Ægteskabudengrænser.dk

Jeg vil gerne giftet med min udenlandske mand. Jeg er dansk kvinde og har arvet en større formue fra min far -han har derimod ingen formue og en lille gæld.

Hvilke regler er vi underlagt hvis vi gifter os i danmark -her tænker jeg på hvis ægteskabet ikke holder -vi har jo trods alt ikke prøvet at bo sammen permanent men kun 3 mdr her og der. Så vidt jeg kan læse mig frem til er det reglerne for det land hvor manden har adresse på tidspunktet for giftemålet? Men hvordan finder jeg ud af dem? Og hvordan får jeg lavet en ægtepagt på mine arvede penge? Så vidt jeg kan læse skal den laves i manden hjemland -skal jeg så til at flyve til hans land for at få lavet en ægtepagt? Er der nogen anden måde at gøre det på?

Det er ikke fordi jeg er gnier men den simple grund til at jeg ved min far ville have jeg skulle bruge dem til et hus og jeg på ingen måde ville have råd til at købe ham ud af halvdelen HVIS vi en dag skulle skilles (hvilket jeg selvfølgelig hverken tror eller håber).

Kan se den måske skulle have ligget i skilsmisse men ved ikke hvordan man flytter. Måske en venlig sjæl kan hjælpe...?

Hvis I bosætter jer her i lille Dannevang, så er det den danske lovgivning, som gælder ved evt. skilsmisse. Og som du selv er inde på, så skal man lave ægtepagt med særeje, såfrem I ikke vil have fælleseje.

Dette foregår hos en advokat, og koster et fast salær samt udgiften til tinglysningen.

Bosætter I jer i hans hjemland, gælder dette lands lovgivning i tilfælde af skilsmisse. Tvivler på at en dansk ægtepagt har nogen gyldighed der, især hvis det er udenfor Norden/EU.

Mvh Michael

Hvad hvis vi bosætter os i et helt 3. land, vi har tænkt os at bo i Bulgarien. Hvilke regler gælder så? Er det så det bulgarske? Vil det sige at der ikke er en måde at sikre min formue på med mindre vi bor i DK eller han har adresse i DK under vielsen (hvilket vel er umuligt på et 3 mdrs turist visum).

Det er den internationale privatret i det land, som man enten bosætter sig i umiddelbart efter ægteskabet, eller bosætter sig i senere, der afgør hvilken formueordning man har under ægteskabet, SÅFREMT man ikke laver en aftale om noget andet.

Det er særdeles indviklet, fordi hvert land har sin egne internationale privatret (ip). Danmarks ip fører til, at hvis du som dansk kvinde gifter dig med en mand, der bor og efter ægteskabet bliver boende i x-land (har domicil der), så har I x-lands formueordning. Flytter enten din mand eller I begge til y-land, så får I y-lands formueordning. Hvis nu y-land er Sverige, så fører den svenske ip til at I efter 2 års bopæl der får svensk formueordning.

Flytter I først til Sverige et halvt års tid efter at I har boet sammen i DK, så får I dansk formueordning efter dansk ip, men igen - efter 2 års bopæl i Sverige, vil de svenske regler give jer svensk. Flytter I så tilbage til DK og bliver skilt der, så vil en dansk domstol holde på at I har dansk formueordning og har haft det hele tiden.

Flytter I umiddelbart efter ægteskabet til Tyrkiet, får I efter tyrkisk ip tyrkisk formueordning, fordi I har forskelligt statsborgerskab og det, I har fælles, er domicil i Tyrkiet. I kan dog også efter tyrkisk ip få lov at vælge enten dansk eller x-lands formueordning. Men selv om I har valgt dansk, så vil en dansk domstol holde på, at I har tyrkisk formueordning, hvis jeres skilsmisse behandles i DK.

Altså: nogle lande holder på at formueordningen aldrig kan ændres, andre holder på at den ændres efter en vis tids bopæl, nogle tillader parterne at vælge, andre gør ikke.

Hvad Bulgarien har af ip-regler, ved jeg ikke. Men det er overvejende sandsynligt, at en ægtepagt om fuldstændigt særeje, som er formgyldigt indgået i DK (dvs. tinglyst), vil blive respekteret i de allerfleste lande i verden.

En ægtepagt er nemlig slet og ret en aftale, som i DK bekræftes ved en tinglysning (i andre lande skal den en tur omkring notaren). Aftaler anses i de allerfleste lande for at være bindende i den form, de er indgået, medmindre de strider mod 'ordre public', dvs. mod den retsorden, der hersker i et land. Der er næppe mange lande, hvor en aftale om, at den der ejer en formue, får lov til at beholde den i tilfælde af skilsmisse, vil blive anset for at stride mod 'ordre public'.

Hvis I har tænkt jer at blive viet i DK, så kan I ordne ægtepagten kort før vielsen. Men husk, at det allersikreste er at vælge fuldstændigt særeje, for det er den form, der kendes og anerkendes i de fleste lande. Det er også en ekstra tryghed, at tinglysningskontoret har en kopi liggende af din ægtepagt.

Her er links til advokatkontorer, der har specialister i ip: http://www.brahin-avocats.com/da/index.html
http://www.lesdanois.dk/20510404
http://www.rechtsanwaelte-beckmann.de/dk/about.html

Holy crap (undskyld) det er kompliceret! Nåh men der er vel ikke andet at gøre end at prøve at lave en ægtepagt og så håbe den holder i tilfælde af skilsmisse. Tak for svar.

DET er det i hvert fald. Det er også derfor, jeg anbefaler at du finder en advokat, selv om en ægtepagt om fuldstændigt særeje som udgangspunkt er simpel nok til at man 'gøre det selv'. Bor du i eller i nærheden af Aarhus, er her et link mere: http://www.minadvokat.dk/aegtepagter/giftes_udland.html

Det kan være en god idé at vende med advokaten, om du ikke også skal lave et testamente, når du er i gang. Et notartestamente respekteres også i mange lande, selv om det er lavet i et andet.

Jeg hopper lige med i debatten med et nyt spørgsmål..
Er det ikke rigtigt, at man uanset hvor og hvornår man er gift til enhver tid kan oprette en danske ægtepagt?

Altså hvis men fx gifter sig i Kina og så 5 år efter bor i Sverige, men en af parterne er dansk statsborger, kan man så ikk godt, i DK ved en advokat, få lavet en ægtepagt?

Det kan du måske godt, men det er ikke sikkert, at den bliver anerkendt i det land, hvor du bor, når der bliver brug for den.

Hvis du bor i Sverige, så bør du oprette din ægtepagt i Sverige. Og huske på, at når I har boet i Sverige i 2 år, så får I svensk formueordning automatisk.

Bosætter I jer derimod i DK efter at have boet den første tid af jeres ægteskab i Kina, så vil I efter danske internationale privatretlige regler anses for at have kinesisk formueordning, og det bliver I ved med at have, også selv om I fx forinden har nået at bo i Sverige længe nok til at Sverige mener, at I har fået svensk formueordning.

Den kinesiske formueordning er en blandet formueordning, som ligner den tyrkiske og schweiziske.

Du kan læse her: http://www.international-divorce.com/d-china.htm
Article 17: The following properties incurred during the existence of marriage shall be jointly owned by both husband and wife: a) wages and bonuses; b) any income incurred from production or management; c) any income incurred from intellectual property; d) any property inherited or bestowed, with the exception of those as mentioned in Article 18 (c) of this law; e) other property that shall be jointly owned. Both husband and wife shall have equal rights in the disposal of jointly owned property.

Article 18: The following property shall be owned by either the husband or the wife: a) the pre-marital property that is owned by one party; b) the payment for medical treatment or living subsidies for the disabled arising from bodily injury on either party; c) the articles of living specially used by either party; d) other property that shall be used by either party.

Article 19: Husband and wife may come to an agreement whether the property incurred during the existence of marriage or prior to marriage to be owned by each party, to be jointly owned or partially owned by each party and partially owned by both parties. The agreement shall be made in written form. Where there is no such agreement or it is not explicitly agreed upon, the provisions of articles 17 and 18 shall apply.

The agreement concerning the property obtained during the existence of marriage and pre-marital property shall be binding upon either party.

Where husband and wife agree to individually own their property, the debt of either the husband or the wife shall be cleared off by the individual property of the debtor if the creditor has the knowledge of the said agreement.


Jeg må altså også lige blande mig her så ikke jeg får lavet noget forkert !!!!

Jeg er dansk statsborger, gift i Tyrkiet i marts 2011.
Jeg fik en dansk/tyrkisk advokat til at lave en ægtepagt med fuldstændig særeje som blev udformet på både tyrkisk og dansk. I Tyrkiet blev der indskrevet i vielsesbogen på Rådhuset at der var lavet særeje og de fik en kopi af den tyrkiske udgave som vi havde fået stemplet hos en notar dernede.

Efterfølgende kom min mand til Danmark på turistvisum og vi søgte om familiesammenføring... og nu er han her på tidsbegrænset opholdstilladelse.

Vi sendte også papirene til den danske advokat herhjemme, men efter nogle måneder fik vi brev om at han havde fået dem tilbage fra Tinglysning i det at det nu skulle foregå digitalt, hvorfor vi underskrev en fuldmagt til advokaten så han kunne underskrive for min mand .. jeg underksrev selv elektronisk.

Der er så desværre sket det, at advokaten har haft ferie og jeg kan ikke se at tinglysning.dk at jeg har nogen ægtepagt, da han formentlig ikke har fået underskrevet fra min mand endnu.

Vi står faktisk i den uheldige situation at vi skal søge om seperation, men jeg tør ikke underskrive papirene, da jeg ærlig talt ikke ved hvilke regler der er gældende for mig.... men jeg gætter på at det er danske regler fordi han umiidelbart efter ægteskabet kom herop og nu har fået opholdstilladelse, adresse og cpr.nr. i Danmark.

Hvad gælder for mig og kan jeg trygt underskrive seperationspapirene.

Jeg har underskrevet min ægtepagt på tinglysning.dk og min mand har underskrevet en fuldmagt til at advokaten kan gøre det for ham, men intet er altså sket og han holder ferie de næste 2 måneder og er ikke til at få fat i.

Når I har lavet en formgyldig ægtepagt om særeje, så gælder den også i Danmark. Den skal IKKE 'gen-tinglyses', og da du har den i både dansk og tyrkisk udgave, skal den blot fremlægges som den er. Muligvis kræves det, at den legaliseres. I så fald skal du fremskaffe en frisk kopi fra notaren, som skal påstemples med en apostille hos det lokale 'valilik'. DEN proces vil ikke tage flere måneder, det kan klares på nogle få dage, og du/I kan klare det selv. (læs om apostille her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalis ... estemplet/ ) OBS! et tyrkisk papir skal have tyrkisk apostille, og den får du altså på det lokale valilik. Det koster en lille afgift.

I dit sted ville jeg fyre advokaten og finde mig en anden advokat omgående. Hvis I overhovedet behøver en advokat.

Hvis I er enige om at ville separeres, så gå til statsforvaltningen og forhør jer, om ægtepagten kan accepteres som den er, og hvis de forlanger en dugfrisk kopi med apostille, ja så bruger en af jer pengene I sparer på advokaten på at fremskaffe den. Så erklærer I jer enige om separation på statsforvaltningen, og erklærer at I har særeje, sf vedlægger en kopi af ægtepagten i jeres arkivmappe, og så venter I blot på bevillingen. Helt uden advokatomkostninger. Når der er gået mindst 6 mdr. efter separationsdatoen kan I søge om skilsmisse, igen helt uden advokatindblanding.

For at din mand kan få skilsmissen registreret i Tyrkiet, skal han blot have en oversættelse, og en apostille fra DK, og så gå til en domstol dernede for at få en anerkendelsesdom. DET er hans problem, ikke dit. DU behøver ikke andet end en skilsmissebevilling fra DK, hvis ikke du har tænkt dig at bo eller blive gift i Tyrkiet igen.

@mh

Er det ikke sådan, at bare en person begære den tinglyst, så kan den tinglyses, og dermed digitalt, da var ihvertfald det jeg fik at vide, af min advokat.

mvh DBS

En ægtepagt er en aftale, og det skal derfor kunne bevises, at der foreligger en aftale. Dette gøres ved at begge parter PERSONLIGT underskriver den (evt. digitalt).

For at en ægtepagt er gyldig skal den dernæst tinglyses i personbogen. Tinglysning behøver ikke ske umiddelbart efter underskrift, da der ikke gælder nogen tidsfrister for tinglysningen. Man kan derfor i princippet sende ægtepagten til tinglysning længe efter at man oprettede den. Man kan dog ikke sende den til tinglysning efter at en af ægtefællerne er afgået ved døden, eller efter en separation eller skilsmisse. Man kan dog godt indsende den efter en samlivsophævelse.

@mh

Tror vi snakker om det samme, selvfølgelige skal begge underskrive, ingen tvivl om det.

Men som jeg forstod det, kan man nøjes med, at den ene part begærer den tinglyst, og dette selvfølgelige, inden der er forhindringer for det (død, seperation mv.)

Eller har jeg misforstået dette ?

mvh DBS

Og mit tilfælde har jeg underskrevet den på Tinglysning.dk og min mand har underskrevet en fuldmagt til advokaten om at han digitalt kan underskrive på hans vegnge... men nu er advokaten bortrejst i 2 måneder og derfor kan det ikke gøres færdigt