Side 1 af 1
Vielse og ændring af efternavn.
: 28.02.2012 08:02:51
af CNDK
Hej alle,
Jeg vil spørge, hvordan ens kommende ægtefælle kan ændre efternavn ved vielse i Danmark?
Jeg har nemlig lige læst på Ægteskabserklæringen at '
personer, der ikke har domicil i Danmark (dvs ikke har fast og varig tilknytning i Danmark) ikke kan få foretaget navneændring i Danmark i forbindelse med vielsen'
Vi vil desuden gerne indgive vores ansøgning om familiesammenføring et par dage efter vielsen.
Men hvilket navn skal vi så skrive på ansøgningen? Jeg tænker i den forbindelse, hvis efternavnet ikke er nået at blive godkendt.
Og så står der et navn i passet, men et andet på vielses-papirerne.
Og min kommende ægtefælle tager jo ikke hjem til sit hjemland i et stykke tid. Så vi vil gerne ændre navnet i eller fra Danmark.
Mange tak

Re: Vielse og ændring af efternavn.
: 28.02.2012 08:25:44
af mh1
Når der står, at man ikke kan få ændret navn, hvis man ikke har domicil (dvs. i denne forbindelse er folkeregistreret i DK), så kan man altså ikke.
Det må vente, til man har fået folkeregistrering. Når folkeregistreringen er på plads, kan man så ansøge om at få ændret navn. Det koster da ca. 500 kr.
Man bør så også henvende sig til sit lands ambassade og meddele navneændringen på behørig vis. I nogle lande kan man kun ændre efternavn ved dom, men der er formodentlig en procedure for at anerkende navneændring, som er sket i forbindelse med indgåelse af ægteskab.
Re: Vielse og ændring af efternavn.
: 28.02.2012 09:23:44
af soreng
Som mh og du selv skriver så kan man ikke ændre sit efternavn ved indgåelse af ægteskab, hvis man ikke har domicil i Danmark.
Med hensyn til hvilket navn i skal skrive på ansøgningen, så er det jo meget simpelt. I skal skrive hendes fulde navn. Hvad i en gang i fremtiden godt kunne tænke jer at ændre det til, er US egentlig ikke specielt interesseret i.
Og nej, der vil jo så netop IKKE stå et navn i passet og et andet i vielsespapirerne når i ansøger. Når ansøgningen engang er kommet på plads, og i ændrer hendes efternavn så har mh beskrevet proceduren for det. Det kan godt blive en lidt langhåret affære, alt efter din kones nationalitet, men hvis det betyder meget for jer, så er det nok arbejdet værd.
Re: Vielse og ændring af efternavn.
: 28.02.2012 17:01:09
af CNDK
Tak for jeres brugbare svar! Så tager jeg i første omgang hans navn og så søger vi senere, sådan at han også kan få mit efternavn - fordi vi vil gerne have begge efternavne.
Men det må der være mange, som har gjort før os - så det problem løser sig nok henad vejen

Re: Vielse og ændring af efternavn.
: 29.02.2012 21:17:49
af K-india
Fordi jeg altid følger så godt med

Når min kæreste og jeg skal giftes, så kan jeg altså godt tage hans efternavn, men han kan ikke få mit? Ligesom CNDK vil vi gerne have begge navne - af flere grunde: Jeg vil gerne have hans, da jeg bare ville være stolt at, af bære det.
Taktisk, måske ^^ Vi vil gerne tilføje mit efternavn ved ham også, således, at han bærer et dansk navn...
Re: Vielse og ændring af efternavn.
: 29.02.2012 21:21:29
af mh1
@ K-India, det kan I godt, men altså først EFTER at din mand har fået opholdstilladelse.
Re: Vielse og ændring af efternavn.
: 29.02.2012 21:28:01
af K-india
mh skrev:@ K-India, det kan I godt, men altså først EFTER at din mand har fået opholdstilladelse.
Takker - men det var også det, jeg mente..men vidst ikke fik formuleret

Re: Vielse og ændring af efternavn.
: 01.03.2012 07:09:53
af mh1
@ K-India, I skal så bare huske, at diverse identifikationspapirer skal ændres: sygesikringsbevis, bibliotekskort, kørekort, pas, opholdstilladelse mv.
Man SKAL ikke nødvendigvis have et nyt visa-kort eller andre kreditkort, og jeg har lige opdaget, at selv om min bank forlængst har mit nye efternavn i systemet, så meddeler de det ikke nødvendigvis til det sted, der står for at printe nye kort.
Re: Vielse og ændring af efternavn.
: 01.03.2012 16:35:58
af VejleFrø
Vi spurgte på kommunen inden vi blev gift og fik at vide at det var det lokale kirkekontor der skulle ansøges på hvis vi ville have navneændring i forbindelse med vielsen, så vi tøffede bare derned og spurgte og fik også i første omgang at vide at det kunne vi ikke, men de ringede så til en eller afdeling og fik at vide at det kunne vi åbenbart godt alligevel.
Vi fik i hvert tilfælde vielsesattesten med mit danske efternavn til min kone. Der var også cpr nummer på det navne bevis hun senere fik med posten, men jeg har på fornærmelsen at det er lidt uden for normal praksis hvad de gjorde på kirkekontoret, men vi er da glade for at det lykkedes at få efternavnet med det samme, så kunne vi jo også skrive det på da vi søgte FS og på alle de andre papirere der skulle laves i forbindelse med flytning til Danmark.