Vi har søgt familiesammenføring i maj måned, og nærmest præcist på 5 mdr. dagen kunne vi se på min side i "Ny i Danmark" at sagen nu var blevet taget under behandling. Et par dage senere så fik vi brev via digital post om at vi skulle stille økonomisk sikkerhed, hvorefter sagen ville blive færdigbehandlet.
Kommunen var hurtig til at ekspedere dette og sendte kopi af deres godkendelsesbrev via digital post til mig. En uges tid derefter "forsvandt" sagen så på min side i "Ny i Danmark". Jeg formoder at det betyder at sagen er endelig færdigbehandlet.
Jeg har dog nu - her 3 dage efter at sagen "forsvandt" ikke modtaget hverken digital eller fysisk post om afgørelsen, hvilket bekymrer mig lidt. Især fordi jeg ikke har specielt mere tillid til Post Danmarks brevudbringning end jeg har til at DSB gennemfører hele juletrafikken uden forsinkelser.
Vi er jo lidt nysgerrige for at få endelig vished om afgørelsen.
Kan det passe at den endelige afgørelse kun sendes via fysisk brev og ikke via digital post?
Og er det ikke muligt at "opsnuse" afgørelsen via nettet, eventuelt via sags nummeret?