visum/opholdtilladelse

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
helene nielsen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 08.10.2011 08:10:35

visum/opholdtilladelse

Indlæg af helene nielsen » 28.10.2011 09:02:58

hej.
min tyrkiske kæreste kommer til danmark med visum i 90 om en måned.
Vi har plan om at gifte os i danmark..

1: hvilke papirer skal han medbringe fra tyrkiet og skal de være oversat og apostille påført fra tyrkiet??

2: så et vigtigt spørgsmål kan han søge opholdstilladelse efter vores giftemål mens han er her på visum eller hvordan forholder vi os??
vi vil jo gerne være sammen resten af livet men syns de regler er meget kompliceret og uforståelige..
har læst et sted at man skal have haft samme adr.. i en periode, men det jo ikke muligt hvis han ikke må være her.

Håber i kan hjælpe os.

på forhånd tak

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af mh1 » 28.10.2011 13:11:06

Han har jo naturligvis sit pas og sin nüfus cüzdani. Desuden skal han have en udskrift fra sit lokale 'Nüfus Dairesi' på sin civilstand (nüfus kayit örnegi), og DEN skal have apostille på og oversættes. Oversættelsen må gerne være til engelsk, og selve oversættelsen skal ikke have apostille. Apostillen får han på sit lokale 'Valilik'.

I kan godt søge om fs, mens han er i DK på turistvisum. MEN det vil måske være en god idé at vente med at søge til så sent som muligt, da der jo er nye regler på vej. I bedste fald er de på plads, eller i hvert fald kendt, inden hans 90 dage udløber, når han først kommer om en måneds tid.

Det med fælles bopæl gælder KUN, hvis man ikke er gift, men søger som samlevende.
mh
Rådgiver for ÆUG

helene nielsen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 08.10.2011 08:10:35

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af helene nielsen » 28.10.2011 13:29:52

fs vil så sige han skal op i indfødselsprøven??
den er han bange for, da han kun kan engelsk lige pt.

ved godt der er nye regler på vej, men vi kan vel søge her hjemmefra mens han er her (slut visum periode)??

jeg har mulighed for selv at starte virksomhed ( fysiologisk massørudd)..kan jeg ansætte ham med arbejdstilladelse?? og hvordan??

han har erfaring fra tidl. jobs med dette.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af fundiver199 » 28.10.2011 14:22:36

Der er flere forskellige prøver, som man ikke må blande sammen:

1) Indvandringsprøve. Denne skal man bestå for at få opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Den ny regering vil afskaffe den.

2) Medborgerskabsprøve. Denne kan man vælge at tage for at få "15 point" til permanent opholdstilladelse, når man har boet mindst 4 år i Danmark. Den ny regering vil afskaffe dette krav og dermed også prøven.

3) Indfødsretsprøve. Denne skal man bestå for at blive dansk statsborger, når man har fået permanent opholdstilladelse og opfylder en række andre krav. Den ny regering vil bevare den men ændre lidt på dens indhold.

For at få arbejdstilladelse skal din mand enten have særlige kvalifikationer, som der er mangel på i Danmark, eller komme under den såkaldte jobkortordning f.eks. beløbsordningen. Det er altså ikke alle jobs, der kan give en arbejdstilladeles. Sædvanligt ufaglært eller faglært kan normalt aldrig give opholdstilladelse. Og man vil nok se med meget stor mistænksomhed på en ansøgning, hvor arbejdsgiveren er ansøgerens ægtefælle. Det hele er beskrevet her under "arbejde":

www.nyidanmark.dk

helene nielsen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 08.10.2011 08:10:35

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af helene nielsen » 28.10.2011 15:35:10

Tak Funder :)
undskyld jeg spørger dumt men kan ikke finde ud af hvad der er hvad..
hvordan kan man bo 4 år sammen i dk hvis han ikke kan få opholdstilladelse og bo på samme adresse som jeg??
pt er der ikke tale om statsborgeskab.

hvad er det bedste vi kan gøre nu?? gifte os og han rejser tilbage til tyrkiet eller håbe at loven ændre sig mens han er her og søge forlængelse af ophold??

resser
Indlæg: 166
Tilmeldt: 05.03.2010 09:56:13
Geografisk sted: København

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af resser » 28.10.2011 18:01:54

Hej Helene
Du roder rundt i tingene.
Der er 4 hovedtrin for din mand.
1) Visum
2) Midlertidig opholdholdstilladelse med mulighed for forlængelse.
3) Permanemt opholdstilladelse. (her vælger mange blandede ægteskaber at blive)
4) Dansk statsborger med dansk pas. ( nok, vigtigst for tidligere asyl ansøgere)
De 4 års ophold Fundiver skriver om, er først minimums betingelsen for at gå fra trin 2 til trin 3.

helene nielsen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 08.10.2011 08:10:35

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af helene nielsen » 28.10.2011 18:27:24

resser skrev:Hej Helene
Du roder rundt i tingene.
Der er 4 hovedtrin for din mand.
1) Visum
2) Midlertidig opholdholdstilladelse med mulighed for forlængelse.
3) Permanemt opholdstilladelse. (her vælger mange blandede ægteskaber at blive)
4) Dansk statsborger med dansk pas. ( nok, vigtigst for tidligere asyl ansøgere)
De 4 års ophold Fundiver skriver om, er først minimums betingelsen for at gå fra trin 2 til trin 3.
nu er jeg da helt forvirret..
hvordab får han midlertidig opholdstilladelse??.. kan han få det på sit visum??

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af mh1 » 28.10.2011 19:32:54

I kan blive gift, mens din mand er i DK på turistvisum. Han har vel søgt til 90 dage? Hvis han kommer i slutningen af november, kan han i givet fald blive i hvert fald indtil ca. midt februar. I løbet af den tid er de nye regler MÅSKE kommet på plads.

Højst sandsynligt behøver I ikke at bekymre jer om en danskprøve. Selvfølgelig skal din mand lære dansk, når han vil bo i DK, men der er så ikke noget tidspres. Der vil stadig være krav til den bolig, I skal bo i, og der skal sikkert også stadig stilles en bankgaranti. Men kravene bliver sandsynligvis langt mere overkommelige at opfylde, end de er nu. Der er faktisk ingen grund til at du bekymrer dig og læser dig helt rundtosset om de nugældende regler. De er lavet for at forhindre flest muligt i at få familiesammenføring. Vent og se, hvad der kommer til at gælde.
mh
Rådgiver for ÆUG

helene nielsen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 08.10.2011 08:10:35

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af helene nielsen » 29.10.2011 04:27:45

mh skrev:I kan blive gift, mens din mand er i DK på turistvisum. Han har vel søgt til 90 dage? Hvis han kommer i slutningen af november, kan han i givet fald blive i hvert fald indtil ca. midt februar. I løbet af den tid er de nye regler MÅSKE kommet på plads.

Højst sandsynligt behøver I ikke at bekymre jer om en danskprøve. Selvfølgelig skal din mand lære dansk, når han vil bo i DK, men der er så ikke noget tidspres. Der vil stadig være krav til den bolig, I skal bo i, og der skal sikkert også stadig stilles en bankgaranti. Men kravene bliver sandsynligvis langt mere overkommelige at opfylde, end de er nu. Der er faktisk ingen grund til at du bekymrer dig og læser dig helt rundtosset om de nugældende regler. De er lavet for at forhindre flest muligt i at få familiesammenføring. Vent og se, hvad der kommer til at gælde.
Tak, det beroligere mig lidt.
Selvfølgelig skal han lære dansk, men det vil være muligt at søge om opholdstilladelse under visumbesøg?

jeg bor til leje i et paracel hus, ca 87m2 ..hvor finderjeg krav om bolig?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af fundiver199 » 29.10.2011 06:24:03

Forvirringen stammer nok fra, at alle opholdstilladelser i Danmark er tidsbegrænsede (midlertidige) i begyndelsen, og først kan gøres tidsubegrænsede (permanente) efter mindst 4 års ophold i Danmark. Så at "søge om familiesammenføring" er ikke at søge om permanent opholdstilladelse. Det er at søge om en tidsbegrænset opholdstillladelse med mulighed for forlængelse. Som resser ganske glimrende har forklaret det.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af fundiver199 » 29.10.2011 06:36:31

mh skrev:Der er faktisk ingen grund til at du bekymrer dig og læser dig helt rundtosset om de nugældende regler. De er lavet for at forhindre flest muligt i at få familiesammenføring. Vent og se, hvad der kommer til at gælde.
Helt enig med mh. Der er ingen grund til, at man læser sig rundtosset og ligger søvnløs om natten af bekymring over de sindsygt komplicerede regler, der er blevet indført i flere omgange i løbet af de sidste 12 måneder. For alle de regler ryger jo meget snart op til småt brændbart, fordi vi har haft folketingsvalg, og fordi den gamle regering ikke sørgede for (eller var interesseret i) at få et bredt flertal bag den lovgivning, som den lavede på udlændingeområdet.

Helle Thorning har annonceret, at de værste hindringer som pointsystemet vil være væk inden jul. Og det lyder realistisk, da man jo kan lade loven gælde fra og med den dato, hvor den er fremsat i Folketinget. Eller sågar med tilbagevirkende kraft, så længe den nye lov blot stiller folk bedre end den gamle.

Så man kan f.eks. fjerne kravet om "60 point" for dem over 24 år med tilbagevirkende kraft, og så lade muligheden for at få FS, før man er fyldt 24, hvis man har "120 point", forsvinde på et senere tidspunkt.

helene nielsen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 08.10.2011 08:10:35

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af helene nielsen » 31.10.2011 06:29:47

tusind tak for jeres vejledning..

har i nogen ide om hvad det koster i tyrkiet med legalisering/apostille og oversættelse.. af papirer til ægteskab og evt pas..jeg har lovet at sende penge ned til ham da han jo pt er uden arbejde.

Durmaz
Indlæg: 454
Tilmeldt: 27.11.2010 21:42:03
Geografisk sted: storkøbenhavn

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af Durmaz » 31.10.2011 10:37:42

Legaliseringen i tyrkiet gav vi 20 lira for et apostile stempel påvores viselsattest( for ca. halvanden år siden), hvad det koster at oversætte ved jeg ikke men det er billigere end i dk... vi valgte at få alt oversat i dk.
I dk gav vi 1300-1500 kr for at få oversat viselsatesten til dansk, og vores familiepapir...

Du skal lige huske på at med de nuværende krav er der et tilknytningskrav der skal opfyldes inden man kan søge fs. med mindre man er over 28 eller har særbarn

helene nielsen
Indlæg: 16
Tilmeldt: 08.10.2011 08:10:35

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af helene nielsen » 31.10.2011 10:46:38

Durmaz skrev:Legaliseringen i tyrkiet gav vi 20 lira for et apostile stempel påvores viselsattest( for ca. halvanden år siden), hvad det koster at oversætte ved jeg ikke men det er billigere end i dk... vi valgte at få alt oversat i dk.
I dk gav vi 1300-1500 kr for at få oversat viselsatesten til dansk, og vores familiepapir...

Du skal lige huske på at med de nuværende krav er der et tilknytningskrav der skal opfyldes inden man kan søge fs. med mindre man er over 28 eller har særbarn
Tak vi er begge over 28, så tror ikke det er det store problem..
det er vel kun hans papirer som skal oversættets, har jeg forstået eftersom vi skal giftes i danmark??

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: visum/opholdtilladelse

Indlæg af mh1 » 01.11.2011 08:00:22

@ helene, ja det er kun hans papirer, der skal oversættes, og det må godt være til engelsk. Et par tusinde kroner skulle rigeligt dække hans udgifter til div. oversættelser, stempler mm.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar