Side 1 af 1

visum

: 01.11.2010 18:27:18
af ellib
hej

vores situation kort:
min kæreste er japaner og har været i dk siden juni 2009. for 4 måneder siden søgte vi om forlængelse af hendes working holiday visa, men fik afslag idag. Nu har hun så 30 dage til at forlade landet.
Nu er vi så blevet enige om at gifte os. men det kræver en lovlig opholdstilladelse, altså som minimum turistvisum.

Mit spørgsmål er så om man bare kan tage til malmø et par timer.
og er billetten dokumentation nok til at blive 3 måneder på turistvisum.
Eller skal man have en visering i passet. Får man det i toget?

mvh lars

Re: visum

: 01.11.2010 18:37:24
af fundiver199
Kære Lars

Velkommen til ÆUG´s forum. Din kæreste skal desværre forlade Schengen og ikke bare Danmark i mindst 93 dage, før hun igen kan indrejse og have det, der kaldes "lovligt ophold"i ægteskabslovens forstand. Så hvis I vil giftes inden da, så må det ske et andet sted end i Danmark. F.eks. i Japan.

Det mest realistiske er nok, at din kæreste rejser hjem til Japan, men i princippet kan hun også tilbringe de 93 dage i Tyrkiet eller Storbritannien eller et andet land, som ligger tættere på Danmark, men som ikke er medlem af Schengen.

Re: visum

: 01.11.2010 18:43:30
af fundiver199
P.S. Schengenlandene er de fleste af de 27 EU-lande, dog ikke Storbritannien og Irland, samt Norge og Schweiz. Men Sverige er i lighed med Danmark medlem af Schengen. Og derfor gælder der den regel for din kæreste i både Danmark og Sverige, at hun højest må opholde sig i et af de to lande i 90 dage pr. halvår. Heraf kravet om, at hun nu skal forlade Schengen i mindst 93 dage, før hun lovligt kan komme tilbage.

Re: visum

: 01.11.2010 19:18:51
af ellib
så løsningen er at min kæreste rejser hjem til japan i 93 dage.
immelemtiden kan vi så vælge at blive gift i japan ,
eller vente 93 dage og gøre det i DK , når hun igen kan være her på turistvisum.

når vi så er gift kan vi ansøge om familiesammenføring.

når vi så har angsøgt kan hun godt tage dansk - kurser.
hun er her jo så på procesuelt ophold?
3-7 måneders behandlingstid er lang tid!

mvh lars

Re: visum

: 02.11.2010 09:22:32
af mh1
Hun ikke bare kan, men er nok nødt til at tage dansk-kursus, da indvandringsprøven (se info om denne viewtopic.php?f=6&t=5901 ) (som alligevel ikke blve køreklar 1. nov.), sikkert er kommet til den tid. Men det er ikke gratis, der nævnes priser på 1400 kr/md.

Re: visum

: 02.11.2010 09:43:05
af ellib
får man først sit gule sygesikringsbevis når familiesammenføringen er behandlet.
så først derefter er danskundervisningen gratis?
eller hvordan er det med det?

Re: visum

: 02.11.2010 12:57:40
af fundiver199
Ja. Så indtil da må man både betale for evt. danskundervisning og tegne en privat sygeforsikring.