Ægteskabudengrænser.dk

Hej..
Ja jeg spørger nok uden at have læst alt her først, men jeg er ikke så tålmodig - Jeg vil høre hvad man skal bruge eller igennem af nålepude oplevelser, for at blive viet hos en Imam i Tyrkiet (Alanya)

God bag jul til jer..

Christina

Kære Christina

Min mand og jeg blev viet af en imam i Tyrkiet. Jeg synes, det var en utrolig smuk oplevelse, selvom jeg må indrømme, at jeg var noget nervøs. Det er i dag, den dag vi fejrer som vores bryllupsdag selvom denne vielse på ingen måder, er juridisk bindende i Tyrkiet.

Vi blev viet i min svogers hus af den lokale imam.

Det er ikke alle imamer, der vil vie blandede par (kristne/muslimer). Under alle omstændigheder skal du (og din mand natuligvis) vaskes rituelt (som muslimerne gør det inden bøn). Desuden skal du være tækkeligt klædt som foreskrevet af koranen. Konverterer du inden vielsen, skal du naturligvis sige trosbekendelsen inden selve vielsen. Derefter gennemgåes vielsesritualet.

Alt foregår naturligvis på arabisk, men den imam, som viede os, gik meget op i at forklare mig det hele inden vielsen. Derudover skar han de sætninger jeg skulle sige på arabisk op i små bidder, så det var nemmere for mig. En enkelt gang, gentog han den for mig, da jeg ikke fangede den første gang.

Der var 3 vidner til stede. Det var nogen vi selv havde valgt, og det er op til dig og din partner, om der skal flere med.

Efter vielsen blev vi lykønsket af familien og spiste Cezerye sammen - som tyrkisk tradition byder.

Slutteligt trak imamen min mand til side. Han brugte flere timer på at snakke med min mand. Om vigtigheden af at være en positiv repræsentant for islam, hvordan han skulle behandle mig etc. Et meget sympatisk træk

Jeg synes, det var en smuk oplevelse, men ville blot have ønsket jeg havde forberedt mig lidt bedre (som du forsøger på), for så havde jeg nok nydt det lidt mere.

Jeg håber, at vi svar er fyldestgørende nok, ellers spørger du bare igen.

Knus

Sidse

Tak for din mail.
Mister helt putste.. Sige noget på arabisk, er det meget ?? Jeg bliver SÅ genert når folk kigger på mig, og kunne forestille mig at en tur på arabisk ville kunne få mig til at besvime, mindst

Det lyder smukt og dejligt. Hvor er jeg glad på jeres vegne..

Vi skal nok bare på "rådhuset" men ville lige have lidt ting på det rene først..
Ved du om vi skal bestille tid !!???

Jeg konverterer ikke, gjorde du ??

Knus Christina

Hej Christinadk

Vi blev gift først på rådhuset i Dk og 1 år senere blev vi viet i en moské i Alanya. Begge dele var en stor oplevelse, på hver sin måde.

Imamen siger nogle ting på arabisk fordi det er sproget i den verden. Når der kaldes ind til bøn i Tyrkiet, foregår det også på arabisk. Vi havde også vore egne vidner med og imamen gjorde meget ud af at fortælle min mand hvordan han bør opføre sig som en god muslimsk ægtefælle og han brugte tid på mig inden vielsen, for at sikre sig, at jeg vidste hvad der skulle foregå. Han nævnte også at han gerne viede blandende par, men kun hvis det var manden der var muslim. Ikke omvendt. (jeg har ikke konverteret)

Det er skønt at høre fra flere.. Skal man bestille tid på "rådhuset" ??
Eller kan man bare gå der hen ??
Vi overvejer meget nytårsaften nemlig

Jeg ved godt alt er på Arabisk her, hører det hver dag - det er hyggeligt, selv om hverken mig eller kæresten forstår det..

Det er en del at livet her, dejligt..

christinadk skrev:Tak for din mail.
Mister helt putste.. Sige noget på arabisk, er det meget ?? Jeg bliver SÅ genert når folk kigger på mig, og kunne forestille mig at en tur på arabisk ville kunne få mig til at besvime, mindst

Det lyder smukt og dejligt. Hvor er jeg glad på jeres vegne..

Vi skal nok bare på "rådhuset" men ville lige have lidt ting på det rene først..
Ved du om vi skal bestille tid !!???

Jeg konverterer ikke, gjorde du ??

Knus Christina

Hej Christina

Du skal endelig ikke blive forpustet Det er ikke så meget, og imamen var god til at dele teksten op i små bidder, så det ikke var så slemt... Jeg ved desværre ikke hvordan det fungerer mht vielse på rådhuset, da Halil og jeg blev gift på Københavns Rådhus, efter han var kommet til Danmark. Vi syntes simpelthen, det var for besværligt, at blive gift "på papiret" i Tyrkiet

Jeg bryder mig egentlig ikke om at tale om mit religiøse tilhørsforhold, da det for mig er noget meget personligt, og fordi jeg ofte bliver mødt med en masse stereotypiske forestillinger om hvordan mit liv måtte være. Men når du nu spørger så direkte, så er svaret ja

Jeg konverterede ikke for Halils skyld. Jeg har brugt mange år inden jeg lærte ham at kende på at sætte mig ind i islam. Min forkærlighed for islam skyldes de filosofiske bagtanker og ikke så meget de ritualer, man så ofte hører diskuteret. Derfor vil du heller ikke se mig gå med slør eller bede 5 gange dagligt. Desuden kan jeg godt lide den måde tyrkerne praktiserer islam på, i forhold til så mange andre muslimske lande.

Knus

Sidse

Annette skrev:Hej Christinadk

Vi blev gift først på rådhuset i Dk og 1 år senere blev vi viet i en moské i Alanya. Begge dele var en stor oplevelse, på hver sin måde.

Imamen siger nogle ting på arabisk fordi det er sproget i den verden. Når der kaldes ind til bøn i Tyrkiet, foregår det også på arabisk. Vi havde også vore egne vidner med og imamen gjorde meget ud af at fortælle min mand hvordan han bør opføre sig som en god muslimsk ægtefælle og han brugte tid på mig inden vielsen, for at sikre sig, at jeg vidste hvad der skulle foregå. Han nævnte også at han gerne viede blandende par, men kun hvis det var manden der var muslim. Ikke omvendt. (jeg har ikke konverteret)

Grunden til at imamen kun vil vie blandede par, når manden er muslim er fordi det "godtages i koranen", hvorimod den omvendte situation ikke accepteres. Fra gamle dage, var det jo manden, der stod for børnenes "religiøse opdragelse", så denne tradition har hængt ved. Derudover tror jeg det er et spørgsmål om indstilling. Jeg kender også til mange tilfælde, hvor danske præster har nægtet at vie blandede par.

Held og lykke med det hele..

Knus

Sidse

Vi er ogsaa blevet viet i en moske Tyrkiet(Alanya). Vi tog ned og snakkede med imamen og fortalte om vores forhold, hvor længe vi havde kendt hanianden og hvor længe jeg havde boet i Tyrkiet o.s.v og saa spurgte imamen mig om hvilken religion jeg tilhörte(jeg er katolik)da de ikk foretager vielserne hvis du ikk er troende og vi snakkede om at katolicismen og islam minder rigtig meget om hinanden paa mange omraader. Saa fortalte han mig at jeg skulle vaske mig paa den muslimske rituelle maade og brugte meget tid paa at forklare mig hvordan det skulle göres og hvorfor og at naar vi skulle vies skulle jeg dækkes til som muslimerne nu gör men at jeg kunne laane et törklæde af ham og han have et gucci .Vi aftalte saa en tid og skulle medbringe 1 vidende som ogsaa skulle være muslim. Jeg var ogsaa rigtig nervös men det hjalp at han havde sagt at han ville lade min kommende mand oversætte alt hvad han sagde paa arabisk og at vi havde masser af tid. Da vi saa kom til moskeen saa hjalp han mig med at dække mit haar til og saa gik vi ind. Jeg sad ved siden af min mand og man sidder jo paa en helt bestemt maade, overfor os sad 2 imamer og saa var vores vidne ogsaa til stede. Min mand og jeg skulle fortælle hvad en af vores forældre hed, hvor gamle vi var, hvilken religion vi tilhörte og om vi havde været gift för. Saa spurgte imamen hvad jeg ville have af min mand hvis min han en dag forlod mig, jeg kunne sige hvor meget guld eller hvor mange penge jeg ville have. Jeg sagde dog at jeg intet ville have . Saa begyndte han at bede for os og jeg skulle ogsaa sidde med hænderne som de gör naar de beder og derefter skulle jeg svare ja 3 gange paa at jeg ville vies med ham(dette skulle jeg dog göre paa tyrkisk).Men inden vi gik igang med vielsen lagde han meget vægt paa at fortælle at dette ægteskab KUN er en ting mellem min mand og jeg og hver vores gud, og at det paa ingen maade var juridisk og at jeg ikk skulle være nervös for at det kunne volde mig problemer senere hen, for det blev slet ikk registreret nogen steder. Da vi saa var færdige saa blev vi siddende og imamen sagde at hvis jeg senere havde lyst til at höre mere om islam saa var jeg mere end velkommen til at kontakte ham og saa gav han mig en lille bog som viste og forklarede hvordan man som kvinde skulle bede, og skulle jeg senere hen konvertere saa ville han hellere end gerne hjælpe mig, men at han havde stor respekt for min religion. Han var bare saa behagelig og det var en kæmpe stor oplevelse for os begge. Til allersidst snakkede han ogsa med min mand og forklarede hvordan han som mand skulle behandle mig og bruge islam paa. Men du skal ikk være nervös overhovedet, det er en kanon oplevelse. Rigitg god fornöjelse

hej christina mig og min mand valgt at blive gift på rådhuset i alanya hvor han havde to venner med som vidner som jeg også kendte og det var også godt og bagefter fandt vi et smukt sted hvor vi tog nogle billeder
hilsen margit spørg