Dansk prøverne

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
AruParuu
Indlæg: 79
Tilmeldt: 24.03.2017 09:10:10

Dansk prøverne

Indlæg af AruParuu » 26.03.2017 17:14:29

Hej

Som jeg har forstået er der dansk prøve 1, 2 og 3.
- og så to yderligere prøver til PR og statsborgerskab.

Dansk prøve 1 skal bestås inden for 6 måneder man har fået m. opholdst
Dansk prøve 3 er det den som giver adgang til danske uddannelser, fx når der står inde på ug at man skal have bestået dansk med 02. Vil dansk prøve 3 så være den man skal gennemføre eller?

En anden ting. Sådan som jeg har forstået det så er dansk prøve 1 til dem som ikke kan alfabetet osv. Hvis min mand kan engelsk og har en bachelor osv vil han så kunne springe frem til dansk prøve 2/3 uden at tage 1?

Er lidt forvirret :S

Calle2
Indlæg: 141
Tilmeldt: 11.01.2016 11:48:42

Re: Dansk prøverne

Indlæg af Calle2 » 26.03.2017 21:36:47

De prøver, der er relevante for opholdstilladelsen hedder "Danskprøve A1", "Danskprøve A2" og "Danskprøve A3". De kører helt særskilt fra undervisningen i ens kommune.

Når man skal på sprogskole og lære dansk, så er der (i hvert fald i Aarhus) 4 forskellige indgange. En for arbejdsmarkeds dansk, så ikke den vores ægtefæller skal ind på. Derudover er der Danskuddannelse 1, 2 og 3. De har alle 6 moduler, men som du nævner, så henvender de sig til forskellige - alt efter ens erfaring med sprog og det at lære noget. Da vi mødte op til integrationsmødet på kommunen, så spurgte den ansatte ind til min kones erfaring og uddannelse, så hun kunne komme på den rette Danskuddannelse. For Danskuddannelse 1 og 2, så er der efter modul 6 en "Prøve i dansk 1" eller "Prøve i dansk 2". Som jeg har forstået det, så tæller disse prøver intet i forhold til "A" prøverne. Efter modul 5 på Danskuddannelse 3 er der tilsvarende en "Prøve i dansk 3". Herefter kommer modul 6. Efter det kan man så tage Studieprøven - den er adgangsgivende til universitetet, så må være på gymnasieniveau. Det er enten "Prøve i dansk 3" eller "Studieprøven", som kan træde i stedet for A3. Men så langt er min kone slet ikke kommet endnu, så jeg har ikke sat mig grundigt ind i den del :).

Når din mand har en bachelor, så burde han bestemt komme på Danskuddannelse 3, som jeg har forstået det. Dette har dog intet at gøre med Danskprøve A1, A2 og A3. Han skal stadig tage A1 senest 6 mdr efter ankomst. Eller eventuelt A2 for at få sikkerheden nedsat, men spare et gebyr - der skal betales 2606 kr. for hver prøve af disse "A?" man tilmelder sig. Vi har ikke selv taget chancen med det, men bare tilmeldt min kone A1 - selvom A2 heller ikke skulle være svær, så virker det som en stor chance at tage.

Calle2
Indlæg: 141
Tilmeldt: 11.01.2016 11:48:42

Re: Dansk prøverne

Indlæg af Calle2 » 26.03.2017 21:45:07

Ah - det var hurtigt opklaret med "Prøve i dansk 1" og "Prøve i dansk 2". De kan faktisk begge to bruges i stedet for A1 og A2. Dog er undervisningsforløbet meget langt, set i forhold til fristerne for at have taget A1 og A2, så det er vist kun relevant, hvis ens ægtefælle allerede har været i gang med at lære dansk før man har fået FS.

Besvar