Tænke Tænke Tænke

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
pakiperker2200
Indlæg: 47
Tilmeldt: 25.11.2008 00:49:42

Tænke Tænke Tænke

Indlæg af pakiperker2200 » 25.11.2008 00:57:33

Hej
Jeg er helt ny her, og jeg har et par spm!
1: Jeg har fundet mit livs kærlighed i pakistan, Jeg er 23 år, bliver 24 til sommer! Jeg har min egen lejlighed, stabil indkomst(det har jeg haft de sidste 3 år) Jeg er født og opvokset her i Danmark, og jeg har en mor og 2 søskende her i Dk. I pakistan har jeg en del familie, som jeg ser meget meget sjældent!!!
Pigen som jeg har fundet er 22, bliver 23 til dec. Og hendes familie altså forældre, samt søskende bor i pakistan.
SPM:
Vil jeg få nogle problemer med 24 års reglen.
Ps: Jeg har hørt at at reglen i sverige bliver skiftet, så man skal bo i sverige i 2 år, før man kan få sin kone til sverige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 25.11.2008 18:10:06

24-års reglen betyder, at begge parter skal være fyldt 24 år, så ja, den vil I få problemer med, medmindre I er villige til at vente med, at din kæreste flytter til Danmark, indtil det er tilfældet.

Udover 24-års reglen stilles der også et tilknytningskrav, d.v.s. I skal tilsammen have større tilknytning til Danmark end til Pakistan. Det burde I umiddelbart kunne opfylde, hvis du er født og opvokset i Danmark. Dog vil det være nødvendigt, at også din kæreste opnår lidt tilknytning til Danmark, hvilket hun f.eks. kan gøre ved at besøge dig i Danmark på et 3-måneders turistvisum og måske endda lære en lille smule dansk, inden I søger om familiesammenføring.

Hvis du er dansk statsborger, har I også en række andre muligheder, idet du i så fald har rettigheder både i de andre nordiske lande og i EU.

Du kan derfor flytte til Sverige eller et andet EU-land og søge om familiesammenføring med din kæreste. Enten efter de regler, som gælder i det pågældende land, eller efter EU´s regler for vandrende borgere. Og her er aldersgrænsen i alle tilfælde 18 år, ligesom der ikke stilles noget tilknytningskrav.

Når I så har boet sammen et stykke tid i det andet land - f.eks. i Sverige - kan I også søge efter EU-reglerne, hvis I vil flytte videre til Danmark. I kan derfor relativt let undgå både 24-års regel og tilknytningskrav ved at starte med bo i et andet EU-land end Danmark. Og det behøver ikke at være særlig længe, at I bor der. 10 uger er sandsynligvis nok.

Du kan læse mere om at flytte til Sverige i den vejledning her på hjemmesiden, som hedder "Sverigesløsningen". Men dog skal du være opmærksom på, at vejledningen slet ikke er opdateret, når det drejer sig om, hvordan man kan flytte tilbage til Danmark igen.

Du kan også gå ind på:

www.nyidanmark.dk

og læse mere om, hvordan man søger familiesammenføring i Danmark efter de danske regler, og hvem der kan søge efter EU-reglerne. Vejledningen om det sidste er dog meget lang og ret forvirrende, hvis man ikke kender reglerne i forvejen.

Besvar