Side 1 af 1

civilstandsattest, apostille med mere.

: 09.06.2010 18:19:55
af tomat
Hej til jer.

Min kæreste er på besøg hos mig i Danmark i øjeblikket på turistvisum i 60 dage, naturligvis er vi meget lykkelige, men samtidig er vi meget forvirret og triste.

Fordi, vi har planlagt at vi ville gifte os og søge om fs. i disse 60 dage og mente vi havde god tid til dette.-- men 14 dage efter vi havde afleveret civilstandsattest, bopælsattest og dåbsattest til vielseskontoret i min kommune, ringede damen fra vielseskontoret-- og sagde at apostille, tekst og næsten alt var i bedste orden, dog havde hun en mistanke om, at underskriften på civilstandsattest var en kopi, hun er meget påpasselig og "stædig" og sagde, hun kunne ikke godkende civilstandsattest før hun var helt sikker i sin sag, hun ville sende den til " familiestyrelsen" for at høre dem efter om den kunne godkendes.

Min kæreste og jeg er meget forvirret og tror nu at tiden løber fra os, fordi jeg kan ikke tænke mig at "familiestyrelsen" arbejder hurtigere end andre offentlige kontorer.

ja, vi er faktisk meget bekymret, fordi jeg aner ikke hvad jeg,vi selv kan gøre, for at undersøge om damen har ret eller ikke ret, og få sat lidt fart på sagen.

Jeg tror nok heller ikke nogen herinde kan hjælpe mig, men måske var der et par stykker som har en god ide, eller hvilke myndigheder som kan hjælpe mig.

Jeg kan tilføje at min kæreste har henvendt sig skriftlig til hendes myndigheder, hvad der er sket eller gået galt, men der har vi desværre endnu ikke modtaget svar.

For os kan det udvikle en menneskelig tragedie,- den mistanke som damen på vielseskontoret har-- for det første skal min kærete rejse hjem igen, uden vi er blevet gift og kunne forsøge fs. og økonomisk, en ny udgift til diverse papirer, ny rejse, alt i alt ny udgift på cirka. 15.000 kr.- 17.000 kr.

Mit indlæg er ikke for at hælde vand ud af ørerne, fordi jeg læser om mange kedelige og triste skæbner i dette forum,-- men jeg troede ikke at det var på vielseskontoret vores problemer skulle starte, og jeg mener ikke vi kan være skyldige, i den situation, vi står i.

Mange hilsner tomat.

Re: civilstandsattest, apostille med mere.

: 09.06.2010 20:50:00
af Kroshka
Tomat - ikke fordi det på nogen måde er nogen trøst i den situation, du er i lige nu, men der er åbenbart meget forskel på, hvad man kræver i de enkelte kommuner (måske også påvirket af hvor udlændingen kommer fra) - men også hvor stram knolden i nakken er på damen på vielseskontoret.

Men når det er sagt, skal hun slevfølgelig føle sig sikker på, at hun ikke er med til at vie en som allerede i forvejen er gift med en anden.

Jeg blev viet på Odense rådhus med en ukrainsk kvinde. Lidt afhængig af hvorfra man kommer i Ukraine, kan det være meget bøvlet at få en decideret civilstandsattest - idet den slags informationer faktisk fremgår af ukrainernes nationale pas. Men det kan selvfølgelig lade sig gøre.

Nå, men for at gøre en lang historie kort så snakkede jeg pænt med vielseskontoret om det - og det endte i al sin enkelthend med, at jeg/vi slev lavede 2 linier, der bekræftede at min kommende brud ikke er og aldrig har været gift. Med dette hjemmelavede stykke papir tog vi til Kbh. og fik den ukrainske ambassde til at skrive en krusse-dulle på papiret og et hurtigt stempel.

Og det var nok for Odense - så altså hverken dåbsattest, civistandsattest, oversættelser og apostiles var krævet, når det kom til stykket.

Måske kunne din kommendes kones ambassade i DK være behjælpelig med et sådant dokument - det var da værd at ringe til dem og drøfte situationen med dem om de er villige til at hjælpe og hvordan.. Og så efterfølgende snakke igen med vielseskontoret.

Det problem må kunne løses på en lidt alternativ og fleksibel måde...

Re: civilstandsattest, apostille med mere.

: 10.06.2010 09:12:35
af tomat
Hej Krosha.

Mange tak for dit indlæg omkring mit problem.

Ja omkring civilstandsattest fandt min kæreste (fra Colombia) også ud af at det er et vidt begreb, fordi ordet civilstandsattest kendte de vist ikke noget til på den side af atlanten.

Men "civilstandsattesten" blev udformet på følgende måde-- min kæreste har 2 meget gode venner, som har kendt min kæreste i mange år, sammen med en notar-, hedder det vist, skrev hendes venner simpelthen en lang roman om, -på tro og love--at min kæreste aldrig har været gift, ingen børn har, hvor hun er bosat og mm.

Min sagsbehandler på vielseskontoret var godt tilfreds med "civilstandsattesten" eller romanen, men det er simpelthen underskriften på selve apostille dokumentet fra myndighederne, hun har fået en ide om at denne underskrift kan være en kopi.

Naturligvis skal hun være sikker i hendes sag, men jeg fornemmer nok også hun har en stor knold i nakken, når det er myndighedernes dokumenter hun mistænker, uanset hvilket land det drejer sig om--- og lave en fleksibel løsning med hende vil nok være en kæmpe, kæmpe opgave.

Men under alle omstændigheder tak for din ide omkring hendes ambassade i københavn, den tanke har vi ikke haft i tankerne i vores forvirring og frustationer.

Hilsen Tomat og go vind til alle herinde.