Side 1 af 1
Ledighedsattest fra USA?
: 03.11.2010 13:46:36
af Kashemia
Hej.
Jeg skal giftes her til januar med en mand fra USA, og vi forsøger at få styr på, hvilke papirer vi skal bruge. Vi kan se at han skal have en form for ledighedsattest, altså et bevis på, at han ikke allerede er gift, og at den skal være mindre end 3 måneder gammel. Så er spørgsmålet, hvordan får man fat på sådan en?
Han har spurgt lidt omkring, og ingen derovre virker til at vide, hvad det er. Der står han er ugift på hans Tax Return, men den er fra April, så den kan vi desværre ikke bruge.
Er der nogen der ved hvordan man beviser at han er ugift?
Hvis det hjælper noget bor han i New Jersey.
-Kashemia
Re: Ledighedsattest fra USA?
: 03.11.2010 14:20:28
af mariep
Hans sidste tax return, burde være nok. Der er ikke andre steder den slags er registreret i USA, hvis han har været gift før, skal han nok også medbringe skilsmisse papirer for en god ordens skyld. Og enhver amerikaner vil angive at man er gift, hvis man er det, da det i sig selv udløser et fradrag.
Ring til vielseskontoret og spørg. Ellers kan du prøve nogle af de sønderjyske vielseskontorer, da der er mange amerikanske soldater, som er udstationeret i Tyskland, der bliver gift dér. Så de er lidt mere inde i det.
Hvis vielseskontoret ikke mener at lovligt ophold og den seneste selvangivelse er nok, kan du evt kontakte den amerikanske ambassade med henblik på at lave en "sworn statement" om at han er ugift.
Læs her, hvad de i øvrigt siger:
http://denmark.usembassy.gov/getting--maried.html
Eller han kan kontakte notaren i New Jersey
http://www.state.nj.us/treasury/revenue ... otary.html men henblik på at få lavet en erklæring om at han er ugift. Det er ok den er på engelsk.
Ellers kan I blive gift i USA, hvis bare du medbringer dit pas

Hvis det skal være i en kirke, er der Sømandskirken i NYC.
Re: Ledighedsattest fra USA?
: 03.11.2010 15:03:44
af mh1
Det, han skal have fat i er et 'marriage license' og du kan se her hvordan:
http://www.usmarriagelaws.com/search/un ... ndex.shtml
Ikke alle stater udsteder 'marriage license', men i flg. siden gør New Jersey.
Re: Ledighedsattest fra USA?
: 03.11.2010 16:05:55
af mariep
Jeg er altså rimeligt sikker på at formålet med en marriage license, som udstedes af delstaten, er at man skal giftes og registreres i den pågældende stat.
Den lokale "Registrar" udfylder ens marriage license, med oplysninger om brud og gom (begge skal derfor også være til stede, med legitimation), så bliver man viet med vidner af en person, der er "ordained", hvad end det så er en præst, dommer, county clerk, eller hvem som helst, så sender man sin underskrevne marriage license til "the country clerk", som så udsteder "the marriage certificate".
Marriage licenses er den første formelle del af vielsen, så kommer selve vielsesritualet som jo i USA, kan være hvem som helst, man kan blive "Ordained" over nettet, hvis det er det man vil. Så for at der lissom er styr på tingene, og så ingen trossamfund bliver diskrimineret imod.
Re: Ledighedsattest fra USA?
: 03.11.2010 16:19:26
af Kashemia
Tusind tak for svarene.
Jeg har faktisk haft snakket med et vielseskontor i Sønderjylland, da vi skal giftes der, men de vidste ikke andet end, at han skal bevise at han er ugift. Jeg skal have lavet prøvelsesattesten i Århus hvor jeg bor, jeg har prøvet at skrive til deres vielseskontor, men har endnu ikke fået noget svar :/
Jeg synes godt nok det er lidt mærkeligt at det skal være SÅ svært at finde ud af hvordan vi skaffer de nødvendige papirer, men sådan virker det vel til at være generelt med den slags ting.
Vi prøver at kontakte notaren i New Jersey og se om de ikke kan hjælpe

Re: Ledighedsattest fra USA?
: 03.11.2010 16:29:50
af mariep
Jeg synes du skal prøve at printe den her side ud
http://denmark.usembassy.gov/getting--maried.html
og gå ned og snakke med vielseskontoret i din hjemkommune. Og spørge om hvis han nu kommer med sin seneste selv-angivelse (tax return), pas og har lovligt ophold (90 dages turistophold), om det så ikke kan gøre det?
Ellers kan han kontakte IRS eller snarer sit lokale Taxpayer Assistance Center, og spørge om de kan/vil printe en ny Tax Return ud med en friskere dato.