Filippinerne er et meget traditionelt katolsk samfund med traditionelle familieværdier. Hvilket altså åbenbart bl.a. betyder, at man skal spørge far og mor til råds, før man gifter sig, hvis man er under 25. Den morsomhed havde jeg helt glemt.
Jeg kan da lige forestille mig den håbefulde 23-årige danske gom stå der i Davao eller Manila og mangle en tilladelse fra far og mor hjemme i Danmark. En ustyrligt morsom situation, som evt. kunne vælte hele planen, da tilladelsen sikkert skal være med original underskrift og dermed ikke kan faxes eller mailes fra Danmark
Vær obs på, at man som under 25-årig også skal deltage i et ægteskabsseminar, hvor man lærer om familieplanlægning og al den slags. Er tiden knap, har man dog hørt om, at udlændinge er sluppet af sted med at bestikke sig ud af dette krav.
Men vær forberedt på, at Filippinerne er et yderst bureaukratisk samfund uden digitaliseret forvaltning, hvor man kan tilbringe dagevis med at gå fra skranke a i bygning b til skranke c i bygning d og herefter tilbage til a igen for at ordne sådan noget som et ægteskab. God tid og meget stor tålmodighed er derfor et absolut must, hvis man skal have med offentlige myndigheder at gøre i det land. Men så får man også en stor kulturel oplevelse ud af det og en ide om, hvordan offentlig forvaltning nok også foregik i Danmark cirka anno 1950.