Indlæg
af fundiver199 » 04.12.2008 08:55:10
16½ måneds sagsbehandlingstid lyder godt nok fuldstændig vildt. Det "sjove" er, at for ½ år siden sad vi generelt og roste Udlændingeservice, fordi mange sager faktisk blev afgjort overraskende hurtigt. I ukomplicerede sager var der nogle, som fik opholdstilladelse efter bare 4-6 uger.
Det er for mig at se helt tydeligt, at al sommerens ballade om familiesammenføring har lagt dem fuldstændig ned. Måske som en kombination af, at de har måttet bruge megen tid på at diskutere med Integrationsministeriet og Ombudsmanden, at de har måttet sætte sager i bero hen over sommeren (som jo så nu skal behandles færdig) og måske også (yderligere) personaleflugt? Det er jo nok ikke liiiige den sjoveste arbejdsplads at være på p.t., da de jo bliver presset fra begge sider af henholdsvis ombudsmand/ansøgere og politikerne.
Med udsigt til, at jeres sag vil tage yderligere 5 måneder, så var det måske en idè i stedet at gå en helt anden vej? Man er jo på næsten alle måder bedre stillet, hvis man kommer ind under EU-reglerne. Så I kan også vælge at se den langtrukne sagsbehandling som en chance for at trække jeres ansøgning om FS efter de danske regler tilbage og i stedet komme ind under de langt mere gunstige EU-regler.
Hvis I finder en bolig i Sverige, f.eks. pr. 1/1 2009, så kan din mand have en opholdstilladelse i Sverige efter EU-reglerne senest 1/4 2009, da de svenske myndigheder som hovedregel højest er 3 måneder om at udstede en sådan. Og herefter kan han så begynde at arbejde eller studere i Sverige.
Efter 10 uger kan I så aflevere en ansøgning om FS efter EU-reglerne til Udlændingeservice i Danmark. Men vælge at blive boende i Sverige, indtil de er færdige med at behandle den, så din mand ikke igen skal stå uden opholds (arbejds) tilladelse i op til 6 måneder.
Jeg er klar over, at der er lidt langt at pendle fra Malmø til Korsør, hvis det er her, du arbejder. Men det kan da lade sig gøre i en periode, også fordi du vil køre imod trafikretningen, så du i det mindste ikke skal bruge tid på at sidde i en bilkø hver dag (hvis du altså ikke bare tager toget). Og måske var det også muligt at finde et job, som lå noget tættere på broen.
Jeg ville godt nok overveje kraftigt at gøre sådan, det må jeg indrømme. Men det hænger så også sammen med, at jeg personligt simpelthen ikke kunne finde mig i alle de krav og restriktioner, mangel på retssikkerhed og mangel på sikkerhed for, at den udenlandske ægtefælle kan blive i Danmark, som der er ved de danske regler.
Inden al sommerens debat om EU-reglerne havde jeg derfor truffet den helt principielle beslutning, at hvis min forlovede og min datter skal til Europa, så ville vi bosætte os i Sverige. Også selvom vi hverken har problemer med 24-års regel eller tilknytningskrav. Men simpelthen fordi jeg ikke vil finde mig i, at jeg på den ene side bliver flået i skat, og på den anden side bliver behandlet på en fuldstændig svinsk måde i Danmark, alene fordi min forlovede ikke er dansk statsborger.
Og her tænker jeg både på ting som det tåbelige og formynderiske boligkrav (man må ikke fremleje en bolig), men i høj grad også, at min forlovede og dermed også min datter selv efter f.eks. 6 år i Danmark vil blive udvist, hvis jeg afgår ved døden.
Her er EU-reglerne langt mere fornuftige, idet de ikke kun tager hensyn til nogle politikeres ønske om at profilere sig selv overfor et muslimforskrækket vælgerflertal ved at føre såkaldt "fast og fair udlændingepolitik". Men også til, at det faktisk er mennesker, det drejer sig om. Og at det f.eks. kan være rimeligt, at et barn kan fortsætte sin skolegang i det land, som barnet bor i, også selvom barnet netop har mistet sin far eller mor.
Min helt generelle holdning er derfor, at så længe sådanne rimelige hensyn ikke er indbygget i de danske regler, så bør alle danskere, som ønsker familiesammenføring i Danmark, starte med at bo mindst 10 uger i et andet EU-land og herefter søge efter EU-reglerne.
På sigt er dette vel også den mest realistiske måde at få lavet de danske regler om. Hvis alle fremover søger efter EU-reglerne, vil i hvert fald nogle partier vel til sidst resignere og sige, at jamen ok, så kan vi jo lige så godt ændre de danske regler, så de harmonerer bedre med EU-reglerne.
Hvis folk derimod bliver ved med at søge efter de danske regler, så finder de sig faktisk i ting, som man efter min mening ikke bør finde sig i. Og det drejer sig vel at mærke ikke bare om urimeligt lange sagsbehandlingstider i nogle tilfælde.
- Jeg arbejder endda i kbh, så malmø er tættere på end Korsør. 
Selv da vi var derinde og spurgte efter at tale med en overordnet kunne vi ikke komme til det.