Ægteskabudengrænser.dk

Alle, som indgår ægteskab - eller bliver skilt - i udlandet skal huske at få registreret ægteskabet i Danmark. Det koster muligvis en oversættelse og en legalisering, men det er altså ikke en kæmpe-udgift eller uoverkommelig opgave.

Det er meget vigtigt, ikke bare hvis man gerne vil familiesammenføres, men også af andre grunde.

Et eksempel:

Hans er på ferie i Rio, Brasilien, møder Gretchen og sød musik opstår. De tager sammen til DK og få dage før Gretchen skal hjem, beslutter de at gifte sig og hals over hoved bliver de viet på rådhuset i Horsens. Familien bliver først orienteret bagefter. De to bosætter sig i Portugal, men efter nogle år er Hans utro og Gretchen forlanger skilsmisse, som hun får ved retten i Beja. Efter skilsmissen rejser Gretchen hjem til Brasilien med de originale skilsmissepapirer, mens Hans rejser hjem til DK, uden så meget som en kopi af dem.

Efter et par år møder Hans Gitta, og da han frier til hende er det til en stor familiefest, hvor alle overværer frieriet, og han lover sig selv og hende et kæmpe, festligt bryllup, med vielse i Skanderborg slotskirke og fest på hotel Skanderborghus, med så mange gæster de bare kan skrabe sammen - det bliver til ca. 100. De reserverer såvel hotelværelser i massevis som middagen til de mange gæster, aftaler tid til vielse med præsten og forbereder sig i måneder. Da de så nogle uger før den store dag søger om prøvelsesattest, får de afslag fordi Hans står i det danske folkeregister som gift, og da han ikke kan forevise bevis for skilsmissen er han grundigt på spanden.

hvordan gør man det?

Hvis man ikke har fået en vielsesattest på engelsk eller tysk, skal man regne med at den skal oversættes til dansk, det kan gøres i det land, man er blevet viet i, eller i DK. Man skal nok regne med mindst at skulle betale 500 kr. for det i DK.

Desuden vil de danske myndigheder i mange tilfælde gerne have, at man får attesten legaliseret, dvs. at man får myndighederne til at stemple på attesten. Man kan gå til sin ambassade, hvis man ikke har fået stempel på i vielseslandet.

Så går man til folkeregisteret og viser dem sin vielsesattest (+ evt. oversættelse), og meddeler dem at man er blevet gift og gerne vil have det registreret.

Hvis du fx bor i København, Århus eller Odense, så ved de som regel på folkeregisteret i hvert fald hvordan en vielsesattest fra Libanon, Syrien, Palæstina og Irak skal se ud, og da de ofte er på både arabisk og engelsk, vil de måske acceptere den som den er - afhængig af, hvor gammel den er, fordi hvis den er nogle år gammel, kan man jo være blevet skilt siden....

Betoncirkeline skrev, at hun havde fået en 'international' vielsesattest sammen med sin tyrkiske, og den blev accepteret, men den var også helt ny.

Præcis. Jeg vil nemlig lige tilføje at min internatinale vielsesattest fra Tyrkiet, som hedder Formul B, er på tysk og fransk. Den godtog Københavns Kommune altså uden problemer. Dog skulle jeg så have den oversat nu til FS, da den skal være på engelsk eller dansk. Det har jeg så fået gjort for 650 kr. Det er sikkert billigere at få gjort i det land man er blevet gift!

På dette link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=125004

findes Vejledning om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet
hvor du bl.a. kan se, hvornår de danske myndigheder kan forlange legalisering af attester fra udlandet.

Det fremgår af vejledningen, at “Der stilles ikke krav om dokumentation for ægtheden af et familieretligt dokument fra en række lande
Efter Familiestyrelsens opfattelse er der normalt ikke behov for at kræve dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter, der stammer fra følgende områder og lande:

– Europa (følgende lande henregnes i relation til legalisering ikke til Europa: Albanien, Armenien, Azerbajdjan, Belarus, Bosnien-Herzegovina, Georgien, Kazakstan, Kirgizistan, Kosovo, Kroatien, Rusland, Tadkjikistan, Ukraine og Uzbekistan)
– USA
– Canada
– Australien
– New Zealand
– Tyrkiet

En myndighed kan dog altid kræve fremlagt dokumentation for ægtheden af et familieretligt dokument fra et af de nævnte lande, hvis myndigheden efter en konkret vurdering mener, at der er behov for det. Hvis der skal fremlægges dokumentation for ægtheden af et dokument, anvendes retningslinjerne i pkt. 5 og 6."

Det vil altså sige, at som udgangspunkt behøver man IKKE få legaliseret dokumenter fra disse lande, og heller ikke apostille på tyrkiske dokumenter, men man kan stadig blive bedt om en oversættelse, medmindre dokumentet er engelsk eller to-sproget engelsk+?? (og jeg synes virkelig det er for ringe, at danske myndigheders sagsbehandlere ikke bør kunne læse tysk og fransk).

som en sidebemærkning til denne tråd kan jeg nævne, at såfremt man har boet i udlandet (f.eks. som jeg blot i godt et år), kan man forvente, at man skal kunne dokumentere, at man ikke har indgået ægteskab/er gift i det land man har boet i - når man ønsker at indgå ægteskab i DK. (Det kan i øvrigt godt være en halv-svær opgave - så en god dialog med det lokale vielseskontor kan være en stor fordel)

(i øvrigt mener jeg, at man godt kan blive skilt/papir-bekræftet-skilt hvis ens ægtefælle/fraskilte sådan bare er "forsvundet", og man ikke hverken kan få fat i hende/ham, papirerne, eller andet - men det er selvfølgelig bøvlet - så det er en god idé at have styr på papirerne, og at man er forberedt..)

mh skrev:På dette link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=125004

Et link, der virker:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=125004

mh skrev: (og jeg synes virkelig det er for ringe, at danske myndigheders sagsbehandlere ikke bør kunne læse tysk og fransk).

Nu er der jo en del sagsbehandlere, der har dansk som fremmedsprog, så det vil være meget vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft, hvis der stilles krav om dansk, engelsk, tysk og fransk på juraniveau.

I øvrigt er der flest mennesker i verden, der taler kinesisk - hvis det skulle være et argument.

@dotgusten,
1) sagsbehandlere i det offentlige, som skal modtage vielsesattester o.l. har i reglen en dansk videregående uddannelse,
2) attester er sjældent ligefrem jurasprog
3) jo flere sprog man har lært, jo lettere har man ved at lære flere, så at dansk ikke er ens modersmål er ingen begrundelse for ikke at have lært tysk og fransk,
4) søger man arbejde på et område, hvor man må forvente at komme ud for dokumenter på fremmede sprog, bør man mestre mere end ét.

Jeg synes stadig, det er for dårligt at kravene til sprogkundskaber er så lave, som de er. Det er ikke forfærdelig mange år siden, man skulle kunne mindst 2 for at få en matematisk, mindst 3, foruden latin, for at få en sproglig studentereksamen.

Er det ligegyldig om man registrere vielsen i bopælskommunen efter ansøgning om familiesammenføring?

Øhm - det vil da være bedst at gøre det først eller samtidigt, da US måske tjekker i cpr.-registeret. Men gør det så hurtigt som muligt.

Det er fordi jeg skal ansøge om familiesammenføring i Tyrkiet lige efter vielsen, og jeg kan først få det registreret i kommunen efterfølgende, når jeg er kommet tilbage til Danmark. Så det var bare mere om der er nogen der har oplevet problemer med det, hvis det har været efter...

Det skal bare gøres hurtigst muligt, og det er jo det du vil gøre.