskone egentlig vil blive involveret, og hvad kravene egentlig er til mig ifm mit samvær med mine børn (Jeg har pt min søn her hver anden weekend)

Pft Kenneth

[Kim P. Nyberg]

Jeg har desværre set sager, hvor Udlændingestyrelsen har sagt, at samvær kun hver anden weekend er for lidt til, at de vil give dispensation på grund af særbarn. Så du skal forvente, at din ex ikke bliver involveret og at du og din nye partner skal opfylde alle de sædvanlige krav.

[JesperA]

For mange har det en hel del konsekvenser, herunder socialt, at skulle rykke til et andet land. Det slipper man for. Man slipper også for bankgarantien, integrationskravet, kravet om selvforsørgelse, boligkravet, ansøgningsgebyrer og sprogprøverne A1 og A2 ved at have særbarn.

Hej Kim(og andre der kan svare)

Jeg har 2 særbørn på 6 og 8 fra mit første ægteskab med en dansk kvinde, jeg er bopælsforælder og mor har samvær i 7/7.

Kan jeg undgå at betale ansøgningsgebyret på 10.000, og er det bedst at betale gebyret for derefter at få det tilbage?

[Kim P. Nyberg]

Ved indgivelse af FA1, skal du betale gebyret. Når Udlændingestyrelsen har konstateret og konfirmeret, at du har særbørn, får du gebyret tilbage igen.

[Thomas T]

Når man søger om forlængelse af opholdstilladelse, og særbarnet er f.eks. 16 år på tidspunktet for ansøgning, vil man så få en 4-årig opholdstilladelse uden krav, og kravene vender så tilbage ved næste fornyelse? Eller træder kravene i kraft med det samme når særbarnet fylder 18?