Ægteskabudengrænser.dk

Min kone og jeg blev gift i Rusland i september måned. På dette tidspunkt havde vi ikke overvejet behovet for en ægtepagt, men nu er der dukket nogle gode grunde op til at få lavet en. Sådan en er dog ikke helt billig i DK, så vi overvejer at få den lavet i Rusland istedet. I den forbindelse har vi nogle spørgsmål:

Er en russisk ægtepagt gyldig i DK?

Kan man få en ægtepagt lavet i DK, når man blev gift i Rusland?

Hvor kan vi læse mere om det?

Du kan næppe finde nogen 'håndbog i ægtepagter for internationale ægteskaber' - men ja, hvis I bor i DK, så kan I lave en ægtepagt i DK.

Afhængigt af, hvad ægtepagten skal omfatte, så er der jo ingen krav om at der skal være en advokat på, man må gerne skrive den selv. Formularerne kan du købe her: http://www.familieadvokaten.dk/klubben/buy/buy.asp

På familieadvokaten kan du også kigge i brevkassen, og se om du kan finde svar på spørgsmål, der ligner dem du evt. har til særeje. Eller stille spørgsmål, hvis du ikke kan finde svar.

Du skal være opmærksom på, at hvis DU havde bopæl i DK, da I blev gift, så har I efter dansk ret dansk formueordning, men det er ikke sikkert at det samme gælder i Rusland. Det er heller ikke sikkert, at man kan lave en gyldig ægtepagt i et land, man ikke bor i. Hvert land har sine egne regler for, hvordan det bestemmes, hvad der er formueordningen i et internationalt ægteskab. Efter dansk ret forandres den aldrig, mens andre lande, fx Sverige, bestemmer at efter 2 års bopæl i Sverige har man svensk formueordning, uanset om man er hhv. fra Kina og Argentina og er flyttet til Sverige fra Australien.

HVIS du kan lave en ægtepagt i Rusland, og den opfylder visse krav til offentlig registrering OG du får den legaliseret og oversat, så vil den formodentlig være gyldigt i DK. Om en dansk ægtepagt vil være gyldigt, hvis I på det tidspunkt, hvor den bliver aktuel, bor i Rusland er det svært at vide. Visse danske ægtepagter vil fx ikke blive anerkendt i Schweiz og Tyrkiet, fordi de strider mod deres regler.

Hvis du kan læse russisk, kan du formodentlig købe en russisk bog om international familieret på nettet. Eller evt. gå på et bibliotek, der har forbindelse til artikeldatabasen JSTOR og søge på nøgleordene 'Russian Family Law' og 'Russian Private International Law'.

Tak for et grundigt svar.

Årsagen til at vi vil lave en ægtepagt er at jeg har noget gæld, og min kone ejer en lejlighed i Rusland. Indtil videre ser det ud til at jeg godt kan klare afdragene på gælden, men hvis nu der går noget galt, vil det være godt hvis min kone ikke mister sin lejlighed på den bekostning.

Vi flytter til Danmark meget snart, så ud fra det du skriver lyder det som om at det er en dansk ægtepagt vi skal have lavet.

Din kone kan aldrig komme til at hæfte for en gæld, som DU har, og da slet ikke for en gæld, som er opstået før I blev gift. Men alligevel er det nok fornuftigt at lave en ægtepagt.

Når man er gift i DK uden ægtepagt om andet, så har man formuefællesskab, men det betyder IKKE at man - hvad flertallet af ikke-jurister tror (jeg har personligt lavet en undersøgelse om det) - 'ejer alt i fællesskab' og HELLER ikke, at hvis man bliver skilt, skal man 'dele alt, både gæld og formue'.

Formuefællesskab betyder, at hver især ejer og udøver den fulde rådighed over SIN formue, og hæfter med SIN formue for SIN gæld. Når ægteskabet ophører, ved død eller skilsmisse, opgør man hver ægtefælles 'bodel' for sig. Bodelen består af, hvad man ejer og hvad man skylder.

A ejer en gældfri lejlighed, værdi 1.000.000 kr.
A har en studiegæld på 200.000 kr.
A's bodel er 1.000.000 - 200.000 kr.= 800.000 kr. Dvs. positiv.

B ejer en villa, som blev købt da markedet var i top for 2.800.000 kr.
B's villa er behæftet med gæld for 2.400.000 kr.
B's villa er nu kun 1.400.000 kr. værd på markedet.
B har studiegæld på 200.000 kr.
B's bodel er 1.400.000 - 2.400.000 - 200.000 = -1.200.000 kr, dvs. negativ.

Da man ikke deler gæld, skal B ved skilsmisse ikke aflevere noget til A, men A skal give B halvdelen af sin positive bodel, dvs. 400.000 kr.

A kan, for at kunne give B de 400.000 kr., blive nødt til at sælge sin gældfri lejlighed eller optage lån i den. Havde A haft særeje over sin lejlighed, ville han/hun ikke skulle af med så meget som en krone til B.

En kreditor vil IKKE kunne gøre udlæg i A's ejendom for B's gæld. Derimod kan kreditor, når der ikke er særeje, kræve at A afleverer de 400.000 til B's dødsbo, hvis B dør uden at have betalt sin gæld.

Læs fx: http://penge.dk/node/191