Side 1 af 1
Ægteskab uden visum?
: 01.06.2011 19:24:03
af E.F.D.R.
Min kæreste opholder sig i Danmark med et visa som er udløbet.Han er fra et land uden for EU. Er der nogen mulighed for at vi kan gifte os i Sverige og hvad vil det kræve ?
Re: Ægteskab uden visum?
: 02.06.2011 05:44:48
af mh1
For at blive viet i Sverige, skal man kunne dokumentere at man er fri til at gifte sig. For en dansker vil det sige, at man skal skaffe en civilstandsattest og for din kærestes vedkommende skal han skaffe et tilsvarende dokument fra sit eget land/egen ambassade.
Jeg ved ikke, hvordan Sverige stiller sig mht. om man skal have lovligt ophold, dvs. for din kærestes vedkommende gyldigt visum. Men I skal jo være klar over, at man risikerer at blive standset og få kontrolleret sit pas og visum ved rejse mellem DK og Sverige, så der er ingen garanti for at han overhovedet kommer ind i Sverige - eller tilbage til DK, hvis det første lykkes. Der er jo i øvrigt sikkert ventetid på at blive viet, ligesom i DK 1-3 uger, vil jeg tro.
Re: Ægteskab uden visum?
: 02.06.2011 07:06:14
af skaanebo
Der er mig bekendt ikke som sådan noget krav om lovligt ophold for at indgå ægteskab i Sverige. Men der har været flere fortilfælde, hvor politiet har grebet ind og afbrudt et igangværende vielsesritual for at pågribe en illegal indvandrer. Man kan med andre ord godt blive gift i Sverige uden at have lovligt ophold, men man lever unægtelig med risikoen for at blive tilbageholdt af politiet.