Side 1 af 1
Bryllup i Manila og så til Sverige?
: 18.03.2009 12:31:26
af Luchavez
Hej jeg har snart læst alt om visum, opholdstilladelse mv.
Men jeg er meget i syv sind over hvilken plan jeg skal iværksætte.
Min forlovede er filippiner og jeg dansker. Hun er 22 år, og jeg er 30 år.
Vi har nu ventet i 10 uger på at få svar mht. hendes turistvisum, men kan ikke få noget svar på den norske ambasade i Manila.
Vores plan er at bo i enten Danmark eller Sverige, og her bliver det nok Sverige pga. hendes alder.
Men nu er vi ved at væe lidt trætte af at vente, så jeg tager derned og bliver gift og derefter skulle det kun tage 3 uger for at få svar vedr. turistvisum til Danmark. Og inden det udløber flytter jeg til Sverige og så indgiver vi ansøgning om FS.
Har jeg forstået det hele rigtigt, og kan min plan lade sig gøre?
Håber virkeligt at det kan lade sig gøre.
: 18.03.2009 18:54:07
af Kim P. Nyberg
Forvent ikke nogen som helst hjælp fra gimperne på ambassaden i Manila. De gør alt og mere til for at modarbejde enhver sag, de får i hænderne. Kan du i stedet tage til det norske konsulat i Cebu, får du en menneskelig behandling, sagt diplomatisk.
Danmark kan det ikke blive til pga af kærestens alder. Så forslaget om Sverige vil være bedst. I så fald bør du udnytte dine rettigheder i EU-lovgivningen. Det vil sige, at efter brylluppet i Filippinerne, tager du til Sverige og bor dér i mindst 10 uger. I løbet af den tid, slutter din kone sig til dig, hvorefter I sammen rykker tilbage til Danmark, og søger om EU-opholdskort til hende. De danske nationale krav om tilknytning, bankgaranti, bolig, alder og så videre skal du se helt bort fra. Med EU-opholdskort gælder opholdstilladelsen i fem år, og ved 1. fornyelse kan der søges permanent opholdstilladelse til hende. Samtidig står hun meget bedre i fald I bliver skilt eller du dør før hende.
: 18.03.2009 20:32:03
af Luchavez
Men kan det lade sig gøre, at hvis jeg flytter til sverige før jeg tager der ned og bliver gift. Så behøver hun ikke at tage hjem igen efter udløbet visum, for så har jeg boet i Sverige i 10 uger og så kan hun opnå processuelt ophold.
Vi vil helst ikke skilles ad igen, det er ikke sjovt.
Mange tak for hjælpen, håber at vi snart for sat en stopper for den danske representation i Manila, den norske ambassade. De er bare arrogante.
: 18.03.2009 22:09:06
af skaanebo
Prøv at læse nogle af de andre indlæg her på forum, der er flere som er i præcis samme situation som dig, også med en partner fra Filippinerne.
Mit råd vil være
1 - Flyt til Sverige
2 - Rejs til Manilla og bliv gift
3 - Gør brug af EU-retten til at få visum og et opholdsbevis til Sverige til din ægtefælle - det er ganske gratis, og hvis I søger om visum skal det udstedes "uden unødigt ophold".
4 - Rejs sammen til Sverige og ophold jer her sammen i mindst 10 uger, dernæst kan I vælge at flytte til Danmark og indgive ansøgning i Danmark efter EU-retten på helt samme vis, som da I søgte til Sverige.
Tak for hjælpen!
: 19.03.2009 00:42:14
af Luchavez
Selvom jeg har læst de mange andre indlæg så blev jeg aligevel lidt usikker omkring det. Især når der er modstridende oplysninger på den norske ambassades hjemmeside og nyidanmark. Og så er der reglerne fra Sverige og EU. Det er lige til at blive rundtosset, men mange tak for hjælpen.
Så er der det sidste spørgsmål.....
Hvis vi hurtigst muligt skal giftes i Manila, hvor er så det. Min egen idé er hos en retsdommer eller rådhuset så skal det vist kun tage 10 dage. Er der nogen som har erfaringer med at blive gift i Manila eller bare Filippinerne.
: 19.03.2009 04:44:25
af sysop
De 10 dage er egentlig blot den tid, der går fra man har indgået ægteskab og indtil man er "rigtig" gift. F.eks. foregår vielsen d. 1 april, hvor du, konen, vitterlighedsvidnerne og borgmesteren skriver under på ægteskabet, så kan I gå op på kommunekontoret og få marriage certificate udleveret 10 dage efter. Såvidt jeg har forstået er det en regulær lov de simpelthen har, at der skal gå 10 dage.
Vil du have at det hele skal gå rimelig hurtig, så er der et par ting du kan gøre før I tager til filippinerne.
1. Få lavet prøvelsesattesten (ægteskabserklæring).
Det er et stykke papir, der fremstår som bevis for at der ikke er noget til hindring for, at du må gifte dig.
2. Få din dåbsattest/navneattest oversat til engelsk.
3. Har du været gift før, så få fat i skilsmissepapirene og få dem oversat også. Jeg brugte timer på at forklare dem, at prøvelsesattesten var bevis for at jeg var single, og at det var et endegyldigt bevis i danmark, men det var de rimelig kold over for. Så måtte få statsamtet til at fax'e mærsks konsulat i Makati skilsmissepapirene og endvidere hjælpe mig med at få dem legalt oversat - noget af nogle køreture man kunne have undgået, hvis man blot havde "vist bedre"
I skal være forberedt på, at I nok skal rende lidt frem og tilbage dernede, for hun skal have lavet de samme papirer. Det gøres endda lidt mere besværligt dernede, for der skal I forbi barangay chefen (stammelederen

), og have papirer også.
Så hav Godt med tålmodighed dernede, da I vil komme til at stå i kø mange steder.
: 19.03.2009 08:13:16
af skaanebo
Og når du først har bosat dig i Sverige, så er det naturligvis svenske dokumenter, du skal medbringe til Filippinerne, og ikke danske - hvilket blot kan gøre forvirringen endnu større, fordi papirerne jo hedder noget andet i Sverige end i Danmark.
: 19.03.2009 10:27:34
af tom61
De 10 dage er egentlig blot den tid, der går fra man har indgået ægteskab og indtil man er "rigtig" gift. F.eks. foregår vielsen d. 1 april, hvor du, konen, vitterlighedsvidnerne og borgmesteren skriver under på ægteskabet, så kan I gå op på kommunekontoret og få marriage certificate udleveret 10 dage efter. Såvidt jeg har forstået er det en regulær lov de simpelthen har, at der skal gå 10 dage.
Man skal vente 10 dage inden man kan blive gift i filippinerne.
Her kan man læse om de krav der i filippinerne når man skal giftes.
http://www.gov.ph/faqs/marriage.asp
Der står blandt andet.
After applying your marriage license, the information given in the application will be posted for 10 consecutive days inside the city hall or the municipality in which the Philippine national habitually resides.
The marriage license will be issued after the completion of this 10-day period (Family Code of the Philippines, Article 17). The marriage license, once issued, is valid in any part of the Philippines for 120 days. If it has not been used during this 120-day period it will then automatically expire (Family Code of the Philippines, Article 20)
Held og lykke med det hele. Jeg skal selv giftes d. 25-4-09 i Butuan
: 19.03.2009 12:38:55
af Kim P. Nyberg
Er enig i, at det kan virke uoverskueligt at holde styr på tre vidt forskellige regelsæt. Men hold tungen lige i munden og koncentrér dig udelukkende om EU-retten. Glem de to andre regelsæt, så kan du styre tingene igen.
EU-reglerne gælder i HELE fællesskabet. Det er alene EF-Domstolen der må fortolke disse fælleseuropæiske regler, og de nationale myndigheder må ikke sige "gælder ikke her". Dermed er EU-reglerne de samme i Finland, som de er i Spanien og alle andre medlemslande. Og EU-reglerne er væsentligt bedre end de stramme nationale danske.
Det vil være fint, hvis du rykker til Sverige og bosætter dig der, inden du tager på visit i Filippinerne. Når I sammen vender tilbage til Sverige, behøver hun ikke visum. Du skal i stedet straks efter ankomst tilbage til Sverige gå til de kompetente svenske myndigheder og søge EU-opholdskort til din kone. Opholdskortet skal udstedes indenfor en frist på seks måneder, men blot det faktum at ansøgningen er afleveret, giver din kone ret til straks at påtage sig arbejde på lige fod med dig og mig. Dog må hun KUN påtage sig arbejde i det land, I bosætter jer i. Hvor du arbejder, er til gengæld fuldstændig ligegyldigt.
I behøver ikke vente på, at opholdskortet rent faktisk modtages, inden I rykker tilbage til Danmark. Det blev slået fast i Metock-dommen i sommers. I kan på et hvilket som helst tidspunkt rykke tilbage til Danmark, og her igen søge om opholdskort til konen. Men husk blot lige at blive i Sverige i mindst 10 uger først.
skaanebo siger ganske vist, at I skal være sammen derovre i mindst 10 uger, for at kunne vende tilbage til Danmark efter EU-retten. Det vil måske også være en meget god idé at følge det råd, men der er ikke noget lovmæssigt krav om det i EU-litteraturen. Den siger blot, at DU som EU-borger skal have reelt etableret dig i gæstelandet, for at gøre dine EU-rettigheder gældende. Der er ingen mindstekrav om hvor længe din kommende kone skal have været der, før I kan vende næsen mod Danmark. Der er heller ingen dom for, hvad "reelt etableret" tidsmæssigt vil sige, men litteraturen anbefaler tre måneder. Der er dog udsigt til en afgørelse på det tidsmæssige aspekt, idet Tyskland har bedt EF-Domstolen tage stilling til spørgsmålet. Hvornår dommen kommer, vides endnu ikke.
Og husk også, at den tid du er i Filippinerne ikke tæller med i de 10 svenske uger.
: 20.04.2009 13:17:11
af Gwapo
skaanebo skrev:Og når du først har bosat dig i Sverige, så er det naturligvis svenske dokumenter, du skal medbringe til Filippinerne, og ikke danske - hvilket blot kan gøre forvirringen endnu større, fordi papirerne jo hedder noget andet i Sverige end i Danmark.
Hej Skaanebo og Jer andre ;O)
Det er altså de danske papirer du skal medbringe - du kan simpelthen ikke få en ægteskabsattest i sverige da du ikke er svensk statsborger - har prøvet og fået afslag fra Skatteverket!
Mht. Dåbs/navne attest så udskriver de den genre i en international udgave på kirkekontoret ;O)
God fornøjelse - er selv igang med forberedelserne til det samme også i Manila i maj ;O)
Mvh
Søren
: 03.05.2009 00:17:38
af sjmors
"Det vil være fint, hvis du rykker til Sverige og bosætter dig der, inden du tager på visit i Filippinerne. Når I sammen vender tilbage til Sverige, behøver hun ikke visum"
Vil det sige jeg behøver ikke at have visum til min kommende kone hvis jeg gifter mig med hende i filippinerne ?
Jeg har været bosat i Sverige siden August 2001 og vi fik afslag på hendes visum til Sverige her for en måneds tid siden, da de mener hun er ung (33) og uden børn, defor rejser jeg ned til hende her på onsdag for at gifte os. Hun har sagt sit job op i Singapore og rejst hjem for at møde mig i hendes hjemland. Ville bare meget gerne have at vide om jeg bare kan tage hende med hjem uden noget visum.
PFT
Svend
: 03.05.2009 00:21:38
af sjmors
God fornøjelse - er selv igang med forberedelserne til det samme også i Manila i maj ;O)
Søren så må vi da lige mødes

: 03.05.2009 00:40:06
af skaanebo
Nej, hun skal enten være i besiddelse af et visum eller et opholdsbevis. Når I er gift, og du er bosat i et andet EU-land, skal visum udstedes "uden unødigt ophold" og er tilmed gratis. Dvs., det bør kunne gøres i løbet af 2 ugers tid. Husk at til brug for visum skal du have et svensk personbevis fra Skatteverket med "ändamål inbjudan" påført
10 dage
: 03.05.2009 06:50:17
af Gwapo
tom61 skrev:De 10 dage er egentlig blot den tid, der går fra man har indgået ægteskab og indtil man er "rigtig" gift. F.eks. foregår vielsen d. 1 april, hvor du, konen, vitterlighedsvidnerne og borgmesteren skriver under på ægteskabet, så kan I gå op på kommunekontoret og få marriage certificate udleveret 10 dage efter. Såvidt jeg har forstået er det en regulær lov de simpelthen har, at der skal gå 10 dage.
Her skal man lige være opmærksom på at det altså er 10 hverdage (det er ihvertfald hvad min forlovede fortæller mig) - og at de først tæller fra dagen efter man har indleveret sine dokumenter.
Mvh
Søren
: 03.05.2009 06:58:16
af Gwapo
vi fik afslag på hendes visum til Sverige her for en måneds tid siden, da de mener hun er ung (33) og uden børn.
Hmm der må altså være andre grunde til at de har givet Jer afslag - min forlovede er 34 og også uden børn - vi fik visum på 14 dag flat!
Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke hvor gammel du er - men er overbevist om at der også må havde været andet.
Du kan smide en pm med din email Svend - så kan det da godt være vi kan finde ud af noget
Mvh
Søren